Børnefabrikker -ny kommunal nedskæringfidus

Store daginstitutioner er pludselig blevet sagen.

De danske kommuner har pludseligt over en kam fundet ud af, at færre og større daginstitutioner er sagen. Ikke for pasningen af børnene, men for kommunernes økonomi …
Man kan presse flere børn ind i nye mammut-institutioner og nøjes med mindre personale.

De kommunale politikere er opfindsomme, når det gælder om at argumentere for nye nedskæringer. De seneste år har byrødderne fra de såkaldt ansvarlige partier, socialdemokratiske som borgerlige, over en kam fundet ud af, at det er langt bedre at passe børnene i færre og stadigt større daginstitutioner. Det giver bedre mulighed for at passe børnene at nedlægge de mindre børnehaver og slå vuggestuer og børnehaver sammen i integrerede institutioner, forlyder det nobelt.

Der er blot en hage ved det. Det er slet ikke børnenes tarv, der ligger byrødderne på sinde. Formålet med sammenlægningerne af de små institutioner er ikke – som det hævdes – at sikre en bedre pasning af børnene. Formålet er at skære ned på driftsudgifterne.

Der er økonomiske stordriftsfordele at hente. Flere børn passes under samme tag, og antallet pædagoger, der passer børnene, kan skæres drastisk ned. Flere børn, mindre personale, færre udgifter.

Epidemien med sammenlægninger spreder sig over hele landet. En tredjedel af kommunerne har på nuværende tidspunkt sammenlagt institutioner, mens mange andre står på spring. Hele 59 procent af kommunerne har planer om at slagte de mindre institutioner, eller som nedlæggelsen af vuggestuer og små daginstitutioner for 3-6-årige børn betegnes: sammenlægge institutionerne. Uden smålige hensyntil, om en række velfungerende institutioner får dødsstødet. Vuggestuer, der kun er for børn i 0-3-års-alderen, er ved at være forhistorisk levn.

BUPL advarer kraftigt imod udviklingen. Ikke fordi man generelt er imod sammenlægninger/større institutioner, men fordi sammenlægningerne, udraderingen af de små institutioner, alene sker for at skære ned på daginstitutionsområdet.

BUPL’s formand Bente Sorgenfrey udtaler:
“Det bekymrer os,at man gør det alene for at spare penge og ikke ser på kvaliteten.”

“Børnefabrikker”

At institutionerne bliver stadigt større (i hvert tilfælde i forhold til, hvor mange børn, der passes i de enkelte institutioner) ses af, at den gennemsnitlige størrelse på en daginstitution målt i børnetal på ti år er steget fra 61 til 71 børn.

Sammenlægningerne/slagtningerne af daginstitutioner er bl.a. sket for at opfylde pladsgarantien, som 94 procent af kommunerne nu tilbyder, bedyrer KL (Kommunernes Landsforening).

Ifølge KL er der klare fordele ved nye, store integrerede institutioner. De giver ikke afbræk imellem vuggestue og børnehave. Der er både faglige, menneskelige og socialt gode grunde til udradere små daginstitutioner og vuggestuer.

Der er fortsat ikke tale om børnefabrikker. Børnene er stadig delt op i grupper, hævder Bjørn Dahl (V), formand for Børne- og Kulturudvalget i KL.

Børnefabrikker synes ellers at være en passende betegnelse for de nye mammutinstitutioner. Uanset hvad KL postulerer, har sammenlægningsbølgen/masseslagtningen af små institutioner, som først er ved for alvor at komme op i omdrejninger, medført klare forringelser af pasningen af børnene.

I dag er der presset godt 70.000 børn ind i de nye mammutinstitutioner, uden at der er ansat blot en ekstra pædagog. Sagt med andre ord skal de ansatte i dag passe 13 pct. flere børn, oplyser BUPL.

Naturligvis har det sat sine mærkbare spor i pasningen af børnene, der er blevet klart forringet og vil blive yderligere forringet de kommende år. Det er både BUPL samt “Foreningen af forældre til børn i daginstitutioner” enige om.

Man kan godt mærke, at der er sket en kvalitetsforringelse de sidste år. Forholdene i daginstitutionerne bliver mere og mere kaotiske, som følge af de stadigt mere pressede arbejdsforhold for pædagogerne, og det går samtidig ud over tiden til det enkelte barn.
– Man mosler rundt for at få tingene til at hænge sammen, udtaler forældreforeningens formand.

Børnene er i fuld gang med at blive forvandlet til burhøns, der skal opbevares på minimal plads med et minimum af passere. Udgifterne til børnepasning skal presses i bund, og personalet udnyttes fuldt ud, presses til sidste blodsdråbe.

Ny kommunal kongstanke

Nedskæringerne inden for daginstitutionsområdet, som i vidt omfang er koblet sammen med den nye kommunale kongstanke, sammenlægningerne af de små institutioner – slagtningen af vuggestuer og mindre institutioner – har allerede medført og vil fremover
medføre drastiske forringelser. Også Per Schulz, tidligere Børnerådsformand, advarer mod tendensen:

– I en stor institution er der en alvorlig risiko for, at kvaliteten sættes over styr, fordi nærheden mellem børn og voksne forsvinder, og fordi miljøet ofte er turbulent. Jeg har faktisk svært ved at sige noget godt om store institutioner.

Vel ikke mindst, når de store institutioner oprettes med det klare formål at skære ned på udgifterne til børnepasningen.
Børnepasningen er netop et af de udpegede nedskæringsmål i den nyligt indgåede håndfæstning mellem kommunerne og staten (regeringen).

Netavisen 4. juli 2003