Drømmen – Jørgen Poulsen 1950-2003

Ved en kær kammerats alt for tidlige død

Jørgen Poulsen (1950-2003) – ‘Røde Jørgen’ – blev bisat fredag den 1. august. Familie og et talrigt opbud af venner og kammerater tog afsked med ham. Hans urne vil blive anbragt i de ukendtes fællesgrav på Assistens Kirkegård. Jørgen var medlem af det revolutionære DKP/ML og i april 2000 medstifter af Arbejderpartiet Kommunisterne (APK).

Denne hilsen fra Thomas Koppel og Annisette blev læst op ved bisættelsen

Fra løsladelsen af maleraktivisterne Lars Grenaa of Rune Eltard Sørensen 27. maj 2003

Kære Røde Jørgen,

det er ikke så længe siden vi sås foran Christiansborg som vi har gjort det så tit – lige siden det, som efterhånden er ved at blive til gamle dage. En kær ven, altid uforanderligt blid, beskeden, venlig, smilende, varm, værdig. Et levende billede af den drøm, der dybt under hverdagens smågøremål gemmer sig i hjertet af den arbejderklasse, du er en del af.

Drømmen er sjælen i alt hvad vi gør. Drømmen viser vejen for milliarder der lider unødvendigt. Drømmen er livet, retfærdigheden, kærlighed, meningsfyldt skaben, værdighed. Den er det modsatte af krig, racisme, sult, udbytning, dumhed.

Nogen siger, at arbejderklassen er død, købt, færdig. Men nede under overfladens krusninger svømmer fiskene. Drømmen er ikke længere dybt dybt nede. Den er lige under overfladen. Den stikker op og viser sig i glimt allevegne. Den skræmmer tyvene og gangsterne fra vid og sans. De ved godt, at drømmen vil blive en revolution.

Drømmen er sejren i sig selv. Nederlag er kun, hvor drømmene glemmes, opgives. Hvor slaver stiller sig tilfreds, sælger sjælen for en krumme og et spark i ansigtet når de rækker ud efter krummen.

Sejren er ikke noget i fremtiden, den er nu, hver gang nogen nægter at sælge sin sjæl.

Kære Jørgen, dit liv er den største sejr for noget menneske. Fra Nørrebros sorte firkant til den verdensomspændende modstand mod gangsterne og tyvene, som under den ‘nye verdensordens’ fremdukkende fixerbillede af et hagekorsbanner myrder børn og terroriserer en hel planet. Midt i de store løgnes århundrede – et liv levet med det største mod, og i varme, kærlighed og sandhed. Du lod ingen slukke drømmen.

Selv om dit liv nu er forbi, skal vi ses igen. Overalt hvor det brænder på, vil du være der. Når de store korthuse styrter sammen, som de allerede er begyndt; når fra dybet af de tredive millioner, der bar drømmen afsted 15. februar, den fugl blafrer op, som kender sangen om friheden, vil du være der. Varm, smilende som altid, kærlig, gavmild.

Drømmen vil blive virkelighed. Drømmen er allerede virkelighed; dit eget liv er sejren selv, revolutionen. Gangsterne kunne ikke købe dig, ikke liste drømmen fra dig: din drøm, de manges drøm; ikke gøre dig kynisk, hård, ligegyldig, lille. Alle deres løgne, deres terror, trusler, falske løfter, kunne ikke rokke dig en tøddel.

Røde Jørgen, du har aldrig forlangt noget stort for dig selv; men du er en af de store, vi har kendt, og vores hjerter banker stærkere.

Den ene, der er de mange – og sig selv endnu mere for det.

Når muren falder skal vi ses igen
alle steder ingen ejer
alle steder ingen ejer.

Al vores kærlighed til dine børn, din familie og vores fælles kammerater der vil bære din flamme videre

Annisette og Thomas
31. juli 2003

Se også

DKP/MLs præsentationsvideo til folketingsvalget 1987
Speaker Jørgen Poulsen – KPnetTV2

Netavisen 2. august 2003