Når strømmen kommer igen…

Nyhedskommentar

I den stadige strøm af nyheder fra Irak, der er udvalgt til den danske offentlighed, er der en særlig forkærlighed for øjebliksbilleder og løsrevne udsagn. Efter en måneds heftigt bombardement er det f.eks. endnu ikke kommet frem, hvor de mange bomber og missiler har ramt. Det siges at bombningerne af Irak omhyggeligt undgik at ramme kraftværkerne, men ingen af de store danske medier stiller spørgsmålet: Hvorfor står de så stille?
For at finde den information skal man ud og rode på Internettet f.eks. http://www.construction.com/NewsCenter/Headlines/ENR/20030421a.asp

Her angives, at de to hovedårsager til den manglende strøm er, at centrale dele af ledningsnettet er bombet, og udstyr til genetablering er stjålet eller ødelagt. I de store nyhedskanaler er det ikke meningen, at der skal gives overblik og reel information, tværtimod skal disinformation og forvirring bidrage til billedet af et land, der ikke kan klare sig selv.

Røde Kors og andre danske nødhjælpsorganisationer har fedtet sig ind i besættelsesmagtens spil om den politiske dagsorden. Krigen mod og besættelsen af Irak skal fremstilles som et udtryk for næstekærlighed. Gennem de mange indsamlinger, der kulminerede med TV-showet den 12. april, har nødhjælpsorganisationerne deltaget som part og har hjulpet med at legitime krigen og mediernes rådne rolle.

Efter den store indsamling kunne man læse på Røde kors hjemmeside:
Det viser, at uanset hvad man mener om krigen, så vil befolkningen gerne hjælpe ofrene for krigen,siger generalsekretær i Dansk Røde Kors, Jørgen Poulsen på vegne af de seks organisationer, Caritas, Folkekirkens Nødhjælp, Unicef, Red Barnet Dansk Flygtningehjælp og Dansk Røde Kors.”

Efter at Læger uden grænser den 23. april erklærede, at der ikke var nogen humanitær katastrofe i Irak, har der været travlt ved håndvasken. Den 26. april i BT udtaler TV2’s nyhedschef Michael Dyrby: “Efterfølgende kan man da godt spørge sig selv: Var vi grebet af en stemning? Og ja, det var vi. Var det for at afkøbe vores dårlige samvittighed?”

I radioavisen ugemagasin Refleks kunne man allerede den 19. april fortælle fra Irak at der ikke var akut behov for mad, og der ikke var tegn på sygdomsepidemier. I dette program kunne man også fortælle at den politiske dagsorden, der bliver rejst af irakere er: Ud med alle fremmede tropper, og etablering af en irakisk regering. Vi kan sagtens klare os selv!
En ny irakisk regerings første opgaver bliver løsning af problemer med elektricitet, vand, sundhedsvæsen, kommunikation og genetablering af et pengesystem.

Jeg kan pludselig se, at medieludderens alfons er Lisbeth Knudsen og ligemænd, kunderne er de villige seere, mens nyhederne er ydelsen og journalisterne er de egentlige prostituerede.
Soning for den usømmelige omgang med rådne lig fås ved betaling til Røde Kors.

Det er meget svært at bedømme den faktiske humanitære situation i Irak, fordi besættelsesmagten omhyggeligt censurerer informationer og er interesseret i at få tegnet et billede af en nærmest ’smuk’ og for de almindelige irakere næsten omkostningsløs krig. Også Læger uden grænser har deres egen dagsorden: f.eks. at sætte fokus på andre humanitære katastrofer.

Blandt de uafhængige kilder til information under krigen var og er der den gruppe belgiske læger, som dagligt rapporterede fra Bagdad under og efter bombardementerne. Den 18. april udsendte deres organisation Medical Aid for the Third World en skarp fordømmelse af besættelsesmagterne for at have skabt en alvorlig humanitær krise i Irak: Occupying powers responsible for grave humanitarian crisis in Iraq.

Deres erklæring understreger, at krigen og besættelsen har medført enorme lidelser for den irakiske befolkning og at mange sårede/patienter er døde på grund af mangel på el, medicin og mulighed for pleje – og den anklager besættelsesmagterne for både at have skabt den humanitære katastrofe og for ikke at opfylde de forpligtelser, der påhviler dem ifølge internaional lov som besættelsesmagter.
Disse læger arbejder for at at få den amerikanske øverstkommanderende Tommy Franks stillet for en belgisk krigsforbryderdomstol.

Også i den danske fredsbevægelse har der vist sig en tilbøjelighed til at lade sig lede af såkaldte “stemninger” om humanitær bistand. I Århus gik man så langt at der den 15. april, et par dage efter det famøse tv-show, blev udarbejdet en udtalelse der konkludere at “Indsatsen flyttes fra protestdemonstrationer mod krigen til arbejde for at afhjælpe den nød og elendighed, som krigen har skabt for den irakiske befolkning.”

Lad det være krystal klart, at Irakerne ikke har brug for den type af hjælp, der legitimerer besættelsen og soner den dårlige samvittighed over krigsforbrydelserne med nogle håndører. Giv irakerne deres indefrosne midler tilbage. Lad besættelsesmagterne betale for det kaos og de kriser,de har skabt.
Det, som irakerne beder om, er at blive af med den amerikanske besættelse!

Kilder:

BT 26. APRIL:
VI GAV 48 MIO. TIL FUP-INDSAMLING

Refleks

Røde Kors

Netavisen 28. april 2003