30 år siden ‘jule’-bombningerne af Viet Nam

Kommentar
Interpress

Netop i disse dage forberedes i Washington og Pentagon en fejg, men omfattende krig mod et forsvarsløst folk. Det er ikke første gang at man der planlægger krigsforbrydelser.

Det skete også i disse uger for tredive år siden at Præsidenten i de Forenede Stater fra det Hvide Hus i Washington sammen med Hærførerne i Pentagon forberedte og gennemførte en “storslået” styrkedemonstration, en omfattende bombekampagne mod det asiatiske land Viet Nam.
Beslutningen blev taget efter råd fra den Udenrigspolitiske Rådgiver Henry Kissinger (1), på trods af at Washington var igang med fredsforhandlinger i Paris.

Bombeterroren mod Vietnam under julen 1972 skulle blive de mest omfattende og koncentrerede bombardementer siden den Anden Verdenskrig. Pentagon kastede 40.000 tons bomber over Ha´Noi og Hai´Phong fra den 18. til den 29. december ’72.
Netop fordi vietnameserne ikke stolede på Washingtons reelle fredsvilje var de forberedte og kunne forsvare sig og nåede at uskadeliggøre en snes af de store B-52-bombefly under de elleve dage.
Alligevel omkom 1600 mennesker under de 11 dages bombardementer (2).

I disse dage forsøger liberale medier at viderebringe den opfattelse at USA´s bombemål var “legitime” i 1972, fordi det var samme mål som blev angrebet under Nato´s bombeterror mod Jugoslavien.

De liberale redaktører har et stort hukommelsestab og håber at deres læsere/seere er ligeså glemsomme: Hverken Frankrigs kolonialistiske krig eller USA´s agressionskrig mod Vietnam var legitime.
Heller ikke Nato´s krig mod Jugoslavien i ´99 var legitim.

I ´99 var de jugoslaviske forhandlere de første som skrev under på fredsaftalen i Rambouillet. En fredsaftale som offentligt blev accepteret af alle (også Washington), undtagen den Kosova-albanske-delegation, som åbenbart var splittet.
I den albanske delegation fandtes der fascistiske kræfter som ikke ønskede at fredsforhandlingerne lykkedes, men stræbte efter en USA-støttet krig mod Jugoslavien, derfor nægtede de at underskrive den første fredsaftale, men ventede til der fremlagdes et nyt fredsforslag, som reelt indebar at udenlandske militære styrker kunne
operere frit, ikke bare i Kosovo, men i hele Jugoslavien.
Intet selvstændigt land kunne underskrive en sådan aftale.

Desuden er der forskel på ´72 og ´99: Styrkepositionerne i store dele af verden er ændret mellem på den ene side arbejderklassen og de undertrykte folk overfor storkapitalen og den aggressive imperialisme..
De liberale medier kunne dårligt begrave kommunismen og proklamere “klassekampens død” i 1972, sådan som Statsminister Rasmussen gjorde sidste år (Nytårstalen 2001), uden dengang at blive politisk latterliggjort i brede kredse.

Idag går der ikke en dag uden at både liberale og socialdemokratiske medier begraver kommunismen sammen med de flere hundrede millioner mennesker som er omkommet i de kapitalistiske feberfantasier.

I takt med Sovjetunionens stadig større politisk-økonomiske problemer, under Leonid Brezhnev og senere Michail Gorbachov samt opløsningen af Unionen i 91, flyttede de kapitalistiske stormagter (både US og EU) deres politiske, økonomiske og militære positioner frem.

Først og fremmest arbejderklassen og de undertrykte nationer og folk har måttet betale prisen for denne “nye verdensorden” som Georg Bush I proklamerde i 91 , og som Bush II proklamerede på ny efter 11. september i fjor.
Derfor var Washington i ´72 tvunget til at føre sin agressionskrig mod Viet Nam uden FN-flaget og stod derudover overfor den velorganiserede og politisk-militært erfarne Viet Cong befrielsesbevægelse under ledelse af Ho Chi Minh’s Kommunistparti (3). Hvorimod både Jugoslavien og også Irak var tidligere allierede med Nato-og EU-landene.

Det ledende jugoslaviske parti med Tito som leder var allerede i 1948 blevet ekskluderet af KOMINFORM (4), dels forårsaget af de national-chauvinistiske tendenser og udbredte socialdemokratiske klasseopfattelser. De jugoslaviske folk fik i 50 erne føle masse-arbejdsløshedens svøbe og i 60´erne blev landet storeksportør af arbejdskraft.

Millioner af jugoslaviske arbejdere måtte rejse til Tyskland, Danmark, Sverige og andre lande hvor de fik arbejde i de kapitalistiske ìndustrier. I ´99 havde var Jugoslavien både politisk og folkeligt splittet i forskellige fraktioner og nationaliteter. Desuden havde den tysk-støttede borgerkrig mellem kroater og serber svækket landet, også internationalt.
Derfor kunne Washington med dets Nato-allierede efter krigen i ´99 fremtvinge et regime-skifte gennem økonomiske trusler der åbnede op for udenlandske storkapitalister og få garantier for omfattende privatiseringer, inden IMF-lån blev givet.

I Viet Nam led de imperialistiske krigsforbrydere i Pentagon og Washington et militært og politisk nederlag som de ikke er kommet over endnu. “VIETNAM” er den dag i dag i det Hvide Hus og Pentagon et udødeligt spøgelse som dukker op i diskussioner om krigen i Irak.

“Den eneste supermagt” er bekymret for det amerikanske folks reaktion, hvis krigen ikke går som planlagt, at tusinder af soldater kommer hjem i kister. Det amerikanske folk har ikke glemt Viet Nam og de titusinder af
amerikanere som Washington ofrede på verdensherredømmet alter.

