DKU: Opsvinget i ungdommens kamp forpligter til krig mod krigen

Danmarks Kommunistiske Ungdomsforbund – DKU – afholder hvert år kongres for at gøre status over arbejdet. 2002 var et år, hvor det blev klart, at der er et opsving i ungdommens kamp på alle områder – og det forpligter den kommunistiske ungdom. På kongressen valgtes bl.a. DKU’s nye ledelse.

Det følgende er et uddrag af beretningen til kongressen.

DKU-krig_mod_krigth

2002 var året, hvor adskillige demonstrationer formåede at samle tusinder af protesterende i København.

Først de studerende i januar og februar, der samlede tusinder i kamp mod den borgerlige regerings nedskæringer. 20 – 25.000 gik i demonstration mod finansloven den 20. marts. Tusinder i demonstration mod terrorkrigen og Israels massakre på palæstinensere den 20. april. I august og september atter tusinder af studerende i demonstration mod nedskæringspolitikken. Den 26. oktober gik tusinder i demonstration mod den kommende krig i Irak. I december gik tusinder i demonstration mod EU, imperialismen og den sociale ulighed – kort sagt mod den kapitalistiske verdensorden.

Dette er kun de store markeringer, der er taget med. Utallige mindre happenings, demonstrationer m.v. har foregået hele året – i perioder har der været så meget aktivitet, at det har været umuligt at danne sig et overblik over det hele.

Det er længe siden, der har været så store manifestationer spredt over så forskellige områder på bare et år. Vi står altså i en periode med opsving i massebevægelserne.

Men opsvinget i massebevægelserne forpligter. Det forpligter os som kommunistisk ungdomsforbund at fastholde og udvikle den stigende bevidsthed, der findes blandt både unge og ældre om, at det kapitalistiske system ikke løser, men tværtimod skaber problemer som krige, sult, nød og elendighed.

Antikrigsbevægelsen

DKU har sammen med APK været blandt de førende kræfter i antikrigsbevægelsen, hvilket har medført, at den antiimperialistiske linje ikke er blevet kvalt – som revisionister og andre ellers har forsøgt i flere omgange.
Efter krigen i Afghanistan, der fortsætter ufortrødent, til trods for at man proklamerede USA’s sejr allerede for et år siden, er fokus nu rettet mod Irak. USA skal igen have gennemtrumfet sine imperialistiske interesser.

Men Bush har verdens befolkning imod sig. At en krig mod Irak intet har med terrorismen at gøre, står klart for det meste af verden. Antikrigsbevægelsen har alle muligheder for at vokse i styrke og omfang den kommende tid. Kommunisterne står over for denne store udfordring: at sikre, at den antiimperialistiske antikrigsbevægelse bliver den mest slagkraftige bevægelse, samtidig med at DKU og APK bevarer fodfæstet og bliver styrket.

Det er samtidigt nødvendigt at knytte det palæstinensiske folks kamp imod den israelske besættelseshær sammen med antikrigsarbejdet. Israel er USA’s nære allierede i Mellemøsten, og palæstinensernes skæbne er derfor også forbundet med den store terrorkrig, som Bush har proklameret.

EU

Antiimperialisme i dagens Danmark betyder også en afstandstagen fra EU’s imperialistiske mål. Det vigtigt, at de EU-liderlige venstrefløjspolitikere ikke får lov til at lulle folk ind i drømmen om et neutralt EU. Et EU, der værner om freden. EU har sine egne imperialistiske mål og drømme og er ikke nogen garant for freden, som politikerne prøver at bilde os ind.

Kampen mod det supermagtsdrømmende EU er fortsat en vigtig kamp. Politikerne overvejer stadigvæk, hvordan man sælger den nye EU-forfatning (grundlov) bedst muligt til den skeptiske europæiske befolkning. Vi må igen og igen påpege, at EU er en imperialistisk magt, og den nye forfatning er den endelige cementering af Europas Forenede Nationer.

