Nye angreb på efterlønnen og de sociale ydelser til ældre

De borgerlige danske medier, regeringen Fogh med regeringspartiet Venstre som spydspids og DA (Dansk Arbejdsgiverforening) har forstærket kampen for at undergrave resterne af de ældre arbejderes og pensionisternes sociale rettigheder, herunder skrotning af efterlønnen og udradering af lovpligtige såkaldt automatiske sociale tilskud til alle pensionister.

Hvornår efterlønsordningen skrottes, folkepensionen udhules yderligere samt en lang række sociale ydelser til ældre udraderes som “automatiske ydelser”, er et åbent spørgsmål. Kampagnen imod efterlønnen er intensiveret voldsomt i de borgerlige medier, og bag det seneste angreb på efterlønnen står især Dansk Arbejdsgiverforening, der efter sigende har regnet videre på en rundspørge udført af Socialforskningsinstituttet.

Skønt en række undersøgelser har dokumenteret, at mange ældre er gået fra ledighed og på efterløn, i høj grad fordi udsigterne til at få et nyt arbejde er lig nul, så når Dansk Arbejdsgiverforening frem til den modsatte konklusion: Efterlønsordningen misbruges i et stort omfang af raske ledige, der har et fast arbejde, til at trække tilbage fra arbejdsmarkedet alt for tidlig. Det viser svar, som folk, der er gået på efterløn, har givet på en række spørgsmål fra Socialforskningsinstituttet, hedder det.

Arbejdsgivernes konklusion slås naturligvis fast som sandheden om den forhadte efterlønsordning i medierne, ikke mindst i trofaste talerør for regeringen og arbejdsgiverne såsom Berlingske Tidende. Det er tale om et opgør med en myte om efterlønnen som en foranstaltning for folk, som er slidt ned på arbejdsmarkedet. Efterlønsordningen skal totalt afskaffes her og nu, tordner DA, akkompagneret af et kor af beredvillige journalister, arbejdsmarkedsforskere, økonomiske eksperter m.v.

Nedslidningen skyldig

Langt de fleste folk, der går på efterløn, har et fast job og er sunde og raske. De har valgt efterlønnen frivilligt. Det fremgår klart af svarene på Socialforskningsinstituttets seneste rundspørge, påstår DA. Kun meget få er (forklarer de selv) gået på efterløn som følge af nedslidning på arbejdspladsen eller arbejdsløshed. Ordningen misbruges altså af arbejderne til at trække sig tilbage før tiden.

Andre undersøgelser tilbageviser imidlertid påstandene, som ellers fremstilles som den endegyldige sandhed om efterlønnen. De ældre rammes hårdest af den stigende arbejdsløshed. Mange er gået på efterløn efter at være blevet fyret, og ikke mindst mange ufaglærte arbejdere er blevet slidt ned som følge af elendige arbejdsforhold og derfor gået på efterløn.

“Ledigheden blandt ældre er højere end for andre aldersgrupper, og arbejdsgiverne står ikke i kø for at tilbyde de 50-60-årige arbejde,” fastslår formanden for A kassernes Samvirke Morten Kaspersen: “Det fremgår klart og tydeligt af vores ledighedsstatistikker!”

Der er simpelthen intet nyt arbejde at få for de ældre, der er blevet kasseret som uønsket arbejdskraft af arbejdsgiverne, og Metal har nyligt dokumenteret, at en stor del af de nye efterlønnere kommer direkte fra arbejdsløshed.

Kendsgerninger, som er ilde hørt, da man ønsker at skrotte efterlønsordningen. De ledige ældre skal stå til rådighed som arbejdskraftreserve, der kan udnyttes som løntrykkere og billig arbejdskraft, så det tredje arbejdsmarked kan udbygges. Endnu flere skal sendes i aktivering som billig arbejdskraft uden faglige rettigheder, som ren slavearbejdskraft.

Undergravning af ældres sociale rettigheder

Samtidig med det fornyede og forstærkede angreb på efterlønnen lægger regeringspartiet Venstre op til et frontalt angreb på pensionisternes sociale rettigheder. Under dække af at afskaffe en skattefidus
for rige ældre vil man samtidig fjerne en række lovpligtige, automatiske sociale ydelser de til ældre. Udbetalingen af ydelser, som man som pensionist i dag har krav på, skal begrænses stærkt eller som det hedder gøres afhængige af formue og indkomst.

Med andre ord skal ikke der længere være tale om nogen kollektiv sikring af, at de ældre lovpligtigt har ret til velfærdsydelser som f.eks. boligsikring og tilskud til vaccine. Hvad med pensionistkort til kollektive trafik, medicintilskud og de øvrige tilskud, som alle ældre “er automatisk berettigede til”? Venstre har ingen konkrete planer om yderligere forringelser af “folkepensionen”, der i forvejen er blevet stærk udhulet, ikke i denne omgang vel at mærke. Det kan nu hurtigt komme.

Baggrunden for Venstres forslag er efter sigende, at man vil sætte en stopper for, at de “rige ældre” kan indefryse deres ejendomsskat. Muligheden for at indefryse ejendomsskatten fungerer i dag som “billige lån” til ældre med egen bolig, med en rente på kun 1,6 pct.!

Kommunerne har mistet skatteindtægter på de ældres muligheder for at indefryse ejendomsskatterne – op imod 2,7 milliarder kroner på landsplan. Kommunernes Landsforening (KL) har krævet en ændring af ordningen i forbindelse med de økonomiske forhandlinger om en ny håndfæstning mellem regeringen (staten) og kommunerne og for det kommende år. Regeringen har lovet at imødekomme kravet ved samtidig at lægge op til et generalangreb på resterne af den sociale velfærd, hedder Venstres plan.

Ved at fjerne den lovpligtige ret til sociale ydelser og dermed begrænse adgangen til sociale ydelser kraftigt vil man angivelig sikre, at der bliver råd til det danske velfærdssamfund, uden at skatterne sættes op.
“Et opgør med gratis sociale ydelser til alle er nødvendigt,” udtaler Venstres socialpolitiske ordfører.

Kommunistisk Politik 11, 2003
Netavisen 21. maj 2003