Advarsel: Nye manipulerede “Kuvøse-sager” på vej?

Både Bush og Blair forkynder, at der snart vil komme “vigtige og afslørende oplysninger”. Er der ikke indeholdt elementer af det i Bush’s kommende “tale til nationen” tirsdag, er muligheden stor for at det sker, i takt med at krigsmaskineriet opmarcheres.

Forud for Golfkrigen blev verden præsenteret for nye “gruopvækkende kendsgerniger om drab på kuvøse børn”. Siden viste det sig, at den amerikanske ambassadørdatter fra Kuwait havde optrådt som stand in i et krigsfalsum. Her forklarede hun at kuvøsebørn blev hevet ud af kuvøserne. Krigspropaganda leveret som bestillingsarbejde ved et amerikansk markedføringsfirma.
Ved den store amerikanske invasion i Vietnam, blev der fabrikeret et falsum om storangreb på amerikanske krigsskibe i området.
Der er grund til at være på vagt overfor Bush´s proklamering om, at nye oplysninger snart vil komme for dagen på passende tid og sted.

Den hurtigt voksende antikrigsbevægelse i hele verden betyder, at USA er ved at komme på hælene, og er i tidsnød for den oliekrig, de har besluttet sig for. En krig som kun en stadig mere omfattende og accellerende folkelig fredsbevægelse på verdensplan vil kunne have mulighed for at stoppe.
Derfor kan man tiltænke dem stor opfindsom i den umiddelbare fremtid. Finder de en grannål, er der tale om et helt grantræ. Finder de ikke noget, må de opfinde noget selv.
For dem er det en erobringskrig, hvor det er de strategiske økonomiske tal på bundlinien der tæller – alt andet herunder tab af menneskeliv – og at føre verdens befolkninger bag lyset er blot nødvendige omkóstninger.

Selvom “main stream” medierne i verden nu ikke længere helt kan komme udenom den hurtigt voksende krigsmodstand, er der et massivt forsøg på folkelig tilvænning til krigen. Med interviews og specialister om den uafvendelige krig, krigsscenarier, krigssreportager og krigsfilm. Det tager til som en anden underlægningsmusik, til den film som skal spilles.

I England med Tonny Blair som en villig aktør i Bushs terrorkrig og kommende krigsplaner er underlægningsmusikken meget massiv. Dagligt fodres folk med film fra Falklandskrigen og Golfkrigen, om at gøre det nødvendige for Nationen-Men også i England er modstanden massiv og udvikler sig. Den 15. februar forventer arrangørerne over en halv million deltager i demonstrationen: Ingen krig mod Irak.
En hårdt trængt Tony Blair måtte i det engelske underhus med med en blanding af skærende stemmeføring og patos forsøge at retfærdiggøre krigen: Vi må ikke svigte kommende generationer af unge. Og stemmen blev endnu højere da han prøvede at skære igennem: Dette drejer sig ikke om olie!

Men det kan slet ikke længere skjules at det drejer sig om en oliekrig, selv ikke med høj stemmeføring.
Hvor er mediernes ramaskrig henne. At sætte millioner af mennersker liv på spil for at røve olie behandles ikke som en krigsforbrydelse af dimensioner.
Når det i glimt erkendes, forsøges det ofte bagateliseret: når sandt skal være sandt, så er der et element af , at det også drejer det sig om USA vil “sikre forsyningssikkerheden for deres storforbrugende land også i fremtiden”.

Herhjemme er der et flertal af den danske befolkning, der ikke ønsker denne krig. Hverken i form af erobringskrig efter en egenmægtig USA beslutning eller en erobringskrig sanktioneret af FNs sikkerhedsråd.
Men for Mogens Lykketoft var det beroligende at høre regeringens holdning i Det Udenrigspolitiske Udvalg: -“Vi følger FN sporet som hidtil….. var svaret til ham – på det direkte spørgsmål om regeringen vil stå bag en egenmægtig USA beslutning var det “klokkeklare svar” -“dette er en teoretisk diskussion vi ikke deltager i. Sådan viger man udenom noget der ligner skjulte hensigtserklæringer – hemmelige aftaler – om at stå bag USA hele vejen igennem. Ikke væsensforskellig fra det Nyrup regeringen sagde efter 11. september.

Der er virkelig grund til bekymring – og til afvisning af dansk krigsdeltagelse, uanset om det er i USA sporet, eller i et manipuleret sikkerhedsråds-spor, som også fører til krig.

Netavisen 26. januar 2003