Hvorfor krig nu?

Strøtanker
Kommunistisk Politik 19, 2002

I denne historiske periode, hvor USA er den eneste imperialistiske supermagt, er det lykkedes den amerikanske højrefløj at få gennemført en politik, der stræber efter USA’s totale verdensmagt. En gruppe fremstående højrepolitikere og -akademikere, hvoraf flere i dag har en fremtrædende placering i Bush’s regering og i medierne, udformede i 1997 et principgrundlag, der bl.a. siger: “Det 20. århundredes historie må have lært os, at det er vigtigt at møde trusler, før de bliver farlige. Dette århundredes historie må have lært os at varetage Amerikas ledende rolle.”

Principgrundlaget udmunder i følgende fire konsekvenser:
” Vi er nødt til at forøge forsvarsudgifterne markant, hvis vi skal gennemføre vores globale ansvarlighed i dag, og vi må modernisere vores væbnede styrker til fremtiden.
” Vi må styrke vores bånd med demokratiske allierede og udfordre regimer, der er fjendtlige over for vores interesser og værdier.
” Vi må fremme politisk og økonomisk frihed i udlandet.
” Vi må være ansvarsbevidste over for Amerikas unikke rolle med at bevare og udvide en international orden, der er venligtsindet overfor vores sikkerhed, vores rigdom og vores principper.

Grundlaget slutter: “En sådan reagansk politik med militær styrke og moralsk klarhed er måske ikke velset i dag. Men den er nødvendig, hvis USA skal bygge på århundredets succes og sikre vores sikkerhed og vores storhed i det kommende århundrede.”
Man må sige, at Bush har levet op til de krav, hans bagland har stillet.

I en bog fra 1999, Corporate Predators af Mokhiber og Weismann, på dansk noget i retning af “Koncern-rovdyr”, dokumenteres en stor del af den amerikanske kriminalitet begået af monopolerne (corporates), og som i øvrigt ikke findes i statistikkerne: forurening, dokumentfalsk, økonomisk svindel, korruption og mord. Det er disse monopolvirksomheder og deres interesser, der er det politiske grundlag for den politik, der føres.

Det er disse monopolvirksomheders udnyttelse af arbejdskraften og svineri med miljøet, der resulterer i, at der i 1996 kan remses tal op på årsbasis om levevilkårene i det vidunderlige, succesrige Amerika som f.eks.:

– 126.000 fødes med større fødselsdefekter, der skyldes mangler før fødslen.
– 1.000.000 børn løber hjemmefra på grund af mishandling.
– 2.900.000 børn lider under alvorlig misrøgt eller mishandling.
– 5.000.000 skades under arbejdet.
– 7-12.000.000 er uden arbejde.
– 12.000.000 lider af kronisk hunger.
– 25.000.000 eller hver 10. søger mental hjælp.
– 40.000.000 eller flere er uden sygeforsikring.
– 80.000.000 eller hver 3. lever af en indkomst under ‘mindstegrænsen’, heraf
– 35.000.000 under fattigdomsgrænsen.

Misforholdene skriger til himlen, mens Bush og hans bagland har travlt med at udvide magtsfæren, så der kan tjenes flere og større profitter. Et oprør truer i baghaven, så hvis oprørene sendes ud som kanonføde, så er det problem løst (!?). Imperialismen lever endnu.

GBe
Kommunistisk Politik 19, 2002
Netavisen 1. oktober 2002