Irak: Krigspropagandaen fortsætter med øget styrke

Vi får at vide at Baghdad lufthavn er taget – alligevel fortsætter kampene i et omfang så lufthavnen ikke kan bruges af amerikanerne. USA fører en intens psykologisk krig som i begyndelsen af aggressionskrigen for at overbevise især Bagdads indbyggere om, at Saddam og hans regime er færdig, og at de ikke skal bekæmpe den amerikanske indtrængen, når den kommer. Der skabes det indtryk, at de amerikanske styrker kan gå ind i byen, som de vil. Tilsyneladende er besættelsesstyrekerne i gang med at etablere en belejring af Bagdad.

Det er umuligt at sige hvor længe krigen i Irak vil fortsætte. Men Baghdad vil under alle omstændigheder være meget vanskelig at indtage for amerikanerne. Indbyggerne i Baghdad er meget beslutsomme på at forsvare sig mod deres fjende. Alt tyder på at uanset om Saddam Hussein overlever eller ej vil Iraks regering fortsætte med at lede en modstandskamp og befolkningen vil fortsætte med at kæmpe.

Hvis det irakiske folk bliver nedkæmpet af USA. Hvis USA “vinder” krigen, bliver det en forfærdelig fred.
Det er umuligt for USA at vinde freden. Kun irakerne selv kan vinde freden – uden indblanding udefra.

Hver gang vi hører at tusinde irakere er dræbt, men det var næsten alle “kun militærfolk”, så betyder det at tusinde fædre og sønner er blevet massakreret i deres tanks og skyttegrave. Hver af disse soldater, som har kæmpet for deres land, har børn, koner, mødre, bedstemødre som sørger og vredes.


Billeder som dette af en dræbt dreng fra Basra – som viser krigens gru og civilbefolkningens enorme lidelser – må ikke vises på amerikansk TV og næsten aldrig i de øvrige vestlige medier, slet ikke i de krigsførende lande.
Fra Al -Jazeera

USA’s kneb med at have journalister og videotelefoner med ved fronten betyder, at man forledes til at tro, at de billeder, vi ser, er krigen. Det vi ser er en klinisk krig, nogle lysglimt, nogle fuldstændigt overlegent udrustede amerikanske soldater med deres computere. Hvad vi ikke ser, er de sønderbombede irakiske lig og lemlæstede sårede som nu ligger i tusindvis som “et nødvendigt offer” i USA’s operation Iraqi Freedom!

Det er indlysende at irakernes vrede mod besættelsesstyrkerne er og vil blive ved at være enorm. Så længe Irak er besat vil modstandskampen mod besættelsesmagten vokse og vokse.

Det er den situation, der nu hersker i Afghanistan. Her fik vi at vide, at USA vandt krigen, og at der blev skabt ‘demokrati’ og fremgang. Sandheden er, at der hverken er ‘demokrati’ eller stabilitet. Det er et land hvor anarki og lovløshed råder. De amerikanske tropper blev i landet, og det er en amerikansk lakaj, der sidder som regeringsleder.

I dag får udlændinge besked om at det er umuligt at rejse nogle steder hen i Afghanistan, det er for farligt. Det amerikanske udenrigsministerium har meddelt alle amerikanske statsborgere, at Afghanistan er usikkert for amerikanere.
Afghanske frihedskæmpere og krigsherrer har fortsat kampen mod USA. Fuldstændig som de gjorde mod den sovjetiske besættelse. En kamp der endte med at Sovjet måtte trække sig ud.
Før eller siden vil USA møde samme skæbne i Irak.

Netavisen 5. april 2003