MIT AMERIKKKA: VERDENS OVERHERRE

Af RON RIDENOUR
Juli 2003

Ron Ridenour er amerikansk journalist, der tidligere har opholdt sig i en årrække på Cuba. Nu bosat i Danmark.
Dette er en forkortet udgave af hans oplæg til APKs sommerlejr på Fyn, juli 2003.

DEN PERMANENTE KRIGS TIDSALDER

Siden opløsningen af de pro-socialistiske regeringer og dermed afslutningen på en verden bestående af to supermagter, har kapitalismen frit slag til at erobre alle verdens ressourcer og bestemme over alle landes suverænitet, og dét er deres erklærede mål i den nye “USA´s nationale sikkerhedsstrategi,” fra september 2002. En strategi, som jeg kalder:”Den Permanente Krigs Tidsalder.”
Den nye sikkerhedsstrategi giver USA endnu mere “ret” til at ødelægge vores planet.

STRATEGIEN INDEBÆRER AT:

A: Atomvåben betragtes nu (igen) som et våben USA vil bruge i krig, snarere end som et våben der afskrækker mod krig. Det terroriserede klima giver grønt lys til højrefløjens ønske om at bruge atomvåben.
Rusland og Kina er på listen af mål for “taktiske atomvåben.” På listen er desuden: Irak, Iran, Nordkorea, Libyen og Syrien, og senest Cuba.

B: At USA skal slå først – før det er nødvendigt at bevise, at en såkaldt fjende er igang med at angribe. Forebyggende krigsangreb skal sikre det militære overherredømme. Strategien går ud på, at USA skal være så militært overlegen, at ingen nationer, som kunne tænke sig at føre en økonomi eller politik der er anderledes end USAs, kan fremstille eller købe våben. Krigen imod Irak førtes med den påstand; nu er det det samme for Iran og Nord-Korea.

C: At USA giver sig “ret” til at handle hvor som helst unilateralt.
Og hvis de vælger at gå til et internationalt forum -som FN -så skal alle andre lande bare være glade, at de har gjort det og æde hvilken som helst resolution, der kommer ud af det.
Det bliver også mere og mere åbenlyst og erklæret, at de vil ignorere enhver international lov, som kan begrænse deres interesser. Det har de gjort flere gange, som f.eks. med miljølovene, landminerne, og den nye internationale domstol.

D: USA har bestemt, at NATO skal “opbygge” sin evne til
…at indsætte meget mobile specialtrænede styrker når som helst og hvor som helst, der er behov for at svare på trusler mod noget medlem af alliancen” og at NATO kan bruge atomvåbnene. For første gange i NATOs historie skal militæralliancen operere uden for Europas og USAs grænser fra Afghanistan til Irak. NATO overtage ledelsen af FNs styrke i Afghanistan. Og det skal være en tidligere såkaldt kommunistiske land -Polen – der skal styre besættelsestropperne, der skal operere mellem Bagdad og Basra.

I introduktionen til USAs sikkerhedsdoktrin, siger de: Denne frihedskamp imod totalitarisme (socialisme) var en “afgørende sejr for frihedens kræfter, for den eneste vedvarende model for national succes: frihed, demokrati og free enterprise…Í dag nyder USA en position af militær styrke og stor økonomisk og politisk indflydelse uden sidestykke.”

Disse indledende ord ligner meget en anden doktrin, som State Departments chef for national sikkerhedsplanlægning, George Kennan, var forfatter til i 1948:
“…vi har omkring 50 procent af verdens rigdom, men kun 6.3 procent af dens befolkning…I denne situation, kan det ikke undgås, at vi bliver objekt for misundelse og forargelse. Vores reelle opgave (er), at udtænke et mønster af forhold, som vil tillade os, at bevare denne stilling af ulighed…Til at nå det, må vi frigøre os fra al sentimentalitet og dagdrømmeri. Vores opmærsomhed skal overalt fokusere på vore øjeblikkelige nationale mål…rene magt begreber. Jo mindre vi er hindrede af idealistiske slagord, des bedre.”

Det var reelt USAs langvarig MANIFEST DESTINY (indlysende skæbne) som Kennan gennemførte: “Den tro eller doktrin…det er USAs skæbne at udvide sin territorium…og forøge sin politiske, socialt og økonomiske indflydelse…”
(Fra Random House English Dictionary)
Den idé er taget direkte fra Romeriget.

