Problemby København

En udbredt boligmangel, der rammer ikke mindst de studerende, skyhøje ejendomspriser, der tvinger folk med en højere uddannelse og fast arbejde i København til at flygte fra byen og slå sig ned i små sjællandske landkommuner, til at blive pendlere, og nu senest planerne om at opgive pladsgarantien for børnepasning i Københavns Kommune viser, at det står skralt til for hovedstadens økonomi og de sociale vilkår for den almindelige københavner.

De økonomiske vanskeligheder for hovedstadsområdet (for de almindelige københavnerne) tårner sig op. Boligmanglen er akut. Alene 6800 studerende står i dag på venteliste. De må vente mellem et halvt og 2,5 år på at få tag over hovedet.

Modsat de øvrige danske universitetsbyer er boligmanglen så stor, at der ikke eksisterer nogen såkaldt tag-over-hovedet garanti. I Århus er ventetiden på en bolig i dog oppe på 4 måneder, men alligevel: situationen er langtfra så håbløs som den er for de københavnske unge.

Ifølge formanden for Centralindstillingsudvalget til ungdomsboliger og kollegieværelser Tom Damsgård er situationen i dag mildest talt uholdbar. Der bliver ikke bygget nært så mange boliger, som der flytter mennesker til byen. Kollegierne er stopfyldte op, og folk bliver boende, fordi de ikke kan få andet. I hvert tilfælde ikke til en husleje, der er til at betale. Der er tale om et eldorado for boligspekulanter. Alt kan udlejes. Til skyhøje huslejer.

Samtidig er også ejendomspriserne skyhøje, hvilket tvinger mange københavnere til at finde bolig udenfor København til en pris, der er til at Stadigt flere folk, der arbejder i København, bor langt fra storbyen. Ejendomspriserne er rekordstore, ikke blot i selve Københavns Kommune, men også i forstadskommunerne – i hele det storkøbenhavnske område – så flere og flere københavnere med en højere uddannelse og solidt job, flytter ud på landet. Bosætter i de små landkommuner rundt om på Sjælland med transport påtider til deres arbejde i det storkøbenhavnske område på op til en time.

Det betyder voldsomt stigende trafikale problemer samt at mange “gode” skatteydere tjener deres penge i København og betaler deres kommunal eskat i de små landkommuner. Det forbedrer ikke den københavnske økonomi, der i forvejen er til rotterne. Den københavnske arbejderklasse, børnefamilierne, de unge og de ældre og de allerfattigeste, betaler prisen i form af nye sociale nedskæringer, bl.a på daginstitutionsområdet.

Ventelisterne til daginstitutionsplads er næsten ligeså lange som boligkøerne. Der er slet ikke daginstitutionspladser nok til at dække behovet, så reelt er den højt berømmede “pladsgaranti” – altså garantien for, at folk kan få deres børn passet kommunalt, hvis de har behov for det – ikke spor bevendt, hvis du bor i hovedstaden. Som borgmesteren for familie- og arbejdsmarkedsforvaltningen i København indrømmer det: “Det er misvisende at sige, at Københavns Kommune har en pladsgaranti. Den kan man give i visse bydele, men ikke generelt. Og så er det bedre at fortælle sandheden.

Københavns Kommune har dog ikke planer om at udbygge daginstitutionsområdet, så pladsgarantien indfries. Næh man vil simpelthen afskaffe pladsgarantien. I dag er ventetiderne på daginstitutionsplads i flere af de københavnske kvarterer oppe på halvandet år, og man vil i stedet for den totalt udhulede pladsgaranti indføre et nyt system, der efter sigende gør ldet lettere for familierne at gennemskue, hvor længe de reelt skal regne med at vente på et pasningstilbud i deres bydel. Det nye system kaldes ‘gennemsnitlig indmeldelsesalder’.

Netavisen 18.januar 2003


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne