Fysisk magt mod handicappede

Et samfunds humanitet skal kendes på hvodan det behandler sine svageste medlemmer.

Nedskæringerne inden for handicapområdet, som bl.a. har ført til mangel på plejepersonale og mindre tid til pleje, skal yderligere udbygges gennem at give plejepersonalet yderligere mulighed for brug af fysisk magt mod handicappede, der er afhængige af hjælp til tandbørstning, barbering, bad mv. Det er “billigere og nemmere” end at bevilge penge til mere personale og tildele mere tid til en ordentlig pleje af de handicappede, mener socialministeren.

De grove nedskæringer, der har fundet sted inden for handicapområdet de senere år, har ramt de handicappede hårdt – bl.a. i form af personalereduktioner og deraf mindre tid til den nødvendige personlige pleje. Det vækker nu ikke den store bekymring hos regeringen Fogh. I stedet for øgede bevillinger til det stærkt udsultede handicapområde vil man cementere nedskæringspolitikken og forringelserne af de handicappedes forhold. Den efterhånden skrigende mangel på plejepersonale skal ikke afhjælpes. Derimod skal det tilbageværende plejepersonale sikres muligheder for i højere grad at bruge fysisk magt mod de handicappede.

Personalet skal, ifølge socialminister Henriette Kjær (K), fremover også have adgang til at anvende fysisk magt mod handicappede i forbindelse med hygiejniske plejeopgaver såsom tandbørstning, bad, barbering, bleskift m.m. I dag er det kun tilladt at bruge fysisk magt mod handicappede, hvis det skønnes, at der er risiko for, at de handicappede kan skade sig selv eller andre. Det er ifølge ministeren billigere og nemmere at øge brugen af magt imod handicappede i tider, hvor der mangler personale og tiden er knap (som direkte konsekvens af nedskæringsknivens hærgen inden for handicapområdet, hvilket ministeren glemmer at nævne i forbifarten).

De skærpede regler for anvendelse af fysisk magt mod handicappede er ellers kun to år gamle, og reglerne har ifølge landsforeningen Sind og Socialpædagogernes Landsforbund virket. Magtanvendelsen over for handicappede er faldet kraftigt. Personalet er med succes gået over til at anvende “andre pædagogiske redskaber” end rå fysisk magt mod de handicappede. Brugen af fysisk magt (dvs. vold) imod handicappede var stærkt udbredt før den seneste lovændring i januar 2000.

– I en tid, hvor der ikke er personale nok og tiden er knap, er det nemmeste og billigste at bruge fysisk magt, men man burde i stedet forsøge at kommunikere med de mennesker, som volden rammer, så man får en forståelse for, hvorfor de reagerer, som de gør, udtaler Mogens Seider, der er næstformand i Socialpædagogernes Landsforbund (SL), ifølge Berlingske Tidende. Både SL og SIND frygter, at volden mod handicappede igen vil eskalere.

SIND er lige så kritiske over for forslaget om øgede magtbeføjelser til personalet. Frede Bodulfsen, landsformand for SIND, kan ikke se, hvorfor det skulle være nødvendigt. Pædagogerne skal kunne motivere i stedet for at udøve tvang, for det er et indgreb i den handicappedes personlige frihed, så det basker, slår han fast.

Selvom voldsanvendelsen mod de handicappede har været faldende, er fysisk magt mod handicappede dog stadigt et udbredt fænomen. En rapport fra Socialministeriet juli sidste år konkluderede, at reglerne for magtanvendelse i stort omfang bliver overtrådt. Det drejer sig bl.a. om, at patienter bliver holdt fast i arme, ben eller kæbe, selvom der ikke er risiko for alvorlig personskade. En praksis, som regeringen altså ønsker at styrke frem for at bevilge flere penge til de handicappede, så de sikres en ordentlig pleje uden unødig voldsanvendelse.

Forslaget om yderligere at fremme brugen af fysisk magt mod de handicappede vil blive fremsat i Folketinget senere på måneden

Netavisen 16. januar 2003