Illusionen om velfærds-Danmark må brydes. Der findes ikke længere nogen særlig nordisk velfærdsmodel, kun rester, der ihærdigt forsøges fjernet. De store protester under topmødet i december viser, at på trods af, at de borgerlige medier prøver at dysse det ned, er der faktisk en bred modstand i befolkningen mod EU.

EU-tilhængerne har to hovedargumenter, man forsøger at sælge EU på i øjeblikket:
1. EU redder de stakkels østlande fra kommunismens åg.
2. EU er en humanistisk supermagt, der kan tage kampen op mod det amerikanske herredømme.

I virkeligheden viser optagelsesprocessen af de østeuropæiske lande, at de er andenrangsnationer og mere eller mindre har status af kolonier (afhængige stater). Derimod er det rigtigt, at EU på længere sigt har tænkt sig at tage kampen op mod USA’s herredømme. Som enhver anden imperialistisk magt vil EU forsøge at hævde sine egne imperialistiske positioner og ambitioner på bekostning af andre, og på længere sigt drømmer man om at udfordre USA som verdens eneste supermagt.

Det borgerlige DK

Fogh regeringen har i et og alt vist sig at være en lydig skødehund for den amerikanske og europæiske kapitals interesser. Under Fogh-formandskabet lykkedes det at forene USA’s og EU’s politik til gavn for monopolkapitalisternes fælles bedste. USA’s og EU’s imperialistiske politik er bl.a. på bekostning af Ruslands interesser, der bliver trængt længere og længere ud i periferien med optagelsen af østeuropæiske lande i NATO og EU.

Den borgerlige regering har fortsat og uddybet den socialdemokratiske nedskæringspolitik. Harmen har været stor. Først og fremmest studerende har været i aktiv kamp, men også faglige kræfter har vist modstand. Desværre ser det ud, som om den socialdemokratiske likvidationslinje i fagbevægelsen har sejret. Der er ikke lagt op til protester eller andre initiativer i forbindelse med dette års overenskomstforhandlinger. Også selvom lærlingene sandsynligvis bliver overset igen i år.

Men den tilbagevendende kapitalistiske krise raser stadig globalt, og også i Danmark mærkes konsekvenserne. Den voksende boligmangel i byerne har medført skyhøje priser på boliger. Så høje, at vi sandsynligvis i den kommende tid vil se flere og flere blive tvunget fra hus og hjem, fordi de sidder for dyrt i det. Der er nok af kampe at tage fat på, derfor er det vigtigt, at vores sparsomme kræfter udnyttes bedst muligt, og at vi finder de områder, hvor kræfterne udnyttes bedst muligt.

Udtalelse vedtaget på DKU’s 4. kongres

Dette er et opråb til de danske krigspolitikere og en appel til alle modstandere af Bushs såkaldte terrorkrig.
USA er i fuld gang med forberedelserne til endnu en krig – denne gang mod Irak. Det er ikke et spørgsmål om demokrati kontra diktatur. Det er tværtimod et spørgsmål om kapitalistiske staters (USA & Co.s) ønske om at kontrollere andre stater (Irak) – altså imperialisme.

Hvad ønsker USA da at kontrollere i Irak? Svaret er enkelt: olie. Men også Iraks geografiske placering gør det til et oplagt sted for USA at have militærbaser fremover.

Hvem betaler? Det gør du og jeg, den danske ungdom, det gør arbejderne i USA og Danmark, og ikke mindst den irakiske befolkning kommer til at lide og betale prisen for USA’s imperialistiske mål.

Kan krigen forhindres?
DKU er af den overbevisning, at vi, du og jeg, kan gøre en forskel.
Protesterne mod krigen skal lyde højt. Den danske regering skal ikke gøre Danmark til deltager i en imperialistisk krig.

DKU opfordrer alle til at protestere inden krigen. Fra den 18. januar til den 15. februar er der internationale protester mod krigen. Hvis krigen bryder ud, opfordrer DKU til at gå i krig mod krigen. Vis din foragt over for krigspolitikerne, og aktionér – det gør DKU.

Netavisen 3. februar 2003