De millioner af protesterende i demonstrationerne mod Vietnam-krigen, ikke bare i de Forenede Stater men over hele verden fra Paris til København og Göteborg var medvirkende til at USA blev tvunget til forhandlingsbordet.

Denne mægtige solidaritetsbevægelse var et politisk mareridt for krigsforbryderne i det Hvide Hus og Pentagon.
Washington frygter en lignende udvikling i Irak, Cuba,Korea,Iran og andre lande og folk som Bush den Anden har udpeget og ønsker at underkue.

Når de politiske ledere i Washington og generalerne i Pentagon læste deres aviser juleaftensmorgen 1972 blev de endnu engang mindet om følgerne af deres aggressionkrig mod Indokinas folk. Fra det neutrale Sverige, et land som USA havde hemmeligt militært samarbejde med trods den svenske neutralitetspolitik, var der kommet et telegram med et “prosadigt” angiveligt skrevet af statsminister Palme…….

Man bør kalde sager og
ting ved deres rette navn.
Det som nu foregår i
Vietnam er en form for
tortur…..
Derfor er bombningerne en forbrydelse
Deraf findes mange i moderne historie.

De forbindes ofte med navn
– Guernica, Oradour, Babij Jar,
Katyn, Lidice, Sharpeville,
Treblinka.
Volden har triumferet. Men
efterverdenens dom er faldet hårdt
over dem
som bar ansvaret.
Nu er der endnu et navn at føje til
rækken – Hanoi julen 1972.

(Olof Palme 23.dec.1972)

Forbrydelsernes navn – N O T E R til Palmes “prosadigt”:

Guernica: Spansk by som nazi-tyske fly bombede i 1937 til støtte for deres deres Franco-fascistiske allierede. 200 blev dræbt.

Oradour: Fransk by hvor samtlige 652 indbyggere blev myrdet af tyskerne i 1944.

Babij Jar: Den plads i Sovjetrepublikken Ukraine, hvor nazi-tyske soldater under to dage tog livet af 33.771 Kiev-boer i 1941, hvoraf de fleste var jøder.

Katyn: Skov i det østlige Polen hvor 4500 menneskelig blev myrdet og “opdaget” af Nazi-tyske styrker i 1943

Lidice: Tjekkisk by hvor tyskerne i 1942 dræbte 173 mænd som “gengældelse”

Sharpeville: Politistyrker fra det sydafrikanske Apartheid-regime åbner ild mod en fredelig demonstation og dræber 69 mennesker.

Treblinka: Tysk KZ-lejr for ” -jødisk-kommuniske undermennesker” hvor 870.000 mennesker mister livet under den Anden Verdenskrig.

Ha Noi: Nord-Viet Nams hovedstad som i 11 dage under julen 1972 blev udsat for de mest i intensive bombeangreb siden Verdenskrigen.
En liste over den europæiske og nordamerikanske kolonialisme og imperialismes forbrydelser mod menneskeheden indeholder også disse:

Palæstina:
Fra 1947 til idag har de zionistiske kolonisatorer gået fra terror og mord på arabere, jøder og andre til åben krig og opbygningen af KZ-lignende “autonome områder” til indespærring og kontrol af det martrede palæstinensiske folk.
Den zonistiske stat Israel er idag FN`s største fiasko, i og med at Israel blev oprettet som et FN- “projekt” i 1948
og idag bryder med næsten alle FN’s menneskerettigheder.

Shabra og Shatila: Flygtninge lejre i Beirut i Libanon hvor 3500 mennesker bliver myrdet i 1982 .Den zionistiske stat Israels Hær og forsvarminister Ariel Sharon er idag anklaget som ansvarlig for massakren.

Irak: FN-støttet blokade som fra 1991 og til idag har taget livet af mere end en million irakere, fortrinsvis børn.

N O T E R
T I L A R T I K L E N

1) Henry Kissinger, anklaget for terrorbombetogterne over Indokina, som kostede tre millioner mennesker i Viet Nam, Laos og Cambodia(Kampuchea) livet.
11.september 2001 blev der indgivet en stævning ved en domstol i de Forenede Stater. Anklagen var overlagt mord på René Schneider, Chiles Hærchef i 1973. Schneider var konservativ, men en ærlig og forfatningstro mand som nægtede at medvirke til de fascistiske kupplaner mod den Chilenske regering. Det var Schneider’s enke og andre pårørende som netop på årsdagen for kuppet, indgav stævningen mod Dr. Kissinger.

2) GöteborgsPosten 16. December d.å.

3) Ho Chi Minh medstifter af Komintern-partiet Parti Communiste de France PCF i 1921. Studerede i tyverne på Universitetet for orientalistiske Studier i Moskva hvor titusinder af kommunistiske ledere fra hele verden blev skolet i Marxismen-Lenismen og lærte hvordan de bedst organiserede folk i deres hjemlande, hvordan man opbygger
revolutionære, politisk -ideologisk selvstændige partier, der kunne stå på egne ben og sætte en bom for kompromismageriet med bourgeoisiet og samtidig afsløre socialdemokratiet i arbejderklassen. Ho Chi Minh var medstifter af Vietnam KP. (www.cpv

4) KOMINFORM: KOMmunistisk INFORMationsbureau stiftet i 1947 mellem de kommunistiske partier i Sovjet, Frankrig, Italien, Polen, Jugoslavien, Tjekkeslovakiet, Ungarn, Bulgarien og Rumænien.

Interpress 29. december 2002
Netavisen 29. december 2002


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne