G8, Bush og verden

Leder
Kommunistisk Politik 11, 2003

Demonstrer mod G8-mødet i Evian, Frankrig d.1.-3. Juni!

Når G8-landene med den amerikanske præsident Bush i spidsen mødes i den franske by Evian fra 1.-3. juni er det gang nr. 28 siden 1975, at lederne for de rigeste og mest magtfulde lande – de store imperialistmagter – mødes for at udstikke en kurs for verdens fremtid. Eller rettere sagt: deres kurs for at fastholde og udvide imperialismens dominans og drive den imperialistiske globalisering fremad for at sikre de multinationale selskaber gigantprofitter.

Hvad er dette forum egentlig, som gradvist har udviklet sig til en international autoritet? Det er et selvbestaltet organ, hvis indflydelse stammer fra deltagernes vægt på globalt plan – det vil sige deres økonomiske, politiske og ikke mindst militære styrke. Det kunne også kaldes USA’s selektive klub for koordination af nye imperialistiske felttog med dets partnere og rivaler. Det er et forum uden legitimitet i henhold til international ret – og endnu vigtigere: det er et forum med stadig mindre legitimitet i folkenes øjne, fordi de ser, at det træffer beslutninger, der retter sig mod og rammer dem.

Antiglobaliseringsbevægelsen Attac kalder med rette G8-forummet for ‘inderkredsen af de dominerende landes ledere, landets rigeste og mest magtfulde personer, syndikatet af verdensøkonomiens hovedaktionærer.’

De borgerlige medier stiller ikke spørgsmålstegn ved G8-forummet. De rige landes klub samles ifølge disse for at redde verden ud af den ene eller anden krise. For at sikre ny global vækst og fremgang. Fred og fordragelighed indbyrdes – ikke mindst oven på den afslørende splittelse mellem netop disse magter, der nu mødes i Evian, i forbindelse med Irak-krigen. Sårene skal heles, så deres udplyndring af resten af verden i fællesskab kan fortsætte – til gavn for dem alle, og til skade for alle andre.

Spørgsmålstegnet ved forummets legitimitet bliver sat i gaderne, af antiglobaliseringsdemonstranter, krigsmodstandere og antiimperialister, som protesterer mod den magtfulde nykolonialistiske og nyliberale klub og dens beslutninger – det vil sige dens nye planer til forstærket udbytning og til at drive den imperialistiske globaliseringsproces fremad.

G8 spiller en hovedrolle i at påtvinge verden nyliberalismens doktriner og praksis: for at fjerne alle hindringer for de multinationale selskabers uhæmmede operationer på verdensplan, for at sikre kapitalens adgang til alle markeder i form af ‘internationale investeringer’, tilpasning af verdensmarkedet og verdenshandelen til selskabernes behov – og reduktion af staternes indflydelse på økonomien, nedskæringer af de offentlige udgifter, privatisering af alle offentlige værdier, underminering af de offentlige ansattes og fagbevægelsens stilling. Verdensøkonomien skal reguleres ikke af stater, men af det globale kapitalmarked.
Det er dette, som har været G8-forummets hovedprioritering i den seneste årrække.

Når det nu mødes bliver det på baggrund af en skærpet økonomisk verdenskrise, som ryster de selv samme landes økonomier fra den amerikanske til den tyske og japanske. Og det sker på baggrund af Irak-krigen, som for alle har tydeliggjort det amerikanske krav om at kunne opbygge sit globale imperium. Fra USA’s side sker det med et krav til partnerne og rivalerne om at acceptere og indordne sig under den amerikanske verdensorden. De øvrige slås for at få mere end de krummer, som USA vil levne til dem. Men først og fremmest forenes de af bestræbelserne for at sikre deres multinationale de bedst mulige betingelser.

I realiteten er G8-topmøderne en demonstration af at hele den nyliberale tankegang, politik og praksis har spillet fallit. Den har ikke skabt social fremgang eller større rigdom – den har gjort millionærerne endnu rigere og forøget forarmelsen og elendigheden blandt verdens milliarder af fattige enormt. Den har været og er ude af stand til at overvinde de kapitalistiske kriser eller til at finde nogen vej ud af den nuværende økonomiske verdenskrise. Forstærket militarisering og kostbare krige som Irak-krigen har ikke overvundet krisen. De nyliberale økonomiske foranstaltninger har skærpet den og mangedoblet de negative sociale virkninger.

Derfor er budskabet fra gaderne også: JERES SYSTEM DUER IKKE. Nyliberalismen og dens kriseløsninger har spillet fallit. En anden verden er mulig – og en anden verden er nødvendig.

Som det hedder i fælleserklæringen fra en række europæiske marxistisk-leninistiske partier op til Evian-mødet:
“Den verden, som vi tilstræber og kæmper for, har et navn: det er socialisme.
Der går en vej til den: det er arbejderklassens og folkenes revolutionære kamp.”

Redaktionen den 20. maj 2003

Netavisen 23. maj 2003


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne