Kuppet i krig: Hård kurs mod krigsmodstanden

Fogh-regeringen kuppede Danmark i krig. Med krigen en en række særlige bestemmelser i grundlov og straffelov trådt i kraft. De begrænser ytringsfriheden: F.eks. må man ikke arrangere demonstrationer til støtte for fjenden. Samtidig betyder krigsdeltagelsen en skærpet kurs over for fredsbevægelsen: De hårde varetægtsfængslinger af ministermalerne frem til 15. april er et udtryk for det.

Anders Fogh Rasmussen og hans regering kuppede Danmark i krig. I månedsvis forsvarede den de den amerikanske militæropbygning omkring Irak med at den var nødvendig for at lægge maksimalt pres på Saddam Hussein – for at ’sikre en fredelig afvæbning’.
Det var bare ikke det, der var hensigten: Hensigten med de 300.000 amerikanske og britiske tropper var krig. Hele FNs våbeninspektørspil var et bedrag. Bush havde besluttet sig for krig og besættelse – og Fogh og Co. spillede med.

Da Bush fremsatte sit paradeultimatum på 48 timer – ensbetydende med en krigserklæring – fablede de danske ministre stadig om en FN-løsning og en mulighed for fred.
Først da ultimatummet var udløbet bekendte Fogh & Co. kulør: De ville sende Danmark i krig. At det var aftalt længe forinden, og at Fogh længe har vidst, at krigen var besluttet, men forholdt sin viden for at undgå danskernes reaktion, er en del af historien, som endnu holdes skjult.
I stedet bedrog man befolkningen med, at Danmark stod forankret i FN. Først da alle forsøg på at få FNs Sikkerhedsråd til at vedtage en krigsresolution var opgivet, viste regeringen sit sande ansigt: Den ville i krig under Bush’s kommando – FN eller ej.
De syge forsøg på ligesom Bush og Blair at påstå, at krigen er forankret i FN-beslutninger, er der ingen i verden, som tror på – og ingen i Danmark.

Socialdemokratiet, De Radikale og Kristeligt Folkeparti spillede også en negativ rolle og var med til at forberede krigen: De var alle villige til at gå i krig, hvis det var lykkedes USA at afpresse og bestikke Sikkerhedsrådet til at acceptere en krigsresolution – selvom et sådant ‘FN-mandat’ ville have været i åbenlys modstrid med FNs charter og international lov.
Socialdemokratiets krigsmodstand begyndte en uge eller så før krigen kom, og var selv da dobbelttydig …

Blod på hænderne
Netop som Anders Fogh og regeringen havde orienteret Udenrigspolitisk Nævn om krigsbeslutningen og skulle fortælle pressen det, trængte krigsmodstanden ind på Christiansborg: To aktivister fra Globale Rødder oversprøjtede stats- og udenrigsministeren med symbolsk rød maling: Blod på hænderne! Protesten gik verdenspressen rundt som en opmuntring til den globale krigsmodstand: Billederne talte deres tydelige sprog om protest og foragt for en kriminel beslutning.
Den var også en advarsel: Maling kan vaskes af. Blod kan ikke.

Aktionen opmuntrede også den danske krigsmodstand. Ikke mindst ungdommen – herunder indvandrerungdommen – gik i de næste dage på gaderne i hidtil usete masseprotester, nedlæggelse af undervisningen, trafikblokader, demonstrationer. Sammen med de store planlagte reaktioner fra den danske antikrigskoalition INGEN KRIG MOD IRAK gav det antikrigsbevægelsen et formidabelt og uset udtryk.
Krigsudbruddet torsdag blev markeret med spontane elevprotester – og med demonstrationer i 37 danske byer, den største landsdækkende manifestation nogensinde. Fredagens folketingsbeslutning blev mødt med heldagsprotest foran Christiansborg og massive elevprotester fra mere en 70 skoler og uddannelsessteder alene i København. Lørdagens stordemonstration i København og en lang række andre byer – der var en del af parallelle globale protester – blev igen meget store.
Den største folkelige bevægelse siden en folkebevægelse mod EU udviklede sig i 70ernes begyndelse var skabt.

Politiske fængslinger
Da dansk krigsdeltagelse blev kuppet igennem mod folkeflertallets vilje, trådte også en række særlige bestemmelser i straffeloven og i den militære straffelov i kraft.
Et krigsførende land slår hårdt ned på krigsmodstanden: Det er varetægtsfængslingerne i fire uger af de to maleraktivister Lars Grenaa og Rune Eltard Sørensen udtryk for.
Det er en meget hård kurs, domstolen har lagt, i strid med tidligere praksis. Da der sidst blev kastet æg på Fogh endte det med en dom på 14 dages fængsel. Byretten varetægtsfængslede dem i henhold til straffelovens par. 119, stk. 1 om overfald på embedsmænd. Dommeren lagde ’skærpende omstændigheder’ til grund. Der kan ikke varetægtsfængsles, medmindre en mulig dom vil være på over to måneders ubetinget fængsel. Strafferammen er 6 år.
Anklageren ønsker også at sigte aktivisterne efter den ny terrorparagraf (134a). Anklageren betegnede aktionen som et ‘anslag mod demokratiet’, hvorfor det skulle falde ind under denne paragraf.
Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten tog straks afstand fra aktionen – med undtagelse af Pernille Rosenkrantz-Theill, som udtrykte forståelse for den.

Solidaritet med de fængslede
De fleste ungdomsorganisationer på venstrefløjen har udtrykt støtte til aktionen og aktivisterne. En række freds- og solidaritetsorganisationer og politiske partier ligeledes.
Der er nu taget initiativ til en solidaritetsmanifestation – lørdag den 29. marts kl. 13 på Skt. Hans Torv i København i protest mod de hårde varetægtsfængslinger. Ministermalerne skal foreløbig sidde fængslet frem til den 15. april – men demonstrationen kræver dem løsladt NU!
Også andre steder i landet og i København planlægges der solidaritetstilkendegivelser.
Globale Rødders hjemmeside og på www.stop-terrorkrigen.dk kan man se mere om demonstrationen og solidariteten med Lars og Rune – og om udviklinger i sagen.

Se også Lars Grenaas og Rune Eltards
Hilsen til fredsbevægelsen fra fængslet

Netavisen 26. marts 2003