Washington truer sine allierede

Interpress 23.02.03

Pentagon og det Hvide Hus er nu begyndt at anvende åbne trusler ikke bare mod de lande som Bush har udpeget som “ondskabens akselmagter”, men også mod dets Nato-allierede Tyrkiet og Tyskland. Det, som skulle have været en storslået manifestation af det Hvide Hus’ og Pentagons politiske og militære styrke som verdens eneste “supermagt” har ikke udviklet sig som krigsfortalerne i Washington havde tænkt sig.
Anti-krigsbevægelsen som den 15. og 16. februar demonstrerede sin styrke med millioner på gaderne over hele verden giver nu også problemer for det Hvide Hus’ krigsforberedelser.

Pentagons generaler har givet Tyrkiet en nøglerolle i agressionskrigen mod Irak´s folk. (1)
Titusinder af Pentagons soldater skal sammen med måske 80.000 tyrkiske soldater besætte det nordlige Irak, for således at tvinge Irak ind i en to-frontskrig, nemlig denne nordlige og en sydlig, kuwaitisk.
Men den folkelige modstand mod en agressionskrig mod Irak er stor i Tyrkiet. (2)
Hvis ikke Tyrkiet siger ja til Bush’s krigsplaner forsvinder denne anden front op i den blå luft.

Selvom de af Nato-militæret godkendte medier ivrigt fremfører alle Washingtons “gode” grunde til at starte en krig mod Irak, bider det ikke på tyrkerne. En amerikansk undersøgelse (3) viser det samme. Otte ud af ti tyrker siger nej til at USA’s krav om at anvende tyrkiske baser for et flyangreb på Irak.
Tyrkerne er det folk i Nato-alliancen som i de sidste to år mest dramatisk har ændret deres opfattelse af USA. For to år siden var langt over halvdelen af tyrkerne “positivt” indstillede til supermagten.
I dag er det bare tre ud af ti tyrkere som er det , ifølge denne amerikanske rundspørge-undersøgelse.

Og den tyrkiske Nato-støttede militær-junta som har den reelle politiske magt, og som også har godkendt Recep Erdogans AKP-regering, vover ikke udfordre den stærke anti-krigsopposition i både parlament og befolkning. Derfor har Erdogan endnu ikke, på trods af at han har en klar majoritet på 363 ud af 550 mandater i parlamentet, givet Washington sit ja til at at anvende tyrkiske baser, tillade stationering af amerikanske soldater på tyrkisk jord og deltage i en invasion af Irak.

Fire fartøjer ligger på reden ved den tyrkiske kyst med kampvogne og andet krigsmateriel til 15.000 soldater. Yderlige 20-30 fartøjer er påvej til Tyrkiet, ifølge Washington Post. Og det Hvide Hus skærper nu tonen overfor Tyrkiet. Det Hvide Hus talsmand udtalte at: “vi fortsætter at samarbejde med Tyrkiet som en ven. Men nu er det på tide at tage en beslutning” (18.feb.). Samtidig fik Tyrkiet at vide at hvis landet ikke inden udgangen af denne uge lover at støtte og hjælpe USA med en invasion af Irak, så vil Washington straffe Tyrkiet ved at stoppe lån og bistand.

Samtidig forsøger Washinton at lokke (2) de tyrkiske ledere med løfter om “6 milliarder dollars i direkte bistand” og “lånegarantier, gennem IMF, på 20 milliarder dollars”, hvis de åbner Tyrkiet for Pentagons soldater og krigsfly og hjælper med at angribe nabolandet Irak.

Og den tyrkiske regerings-leder Recep Erdogan bliver kritiseret for at have åbnet døren for tyrkisk krigsdeltagelse ved at have givet løfter i Washington til forsvarsminister P.Wolfowitz og præsident G.W. Bush, samtidig med at regeringen er gået ind i forhandlinger med USA om “prisen” for tyrkisk støtte til krigen. Ifølge New York Times har den tyrkiske regering krævet 10 millarder dollar i bistand og 22 milliarder i lånegarantier. Dette seneste tyrkiske kravet blev afleveret den 17.februar til USA´s ambassadør i Ankara.

Washingtons udpresningsforsøg mod dets Nato-allierede og den tyrkiske , af Nato-militæret godkendte regerings accept af dette uværdige spil, bekræfter igen at Tyrkiet ikke er et frit og uafhængigt land og vækker spørgsmålet om Nato er den “forsvarsalliance for fred og frihed” som det hedder i bl.a. Washington, København og London.

