Powell hejser krigsflaget

Af Klaus Riis

Allerførst skal det fastslås: Selvom Powell talte sandt på samtlige punkter i sin lange krigstale i FNs sikkerhedsråd den 5. februar, er det ikke nogen legitim begrundelse for at indlede en krig mod Irak.

Det vil være en krig i strid med FNs charter, som forbyder en angrebskrig mod et land, som ikke udgør en direkte trussel mod andre nationer. Irak truer ikke USA. Ikke truer ikke UK, Irak truer ikke Danmark. Irak truer ingen af de tidligere østbloklande, som nu flokkes for at støtte deres nye amerikanske patron.
En sådan krig, som Powell og hans regering ønsker, vil stadig være kriminel i sig selv, i strid med international lov. Den vil falde ind under krigsforbryderreglementet – ikke under begreberne ‘retfærdig’ eller ‘legitim’ krig. Heller ikke hvis den efter trusler, bestikkelse og armvridning ‘sanktioneres’ af stormagterne i FNs Sikkerhedsråd.

Selve den amerikanske hovedargumentation: at Saddam Husseins ødelagte, syge og sultne Irak udgør en trussel mod verdensfreden, er simpelthen løgn.
Man søger behændigt at fremstille Saddam som en anden Hitler: men Hitler havde styrke til at udløse en verdenskrig, til at starte en aggressionskrig. Saddam har ikke. Det er en afgørende forskel. At Saddam heller ikke som ‘diktator’ rangerer på linje med nazisten Hitler, men simpelthen indtager sin plads i rækken af brutale mellemøstlige regimer, er en anden kendsgerning, der får sammenligningen til at falde sammen.

Powells tale var opreklameret verden over som en præsentation af ‘fældende beviser’ mod Saddam. De fandtes imidlertid ikke. Det var en mere end tvivlsom blanding af efterretningsmæssige indslag, blandet med angivelige personlige vidner i form af afhopperes udsagn og spioner ‘on the ground’ i Irak, tilrettelagt med henblik på dramatisk effekt i et forsøg på at gøre den TV-transmitterede Sikkerhedsråds-session til en slags global folkedomstol mod Saddam.
I en rigtig retssal ville ‘beviserne’ ikke holde et øjeblik – hvis de kunne imødegås af et defensorat. Der ville straks blive sået tvivl om hvert eneste éet – og i en retssag skal tvivlen komme den anklagede til gode.

Powell påstod at Irak har mobile kemiske laboratorier, der producerer masseødelæggelsesvåben. Chefvåbeninspektør Hans Blix tilbageviser dette.
Powell påstod at Irak fjernede materiale før de uanmeldte våbeninspektioner. Hans Blix konstaterer, at der ikke er belæg for at hævde det.
Powell påstod, at der findes en klar forbindelse mellem Irak og Al Qaeda og at Irak huser terrorister. Det er absurd. Det tilbagevises af mange efterretningskilder, af de påståede links mellem Irak og Al Qaeda selv – og af ren logik, som siger, at Irak ingen kontrol har over det nordirakiske område, hvor en angivelig terroristtræningslejr skal befinde sig. Historisk og politisk er det irakiske regime og Al Qaeda heller ikke allierede, men fjender.

USA og Powell har intet at have deres krig i. Den baseres på løgne og fabrikation. At den støttes af lakajpolitikere og lakajpresse over hele verden ændrer intet.
Hvad der er vigtigere endnu: Den gennemskues af folkene som det den er: krigsopvigleri af Hitlertype.
Udløses krigen med det forventede massive bombardement af Irak med katastrofale konsekvenser vil folkene kræve alle de ansvarlige – fra Bush og Blair til Sharon og Fogh – stillet til regnskab.

Netavisen 6. februar 2002


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne