Fredsvagt: Den israelske mur er tyveri

Rapport fra netop hjemvendt dansk fredsvagt. Det israelske valgresultat betyder endnu strengere tider for palæstinenserne, og der er brug for forstærket solidaritet. De internationale fredsvagter bliver chikaneret: Igår blev fredsvagter fra England og Japan overfaldet af israelske bosættere og arresteret af militæret på Vestbredden.

Pressemeddelelse fra Palæstina Fredsvagter

Vender hjem efter “ferie” på Vestbredden

58 årige Jens Meincke fra Svendborg er netop vendt hjem efter sine 3 ugers “ferie” som fredsvagt i Palæstina.
Jens Meincke har primært været beskæftiget med beskyttelse af palæstinensernes huse og jorde, som inddrages af det israelske militær til opførelse af den 350 km lange mur, som skal adskille parterne.

Jens Meincke fortæller:

“Jeg har været stationeret I en lille by ved navn Ras Atiya nær Qalqiliya ved den grønne linie midte. Vores lille femmandsgruppe blev I en landsby Dhaba nærved vidne til, hvordan arbejdes med muren udføres. Landsbyens beboere får I forvejen at vide at nu bliver ca. Halvdelen af deres huse revet ned, og deres olivenlunde ødelagt Muren der er planlagt til at være 350 km lang er nu nået til dem. Der er ikke tale om ekspropiering med deraf følgende erstatning. Der er tale om annektering, ja, jeg vil kalde det tyveri.

Forleden oprandt dagen, hvor maskinerne var nået frem til Dhabas jorder. Palæstinensik jord, dyrket af Palæstinensere gennem århundreder. Maskiner, sikkerhedsfolk, militær og entrepenørenes folk konfronteret med landsbyens beboere og vores lille gruppe internationale sympatisører.. Modstanden var åbenbart uventet for militærfolene, og de var synligt utilfredse med international overvågning, var aggressive og truede på et tidspunkt med tåregas.

Landsbyens borgmester mødtes med murprojektets lokale chef, og han blev tilbudt et kompromis: Man ville føre muren uden om husene, så de blev sparet. Sådan set udmærket. Blot kom muren til at gå forbi landsbyen, således at denne landsby, der I århundreder har været Palæstinensisk for fremtiden skal være israelsk.

Den stakkels borgmester accepterede, vel vidende at et nej til forslaget kunne medføre, at det oprindelige værre forslag kunne blive gennemført, og at landsbyens beboerere med eller uden støtte fra de få internationale fredsvagter ikke ville kunne stoppe murens fremmarch. Hans frustration var forståelig. Han havde ved et møde med os fra ISM aftenen forinden givet udtryk for en vis optimisme. Han var blevet lovet både udsættelse og en lang gunstige linieføring af muren. En ringe trøst, at løftebrud som dette fra Israelsk side er en helt almindlig forteelse.

Det var et gribende syn, da maskiner gik I gang med at trække deres spor igennem det nænsomt dyrkede landskab. Et oliventræ vokser langsomt og kræver megen pleje. I dette bjergområde er jorden sparsom, selvom den frugtbar, og jordejerne kalder træerne for deres børn. Et efter et blev disse trær nu ryddet af vejen for at bane vej for den forhadte mur, mens landsbyens beboere hjælpeløse så til -nogle med forstenede, nogle med opgivende miner, andre grædende.

Blandt de internationale fredsvagter var en ung jødisk mand var New York, der græd stille: “Jeg er vokset op som en god jødisk dreng og har altid hørt om uretfærdigheder begået mod os jøder, og nu ser jeg mit eget folk I undertrykkerens rolle”.

Soldater og sikkerhedsfolk holdt hele tiden folk på afstand og prøvede også forgæves at forhindre os I at fotografere, truede med at knuse kameraer og løj om vores rettigheder. Vi prøvede på vores side at få vejfolkene til at behandle oliventrærne så nænsomt,at ville kunne genplantes, men som en landsbybeboer desillusioneret sagde: “Alt hvad der kan beplantes her i bjergene er allerede beplantet. Hvor skal vi plante disse trær?”. Problemet var til at overse: Til trods for afgivne løfter blev næsten alle træer ødelagt. Dette var træer der var op til hundrede år gamle dobbelt så gamle som staten Israel! Som en engelsktalende landejer sørgmodigt forklarede mig: “Vi har med håndkraft vandet disse planter I hele deres liv”.

Det var et sørgeligt syn, da maskiner og soldater trak sig tilbage ud på eftermiddagen og efterlod en betragtelig del af landsbyens jorde ødelagt.”

Herudover har Jens Meincke været vidne til militærets brutale nedrivning af markedet i byen Nazlat. Byen ligger på den såkaldte grønne linie og blev flittigt brugt af både israelere og palæstinensere. Nedrivningen skete af “sikkerhedsgrunde” og har taget brødet ud af munden på flere tusinde palæstinensere i Nazlat.

Jens Meincke kan træffes på telefon: 62 80 04 24 eller 63 11 03 44

Valgets resultat kræver flere fredsvagter

Resultatet af valget i Israel betyder desværre ingen ændringer i forholdene for palæstinenserne i de besatte områder, snarrere tværtimod. En fredeligere udvikling har meget lange udsigter. Palæstina Fredsvagter frygter at Sharon vil udnytte valgsejren til at stramme grebet i de besatte områder og frygter ydermere hvad der vil ske, når/hvis USA igangsætter et angreb på Irak. Derfor er der til stadighed brug for de internationale fredsvagters tilstedeværelse til beskyttelses og oberservationsopgaver. Og heldigvis melder flere og flere sig til at gøre en forskel. Den næste danske fredsvagt tager afsted i dag.

Palæstina Fredsvagter
Bent Erik Krøyer
20 81 88 32
info@palestinafredsvagter.dk

Fredsvagter fra England og Japan overfaldet af israelske bosættere og arresteret af militæret

Vi har netop modtaget nedenstående pressemeddelelse fra vores samarbejdspartner International Solidarity Movement på Vestbredden: Fredsvagter fra England og Japan overfaldet af israelske bosættere og arresteret af militæret

At 11 am ISM activists Colin Kelsall (from the UK) and Satoshi Itakura (Japan), staying at Yanoon in the Occupied West Bank, were told by Palestinians that settlers from Itamar Settlement had moved onto Palestinian farmland and were working the land with tractors.

The two activists went alone to observe the situation and were approached by two armed settlers who demanded to see their passports. An altercation took place when the activists refused to hand over their passports and the settlers used their mobile phones to call in more settlers from Itamar.

After 20 minutes 3 more armed settlers arrived and the activists decided to retreat from the area by walking away. They were overtaken by the settlers who attacked them and confiscated their phone and camera. Then they confiscated their jackets, shoes, socks, wallets and passports and made them lie face down on the ground while they kicked them, walked on them and trod on their fingers.

After about 30 minutes they marched them back towards Itamar settlement. When they got to the fence separating the farmland from the settlement the settlers received a phone call then halted, making their prisoners lie face down on the ground again, while they walked on them and kicked them. This continued for another 20 minutes until the Army arrived, returned them their property (excluding the camera and the phone) and set the activists free.

The activists returned to Yanoon but ten minutes later the Army arrived to arrest them for trespassing on settler property. They are currently in detention at the Arael police station near Salfit.

For further information contact
Robin on 059 350 466 or
Michael on (02) 277 4602 mob: 067 862 439.

Michael Shaik
ISM Media Coordinator
Phone: +972-2-2774602
Cell: +972-67-628439

Netavisen 31. januar 2003