Prøv sandheden

Kommentar
Kommunistisk Politik 14, 2003

En ny britisk opinionsundersøgelse viser, at et flertal ganske simpelt ikke tror på Blair. De tror han lyver. Ikke mindst i forbindelse med Irak-krigen. Og en dugfrisk meningsmåling fra Maryland Universitet siger, at 62 pct. af amerikanerne mener, Bush løj eller forvred sandheden om Iraks masseødelæggelsesvåben, og føler sig narret i krig. 63 pct. mener, at der skal nedsættes en parlamentarisk undersøgelseskommission.

Hvis Bush’s troværdighed er sådan i USA, hvordan står det ikke til på resten af kloden?
Her viser en international undersøgelse, at et stort flertal stadig er imod den forbryderiske Irak-krig og dens fortsættelse som besættelse.

Der findes ingen danske målinger med hensyn til opfattelsen af Anders Foghs og Per Stig Møllers troværdighed, der også kan ligge på et meget lille sted.

Det står stadig mere klart, at det var krigsmodstanderne, der fortalte sandheden – og krigstilhængerne, der løj, i alle medier og den bedste sendetid, så det blev hørt i den fjerneste afkrog verden over.
Bush, Blairs og Foghs til det ulidelige gentagne løgne om Iraks ‘masseødelæggelsesvåben’ og Saddam-styrets ‘terroristforbindelser’ står afslørede.
Men ingen barsk journalist og ingen trænet advokat har krydsforhørt Fogh eller Møller om deres falske påskud for at føre Danmark i krig og gøre landet til en besættelsesmagt. Ingen undersøgelseskommission er på vej.

Sandheden kommer alligevel frem – før eller siden. Tiden løfter sløret for nogle af løgnene. De systematiske mediebarrierer mod sandheden bliver af og til gennembrudt.

Det var ikke kun masseødelæggelsesvåbnene og de påståede terrorforbindelser, der blev løjet om i forbindelse med krigen mod Irak. Hele krigs- og besættelseskonceptet baserer sig på et væv af usandheder:

“Irakerne ønskede en krig for at vælte Saddam Hussein, og ville modtage krigskoalitionen som befriere”
Det er løgn: Flertallet af irakerne ønskede selv at hvem der skulle regere dem og var imod den amerikanske krig. Også de fleste af dem, som ikke støttede Saddam. De amerikanske tropper er ikke blevet modtaget som befriere med blomster og hurra-råb. TV-transmittereret begejstring var iscenesat.

“Det går fremad mod demokrati for det ny og fri Irak. Modstanden mod besættelsesmagten er desperate rester af Saddam-regimet”
Det er løgn: Modstanden mod besættelsesstyrken, der bliver stadig mere omfattende med daglige angreb på amerikanske og britiske (og formentlig snart også danske) soldater, er udtryk for en stadig mere samlet og organiseret modstand for at få besætterne ud, med støtte fra et flertal af den irakiske befolkning. En koalition mellem støtter af Saddam og andre grupperinger, der vil have USA ud, ser ud til at blive dannet. USA har opgivet planerne om hurtigt at indsætte en pro-forma-regering af irakere, og den amerikanske præsident taler nu om en mangeårige besættelse. Irak er på vej til at blive Bush’s Vietnam.

“Krigen var hurtig og forholdsvis ublodig. De civile tab var beskedne”
Det er løgn: Krigen var beskidt, voldsom, blodig. Hundredtusinder af forbudte klyngebomber, der stadig daglig kræver ofre, blev nedkastet. Mere end 10.000 civile blev dræbt – og drabene på civile fortsætter under besættelsen. De amerikanske tropper optræder med uhørt racistisk brutalitet.
Ligesom i Afghanistan (Bagram) har man i Bagdad oprettet en koncentrationslejr, hvorfra hundredvis af irakiske fanger forsvinder til en uvis skæbne, som ofre for de amerikanske ‘oprydningsaktioner’.

Hvordan var det nu, det er gået i Afghanistan?
“I Afghanistan gik vi i krig for at bringe Osama bin-Laden, arkitekten bag 11. september, for retten. Afghanerne fik en afghansk regering, der står for demokrati, kvindefrigørelse, økonomisk fremgang og national enhed”.
Det er løgn: Hamid Karzais regering har ingen autoritet og overlever kun på besættelsesmagternes våben. Kvindefrigørelse er ren propagandasnak. Realiteten er, at de krigshøvdinge og deres private hære, som amerikanerne har bestukket til ‘venskab’, handler som de vil: voldtægt, mord og forbrydelser hører til dagens uorden. Afghanistan er atter blevet verdens førende opiumproducent. Taleban og Al Qaeda er ikke slået, og flere kræfter har sluttet sig til kampen mod besættelsesmagten, som i Afghanistan opererer under FN-flag. Uden for Kabul er landet en kampzone – og angreb på de udenlandske soldater foregår overalt.

Sandheden er: De to store amerikanske ’sejre’ i Irak og Afghanistan falder fra hinanden. Løgnene afsløres – og sandheden kommer frem: USA og dets krigskoalition er besættelsesmagter, og bliver bekæmpet som sådan. Besættelsesmagterne suges ned i hængedyndet.

Netavsien 4. juli 2003