General Fogh

Leder
Kommunistisk Politik 12, 2003

Der er ingen formildende omstændigheder ved Anders Fogh. Han og regeringen besidder ikke engang evnen til at lære af sine egne fejl. Hvad er læren af den skandaløse privatisering af DSB til Arriva i Østjylland? Flere privatiseringer af jernbanerne. Ikke mindst har regeringen kig på den nye og særdeles givtige Øresunds-forbindelse.

Hvad er læren af Irak-krigen for regeringen? Flere krige! Det borgerlige Danmarks øverstkommanderende er parat, når USA kalder til nye militæreventyr. Med vaneforbryderens søvngængeragtige sikkerhed i benægtelse af fakta gentog Fogh i sit indlæg ved folketingets afslutningsdebat op til sommerferien alle de løgne og forkerte påstande, som den ulovlige krig og besættelse af Irak bygger på.

Den eneste ledetråd, regeringen har, er den stærkes ret. Der er ideologisk og politisk set ingen forskel på Fogh-kliken og de amerikanske neo-cons, de såkaldte nykonservative, som med magt er i færd med at omforme verden i USA’s billede, og gøre USA til en pansret militærstat. De amerikanske neo-cons er fascister af amerikansk og zionistisk støbning.

Fogh og hans regering er en aktiv deltager i disse amerikanske høges Project for The New American Century. Som de danske kollaboratørpolitikere under besættelsen arbejdede for en plads som juniorpartner i den europæiske nyordning, arbejder Fogh og Co. som junior i det globale amerikanske felttog, som har betydet krig mod Afghanistan, Palæstina og senest Irak – og sikkerhed for nye krige talrige andre steder. De danske besættelsestropper i Afghanistan og Irak er pantet på denne politik – og banebrydere for en særstilling for de danske monopoler med A.P. Møller i spidsen, når profitterne fra de nykolonialistiske krige, som lugter af olie, skal gøres op.
Denne ‘særlige begunstigelse’ er et afgørende motiv for Fogh-regeringens såkaldt aktivistiske udenrigspolitik.

I Folketinget erklærede general Fogh:
– Etableringen af demokrati i Irak og udbredelsen af demokrati i Mellemøsten vil være af vital betydning for hele regionen. Det vil være en væsentlig målsætning for regeringens aktive udenrigspolitik i de kommende år. Regeringen ser positive muligheder i at få indledt en ny proces i Mellemøsten, som kan fremme frihed, fred, stabilitet og økonomisk fremgang for almindelige mennesker i regionen.

Befriet for fraser betyder det, at regeringen satser på med danske soldaters liv som indsats at sikre endnu større profitter fra denne olierige region. Det er en klarmelding til krigskoalitionens seniorpartner om, at Fogh vil gøre det igen, hvad enten næste mål hedder Iran, Syrien, Nordkorea eller noget helt fjerde. I den globale krig mod de fattige lande og verdens fattige tøver general Fogh ikke: Felttoget fortsætter! Hans udenrigsminister var påfølgende med til at træffe en beslutning i NATOs råd af udenrigsministre om at udvide denne aggressive militæralliances operationsfelt til hvor som helst i verden.
I forhold til Den Europæiske Union fungerer den danske regering som et af redskaberne for USA’s politik dér.

Den afgørende krig, Fogh står i spidsen for, foregår imidlertid på hjemmebanen: Det er Overdanmarks krig mod Underdanmark, klassekrigen mod det store flertal af danskere.
Under slagord som ‘Sæt menneskene fri’ og lignende er general Fogh og hans tropper i færd med at føre monopolernes krav til menneskerne ud i livet: de skal lokkes, trues og disciplineres til at fungere livet igennem som lydige profitskabere for dem, som livslange arbejdsslaver, som tror på, at hvad der er godt for A.P. Møller er godt for samfundet og i sidste ende vejen til selv at skrabe til sig. Monopolerne har brug for en fleksibel arbejdskraft, der bestandig erhverver sig nye kvalifikationer, til hvis de nu får brug for dem. Ellers er det også lige meget.

Arbejdsløsheden er intet problem for Fogh-regeringen. Det er kun de arbejdsløse. Ligesom bistandsmodtagerne, nydanskerne og pensionisterne. Og arbejderne, hvis de gør andet end at arbejde.

Med store reformer af folkeskolen, gymnasieuddannelserne og universiteterne er vejen banet for en endnu mere lydig og veldisciplineret generation af arbejdskraft formet efter monopolernes behov. Og med vedtagelsen af brugen af civile agenter mod alle andre end bare rockere, undergravelsen af retssikkerheden og gennemførelsen af terrorlovgivningen er Fogh-regeringen godt på vej mod den militariserede politistat efter amerikansk forbillede.
Der er ingen formildende omstændigheder.

Se også
Borgerskabet i amokløb
En slags status over borgerskabets klassekrig ved folketingsårets slutning

Redaktionen den 2. juni 2003

Netavisen 5. juni 2003


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne

Ingen resultater