Bush løj, da han satte Irak-krigen i gang og da han sagde, den var slutHvad med Fogh og Co.?

Socialdemokratiet kræver en “uafhængig undersøgelse” af beslutningsgrundlaget for den danske deltagelse i Irak-krigen. Per Stig Møller og regeringen afviser. Det parlamentariske mundhuggeri er ved at udvikle sig til en farce, men på en dødsensalvorlig baggrund.
For Bush løj da han satte Irak-krigen i gang, og han løj, da han sagde den var slut. Det gjorde Fogh og Co. også – og det bliver de ved med. I dag støttes den fortsatte krig og besættelse af fem folketingspartier – socialdemokraterne indbefattet. Og ingen forlanger tropperne hjem.

Det danske folketing er gået på sommerferie efter veludført dåd i sæsonen 2002-2003. Ikke mindst efter at det sendte Danmark ud i en ulovlig krig mod Irak den 20. marts, baseret på et spind af løgne.


Billeder fra besættelsen:
Amerikanske soldater kropsvisiterer irakiske bilister nord for Bagdad

I de seneste måneder er mange af disse løgne blevet oprullet også i den officielle presse. Saddams ‘masseødelæggelsesvåben’ eksisterede ikke. Irak havde ikke købt uran til atomvåben i Niger. Der var ingen forbindelse til Al Qaeda. De to britiske efterretningsrapporter og den amerikanske udenrigsminister Powells krigstale i FN er afsløret som baseret på fusk og fordrejninger.

Både Bush, Blair og den australske premierminister Howard er blevet voldsomt angrebet for at føre landene i krig på løgn. Søndag indrømmede Howard, at nogle af hans argumenter for krigen har vist sig ikke at holde. Som Bush og Blair lægger han imidlertid skylden over på efterretningstjenesterne.

Det var et snævert folketingsflertal af Venstre, Konservative og Pia Kjærsgård-folk, der sendte Danmark i krig – og beslutningen blev behandlet som en rutinesag. Der blev indgået en parlamentarisk clearingsaftale, og resultatet var, at Danmark blev krigsførende med 61 folketingsmedlemmer, som stemte for.

I befolkningen forholdt det sig anderledes. Umiddelbart før beslutningen viste en Gallup-undersøgelse, at 42 pct. støttede, mens 54 % var imod dansk krigsdeltagelse (Spørgsmålet lød: Går du ind for, eller er du imod, at Danmark deltager aktivt med soldater og materiel i krigen?)

Løgnene blev afsløret allerede inden krigen

Hvad der nu ‘glemmes’ både af den officielle presse (som stort set overalt var for krigen) og af de fleste parlamentarikere i de krigsførende lande (hvor der var parlamentariske flertal) var, at der blev sat alvorlige spørgsmålstegn ved samtlige påstande fra Bush, Powell og Blair (og de lokale ekko’er) allerede før krigen. Det danske folketing var fuldt informeret om, at Saddam Hussein ikke besad en masseødelæggelseskapacitet. Både en Scott Ritter og en Hans von Sponeck havde aflagt deres vidnesbyrd for Udenrigspolitisk Nævn og Forsvarsudvalget. En tilintetgørende kritik af den sidste britiske rapport, der var skrevet af fra internettet, blev også forelagt. (Se f.eks. Coilín Oscar ÓhAiseadha: Ingen våben – ingen overraskelse!)


Amerikansk soldat retter pistol mod studerende ved Bagdads Universitet

FNs våbeninspektører med Hans Blix i spidsen bad om mere tid til at gennemføre deres undersøgelser – men havde intet fundet, der viste, at Irak besad de påståede masseødelæggelsesvåben.
Folketinget var altså fuldt informeret om kritikken fra krigsmodstanderne. Alligevel valgte regeringen og dens krigsliderlige støtteparti at sende Danmark ud i en ulovlig krig.

Regeringens begrundelser var de samme som partnerne i krigskoalitionens. Danmark bidrog ikke med hemmeligt efterretningsmateriale, som blev anført som argument. Fogh og Per Stig Møller “nøjedes” med at ekko’e Det Hvide Hus og Downing Street (hvad de selvfølgelig benægter).