VI SKAL FORSTÅ, AT DET IKKE KUN ER ENKELTE LEDERS ELLER ET ENKELT PARTIS ØNSKE AT BYGGE ET VERDENSIMPERIUM OG LAVE KRIGE – NEJ. DET ER DE MEST AVANCEREDE STORKAPITALERS ØKONOMISKE NØD, DER MEDFØRER ET BEHOV FOR AT FØRE KRIG – og dermed de POLITISKE behov for at føre krig.

THE UNITED STATES OF AMERIKKKA EMPIRE har opnået, hvad George Kennan skrev for et halvt århundrede siden, og derfor skal de bruge overvældende vold for at holde de mennesker nede, de tramper på – det er en nødvendighed for at de kan stadig kan have alt det, de allerede har, og tage endnu mere.

IMPERIALISME forener USAs globale strategi med storkapitalens strategi verden rundt. Nu hvor de multinationale selskaber er blevet transnationale, og hvor de ngen geografisk-militær konkurrence har efter murens fald, har imperialismen taget et skridt længere end da Lenin skrev om dens højeste etape.

Da de store kapitaler er afhængige af hinanden i deres mål om global militær dominans, mens de stadig konkurrerer om markeder og profit, så har de ikke gavn af at lave krig mod hinanden – i hvert fald ikke nu.
(Vi ser G8 landene binder kampen mod terror tæt sammen med kampen mod de såkaldte slyngelstater, og deres handlingsplaner er helt i tråd med USAs krav til sine allierede. Og vi ser at udenlandske investorer aldrig har haft så mange penge i USA som nu – 18% af de langsigtede aktier og 42% af statsobligationerne).
(Politiken, 31/5/3).

Jeg tror det betyder, at vi vil ikke se en ny Anden Verdenskrig, hvor de store kapitaler kæmper militært mod hinanden, i hvert fald ikke før end alle stater og økonomier allesammener under G8.
Derfor er det nødvendigt nu med ‘den permanente krigs tidsalder’: alle stater skal være i den samme klub, og den klub skal være ledet militært af USA, som simpelthen er bedst egnet til det. Ligesom der var mange magthavere og territorier under romerne, til alle de riges fordel.

Den amerikanske kapitalisme har været afhængig af store bevillinger til militærbudgetterne siden anden verdenskrig.
Militær våbenindustri er basis for at kunne opretholde imperieinteresserne i udlandet og for at kunne holde økonomien i gang hjemme.

I det sidste halve århundrede har USA indsat sine militære styrker i andre lande 72 gange. Den norske fredsforsker ved Göteborg Universitet, Jørgen Johansen, har konkluderet, at USA har overhalede Romerriget i antallet af militære interventioner. USA har kun eksisteret som en suveræn stat i to århundreder, mens Rommerriget eksisterede i næsten et tusinde år.

CITAT:
“Af de rundt regnet 220 gange USA har brugt militær magt mod andre stater er de fleste brud på såvel folkeretten, som de konventioner og love der gælder, når der bruges militær magt”.
(Citeret fra Norges Ikkevold- tidsskrift i Dagbladet Arbejderen, 10/1/2).

USA stod i 2001 for 40 procent af alle verdens militærudgifter. Det svarer til 20 gange så meget som Kina, som har fire gange så mange indbyggere. Militæret skal støtte monopolkapitalens naturlige udvikling, det vil sige at koncentrere ejendom og profit på færre steder og hænder, og det fører til konfliktfyldte modsætninger:
Ujævne økonomiske og sociale udviklinger verden over, med mere fattigdom, både i omfang og dybde.

De største 500 virksomheder står for en tredjedel af hele verdens samlede bruttonationalprodukt, og 90 procent af dem har hovedkvarter i USA, Japan eller Europa. Halvtreds procent af de største 25 er USA-ejede. Kløften mellem klodens rigeste og fattigste er firedoblet siden anden verdenskrig.