Modstanden mod en imperialistisk agressionskrig mod Iraks folk er udbredt i hele verden – ikke mindst i Tyskland. Den tyske kansler G. Schröder blev valgt på en politik der sagde nej til tysk deltagelse i Washington´s planer om krig mod Irak. Allerede inden valget i september sidste år udtrykte den tyske justitsminister Herta Däubler Gmelin hvad mange mener om Georg W Bush’s krigsplaner da hun på et møde med en gruppe fagforeningsledere sagde at Bush forsøger at aflede opmærksomheden fra de store menneskelige og samfundsmæssige problemer i USA, ved at starte en krig.Og hun tilføjede:
“Det er en metode som vi tysker genkender fra vores egen historie med Adolf Hitler”

En medborger, en minister i Nato-alliancen udtrykte åbent, hvad hun mener. Men i Washington respekterede man ikke at denne ytringsfrihed blev brugt til kritik af Præsidenten i det Hvide hus. Der blev krævet straffeaktioner mod Herta Däubler. Först skrev Kansler Schröder et Undskyldningsbrev, hvor han forsøgte forklare at ministeren havde blandet begreberne sammen.Men det var ikke nok for Nato-alliancens Führer-stat.
Kort tid efter blev Herta Däubler, som med hjertet havde sagt hvad mange, ikke bare i Tyskland, mente, afsat som justitsminister.

Senere har de tyske repræsentanter, sammen med Frankrig og Belgiens, i Nato (2) gået imod opstilling af krigsmateriel i Tyrkiet. Og dermed udstillet den interne strid i Nato offentligt. Tyskland har som medlem af “forsvarsalliancen for fred og frihed”, som Nato kaldes, sagt sin mening om krig og fred i Irak.

Men det skal Tyskland nu straffes for. Ifølge avisen The Observer planlægger forsvarshøjkvarteret Pentagon at flytte alle sine styrker og militærbaser fra Tyskland. og samtidig afbryde det “militære og industríelle samarbejde” mellem de to stater. The Observer skriver at trækket er straffen for at “Tyskland har gået i spidsen for den internationale modstand mod en krig mod Irak”. Spørgsmålet blev diskuteret under et møde i denne uge som forsvarsminister D. Rumsfeld ledte.

Ifølge Observer er målet at skade tysk økonomi som et svar på hvad krigsophidserne i Bush-administrationen ser som ”Forbundskansler Gerhard Schröder´s forræderi og at statuere et eksempel overfor andre lande”, som kan komme på den tanke at trodse Washingtons vilje i fremtiden. Selvom anonyme kilder ikke er udtryk for den officielle politik giver de et indtryk af holdningen og indstillingen iblandt magthaverne, som når en anonym Pentagon-kilde siger til Observer:

”Vi gør det udelukkende af en årsag: at skade tysk økonomi,” og videre: ” Vore styrker bidrager med mange millioner dollars. Hvorfor skal vi fortsætte med at støtte et land som har behandlet Nato og den beskyttelse som vi har udstationeret i årtier, med en sådan utrolig foragt.”
En anden også anonym kilde i Pentagon´s ledelse sagde ifølge Observer at: ”Vi skal skyde Tysklands handel og forretningsliv i sænk. Det handler ikke bare om at trække styrker og udrustning tilbage, det handler også om at annulere handelskontrakter og forsvarsaftaler.”

Forsvarsminister Rumfeld vil flytte de amerikanske styrker i Tyskland østpå til lande som Polen, Tjekkiet og de baltiske lande, som alle loyalt bakker op om Bush´s krigsplaner mod Irak.

N O T E R

1) Nato´s planlægningskomite besluttede den 19. februar, som en følge af søndagens (16.feb.) beslutninger, at sende våben til Tyrkiet. Det er bl.a radarrekognosceringsfly af awacs-typen fra Geilinkirchen-basen samt patriot-missiler fra Tyskland og Holland.

1) Enquete som blev udfærdiget under fhv udenrigsminister M.Albright ledelse, hvor 6056 mennesker i Frankrig, Rusland, Storbritanien, Tyrkiet Tyskland og USA, blev spurgt om deres holdning til Irak og en krig mod landet (efteråret 2002)
samt forskningsinstitutionen Pew Research Center for the People and the Press´s enquete, hvor 38.262 mennesker i 44 lande blev spurgt om deres holdning til de Forenede Stater, fra juni til oktober 2002.
http://people-press.org/reports/display.php3?ReportID=165

3) Kilde nyhedsbureauet AFP. Washington forsøger at overbevise Tyrkiet med ca 41 millarder Kr. i direkte bistand, samt lånegarantier på ca 138 millarder, hvis landet støtter en invasion af Irak

Netavisen 23. januar 2003