Bushs nye løgn

Den 1. maj erklærede George W. Bush krigen for afsluttet. Efterfølgende stemte FNs sikkerhedsråd for at blåstemple den fortsatte besættelse.


Kvindelig amerikansk soldat kropsvisisterer studine – Bagdad Universitet

Den 15. maj rørte folketinget igen på sig. Man besluttede at sende flere kampsoldater til Irak:
“Folketinget meddeler sit samtykke til, at danske militære styrker stilles til rådighed for en multinational sikringsstyrke i Irak”, hed det i en folketingsbeslutning.

Den blev denne gang vedtaget med 89 stemmer (V, S, DF, KF og KRF) mod 15 (SF, RV og EL). Socialdemokraterne og Kristeligt Folkeparti tilsluttede sig besættelsen. Socialdemokratiet var glad for, at både FN og EU fik lov til at spille en rolle i Irak – i al fald på det formelle plan.

Siden da er det blevet lysende klart, at Bush løj igen, da han erklærede krigen for slut. Det irakiske folk fortsætter kampen mod krigskoalitionen, og USA erklærer nu, at det vil holde landet besat i årevis.

Man må stille spørgsmålet: Hvad var egentlig grundlaget for folketingsbeslutningen den 15. maj om at deltage i besættelsen af Irak med hundredvis af danske tropper, udstyret til at kunne kæmpe under alle forhold?
Udrustningen omfattede sneplove til polaregne og ubrugelige senge fra Jysk Sengetøjslager. Besættelsestropperne afløste Olfert Fischer, der flygtede fra fredelige demonstranter til krig, samt ubåden Sælen, der vendte hjem fra ørkenkrigen i bugen på et fragtskib.

Mandatet var: fortsat krig, fortsat besættelse, fortsat støtte til USA’s plan for at påtvinge Irak et lakajregime og amerikansk ‘orden’.


Irakere demonstrer foran amerikanske besættelsestropper 7. juli

Bush, Blair og Howard befinder sig alle i parlamentariske vanskeligheder. Den ‘demokratiske’ opposition i USA, som stemte for krigen, lader nu, som om den blev bedraget af Bush og efterretningstjenesterne.

Den ser, at Irak er ved at udvikle sig til et hængedynd for USA, og vil nu fordele byrder og militære tab ved at få en bredere koalition til at tage ansvaret for den fortsatte besættelse af Irak.

Det betyder at soldater fra flere lande som i Afghanistan skal inddrages i det beskidte spil. Spanien og Japan stiller allerede op. Og de danske socialdemokrater har vist sig mere end villige til at hoppe med ud i dyndet, som de demonstrerede det den 15. maj. I dag står ikke bare tre partier, men fem – socialdemokraterne indbefattet – bag den fortsatte danske krigsdeltagelse.

Blix som krigsbegrundelse

De tre engelsktalende statsoverhoveder har tørret deres løgne af på deres efterretningstjenester. I Danmark har regeringen forholdt sig tavs over for striben af de nye afsløringer af krigsløgnene.

– Vi synes jo, at den danske regering skal gøre som den australske og erkende at grundlaget for at gå i krig var meget tyndt, siger socialdemokraternes udenrigspolitiske ordfører Jeppe Kofoed. Socialdemokratiet har foreslået, at regeringen lader for eksempel Institut for Internationale Studier gennemføre en undersøgelse af beslutningsgrundlaget for den danske krigsdeltagelse.

Forslaget om en undersøgelse blev straks afvist af udenrigsminister Per Stig Møller:
– Enhver kan se, hvad beslutningsgrundlaget var, referaterne af Folketingets debat om sagen er offentligt tilgængelige, sagde Per Stig Møller mandag til DR Nyheder.

Irakere ved et ødelagt amerikansk militærkøretøj i Bagdad

Udenrigsministeren fremkom samtidig med den måske overraskende oplysning, at den danske regerings grundlag var rapporterne fra FN’s våbeninspektør Hans Blix.
– Vi har i høj grad henvist til den usikkerhed, som Blix markerede i forbindelse med sine redegørelser i januar og i februar måned, sagde Per Stig Møller. Han tilføjede, at det da godt kan være, at man kan finde en enkelt fejl i hans argumenter, men at de bygger på åbne kilder.