Den frie kapitals bevægelighed, – med staternes opbakning – , den stigende koncentration af kapital og investering, monopolernes uindskrænkede magt, de stigende oliepriser og kædereaktionen på kapitalisters korruptionsskandaler fører til den turbulente økonomiske, politiske og militære udvikling, vi ser over hele verden i dag.

Militæret skal redde situationen: Produktion, salg og brug af hårde våben skal stimuleres, så flere kan produceres og sælges.
Men hvordan får militæret brugt sine våben så flere kan produceres og sælges? Hvor kommer truslen mod verdens eneste supermagt fra?

Efter Sovjetunionens kollaps har USA haft det svært med at retfærdiggøre det enorme militærbudget.
General Colin Powell udtrykte problemet sådan:
“Jeg er ved at løbe tør for dæmoner. Jeg er ved at løbe tør for skurke”
(Toronto Star, 9/4/91).
Og så forvandlede de deres tidligere ven diktator Saddam Hussein, til en terrorist-skurk, som de tidligere gjorde med dres ven Osama bin Laden.

IMPERIALISMEN er kommet så langt idag, at den har udråbt Den Permanente Krigs Tidsalder, en Tredie Verdenskrig … og den skal sælges. Vi skal være bange! Og dermed passivt støtte krigen, støtte deres terrorpakker, og formindske borgerrettigheder og arbejderklassens magt.

Hvis deres permanente krig ikke kan løse deres økonomiske kriser, har de et sidste kort: Fascisme.
Der er godt gang i en ny facistisk bølge i USA, i Danmark og meget af Europa, og endnu en gang er racisme dét grundlag, som tiltrækker hvide mennesker, inklusive mange arbejder, mange som faktisk har økonomiske interesser i at andre arbejdere er endnu mere undertrykte og fattige end de selv er: LABOR ARISTOCRACY – ARBEJDERARISTOKRATIET – og det er et stort problem for os kommunister, revolutionære, progressive.

SLAGET MOD USAs MAGTHAVERE den 11/9/01 var en perfekt anledning til at de kunne handle, som de vil. Slaget gav dem frie hænder til at erklære det åbenlyst! Og hvad de har nået, har bekræftet deres voldelige holdning: AT KRIG HÆLPER PÅ DET HELE.

– USAs marionetregering i Kabul har taget imod det amerikanske olieselskab Unocals tilbud om en transit-olierørledning fra Turkmenistan til Pakistan og Indien – 850 kilometer. Der er 200.000 milliarder tønder olie på spil, nok til hele USA´s energiforsyning i 30 år.

– USA, Danmark og tre andre stater har overtaget Irak og dets olie.

– Mens massemedierne og statslederne fokuserer på den hellige krig mod terror, er Yankee-elitesoldater blevet sendt ind imod frihedskampens oprørere i: Yemen, Georgien, Filippinerne og i Colombia.

-Siden Sovjets fald har USA forøget sin militære tilstedeværelse til at gælde mere end halvdelen af verdens nationer. De har en million tropper udstationeret på 400 militære baser og hundrede andre militære faciliteter i 140 lande, også i lande, der tidligere var sikre for Rusland.

– USA prøvede forgæves (delvis) at fjerne Venezuela´s progressive og demokratisk valgte præsident Hugo Chavez i et kup. DET HANDLER IGEN OM OLIE. For at overleve er Chavez nødt til at formindske støtten til de fattige.

– Efter USAs eneste delvise tilbageslag i denne periode er det alligevel lykkedes USA at sætte Cubas navn på listen over “terrorist”- stater.

– Bushs retoriske angreb mod Cuba hænger sammen med, at det lykkedes USA at fjerne OPCWs chef for våbeninspektion, brasilianeren José Bustani, fordi han ikke vil gøre forskel på små og fattige lande og supermagten USA. Bagefter fjernte de kritikeren Mary Robinson fra UNHRC.

– Danmarks Folketing, med danskernes “arbejderparti” i spidsen, har erklæret sig parat til at stå “skulder til skulder” med Big Daddy. De parlamentariske politikere afskaffer demokrati, når det gælder om at lave krig. Og SF og delvis Enhedslisten følger med. Der er ingen folkelig debat eller godkendelse for at dræbe mennesker.

– Det lykkedes USA uden opposition at gennemføre “Loven om Fædrelandet”, som åbner for politistaten.
Siden USAs “Patriot Act” (Loven om Fædrelandet) blev vedtaget sidste oktober, har EU og de europæiske lande, som Danmark, lavet lignende love. Definitionen af terror er, når “vi” angriber magthaverne, og ikke omvendt. Krigen mod terror bliver brugt til at fjerne en stor del af resultaterne af mange års kamp for anstændige arbejdsvilkår og borgerrettigheder.

– Storkapitalens krig giver dem “ret” til at reducere skattebidraget til samfundet endnu mere. Og de store selskaber i landet betaler ingen skat, mens de skærer i vores fælles sociale netværk.

– Det er også lykkedes dem at tvinge massemedierne til at følge trop. Hvor der er en smule kritik af deres krigsapparat, griber regeringer ind, lige som VC + de spirende fascister (DFP) er igang med at gøre det med Danmarks Radio. Massemedier er ikke nok i sig selv, så Pentagon oprettede deres eget “Kontor for Strategisk Påvirkning”, for at legitimere den fuldstændige løgn.

Holdbarheden af storkapitalens system afhænger af omverdenens fortsatte tillid. Dollaren er langsomt begyndt at få konkurrence, og tillid til $ som verdens valuta er dalende.
Og der er flere og flere mennesker over hele verden, som er træt af at følge trop. Bevidstheden om, hvad USA, WTO, Verdensbanken, EU og NATO virkelig står for og gør, vokser.
Vi kommunister, revolutionære og progressive i de mangfoldige græsrodsbevægelser har bydende brug for at forene os over hele verden, lige som storkapitalen gør. Vi kan ikke begrænse os til vores egne byer og stater. Vi skal tage imod storkapitalens udfordring.

I det sidste år har vi set millioner og atter millioner af os på gaderne verden rundt. Vi begyndte med nogle håndfulde lige efter Bush proklamerede den tredie verdenskrig. Jeg er glad til at sige, at mange som er her idag var med fra begyndelsen. Vi voksede, på trods af at få kommunistiske gruppe tog udfordringen op. Vi så 300 og 400.000 demonstrere i London , Berlin, Rom, Paris, og så kom mange med i USA. Vi voksede til en million ad gangen, og i Rom op mod 3 millioner.

Det kom den 15. februar og vi var op mod 30 millioner – verdens største antikrigs-demonstration i menneskets historie, og det var før de begyndte deres krig mod Irak. Vi stoppede ikke krigen, men
VI STOPPEDE DEM FRA AT BRUGE DERES ATOMVÅBEN OG DERES NYE E-BOMBER, OG VI FORMINDSKEDE DØDSFALDENDE, UDEN TVIVL. VI TVANG FLERE STATSLEDERE TIL AT SIGE FRA OVER FOR DENNE KRIG, og FIK ANDRE TIL AT NÆGTE AT SENDE SOLDATER OG MILITÆRT UDSTYR.

Det er helt fantastiskt at flere borgerlige embedsmænd , og endog efterretningsagenter og Hollywood-stjerner nu siger om USA, hvad vi siger. Den tidligere FN chefvåbensinspektør, Scott Ritter, en borgerlig republikaner, siger, at hans land er ikke demokratisk mere, men er en IMPERIALISTISK stat, at USA er “en krigens diktator.”

Men i Danmark er vi ret langt bagude, som sædvanlig. Og vi kommunister er meget svage, og mange klager over unge, som vil bruge civil ulydighed, en taktik som vi unge brugte i 60erne og 70erne i mange lande med stor succes.
Vi skal komme tilbage på banen!

Til sidst vil jeg pege på, at det kapitalistiske system kan være tæt på at falde ned i en depression. Jeg ser faktisk frem til sådan situation. Vi skal, i hvert fald, forberede os på denne mulige udvikling. Hvordan skal vi gribe det an? Hvad kan vi gøre i fagforeninger og andre organisationer? Hvad kan vi gøer med den splittelse, der eksisterer blandt arbejder i de rige lande, som Danmark, og de fattigere lande?

BRØDRE OG SØSTRE. VI ER MANGE MILLIONER AF ALLE FARVER.
VI SKAL STOP THE KILLING! VI MÅ, VI SKAL STOPPE SLAGTNINGEN!!!

– End –