Måske er det ikke så overraskende alligevel. Faktisk er den litterært dannede udenrigsminister ret sammenhængende i sin argumentation. Et eller andet sted er der en form for indre logik: Det er den samme type argumenter, som da regeringen forklarede, at den fulgte FN, da man gik i krig, selvom der ikke var noget FN-mandat. Det var tilsvarende Blix, der overbeviste den danske regering om nødvendigheden af krig, selvom Blix åbenlyst var imod den, og anmodede om mere tid til våbeninspektioner.

Med FN og Blix som argument og ballast, drog Fogh og Møller imidlertid nøjagtig samme konklusion som Bush, Blair og Howard: Krig og besættelse. Måske det var dem, der blev fuppet af deres efterretningstjenester. Fogh og Møller gjorde det i al fald ikke. Var de et ekko af noget eller nogen, var det af Hans Blix!

Krigsbegrundelser dengang og nu

Men både Fogh og Møller begrundede ved krigsstarten deres deltagelse med Saddams ikke-eksisterende masseødelæggelsesvåben. Ved folketingets afslutningsdebat den 3. juni (da ingen masseødelæggelsesvåben var fundet, men statsministeren stadig var fortrøstningsfuld om, at de ville blive det) sagde Anders Fogh:


Amerikanske soldater undersøger ødelagt amerikansk militærkøretøj

” Regeringen valgte at støtte den væbnede aktion i Irak:
· fordi Saddam Husseins tyranniske regime i mere end 12 år havde ignoreret det internationale samfunds krav om afrustning,
· fordi Saddam Husseins regime åbenlyst ikke levede op til det internationale samfunds krav om aktivt og ubetinget samarbejde,
· fordi Saddam Husseins regime havde klare forbindelser til terrorister,
· fordi Saddam Husseins regime var en trussel mod fred og stabilitet i regionen,
· fordi det var for farligt blot at lade stå til – det ville sende et helt forkert signal til denne verdens tyranner om manglende konsekvens.”

Der kan være grund til at minde Per Stig Møller om, hvad hans regeringschef forkyndte for en måned siden. Denne glemte pudsigt nok helt at anføre Hans Blix. Foghs fire første begrundelser den 3. juni er afsløret som løgne. Den sidste er åbenlyst kriminel.

I den internationale debat må udenrigsministerens form for argumentation og logik betegnes som unik. Hans litterære doktorgrad synes at have givet ham evner for bibellæsning som Fanden selv.
Det går nærmest ufatteligt godt for den konservative minister …

For socialdemokraterne går det ikke så godt. Selvom de ikke hoppede på Bushs første løgn, da han startede krigen, hoppede de på hans løgn, da han erklærede den for slut.

Farce i stedet for drama


Irakisk dreng kaster sten mod brændende amerikansk køretøj – Bagdad

I den danske agurketid udspiller der sig nu en parlamentarisk farce i stedet for det drama, der burde have været opført under folketingssamlingen.

Det mest forrykte ved debatten er, at ingen kræver de danske tropper hjem fra en ulovlig krig og besættelse, bygget på løgne – hele vejen igennem.
Troppernes øjeblikkelige hjemsendelse må være hovedkravet nu.
Ansvaret for den ulovlige krig vil i sidste ende blive placeret på rette sted.

De danske soldater blev ikke sendt af sted for verdensfredens skyld eller for at forsvare dansk sikkerhed – men for helt andre interesser. De omfatter ikke mindst A.P. Møllers profitable interesser i krig og olie. Og de omfatter alment imperialistiske.
De er der endnu – af samme grunde.

Men krigen og besættelsen er og bliver ulovlig, i strid med FNs charter. En krigsforbrydelse i sig selv, en aggressionskrig – den største forbrydelse mod menneskeheden, som kendes.

Netavisen 14. juli 2003