Foghs krigserklæring må mødes med kontant kamp – NU!

Af Arbejderpartiet Kommunisterne (APK)

Fogh-regeringens politik er sprunget ud af skabet. Den er ikke længere skjult bag valgfraser og -løfter. Den er så sandelig til at tage og føle på. Den er arbejderfjendsk, ungdomsfjendsk, fremmedfjendsk, ældre- og børnefjendsk.
Arbejdsgivernes, monopolernes og de multinationales ønskeregering er trådt åbent frem og erklæret krig mod arbejderklassen, vores rettigheder og organisationer.
Det er et samlet, velgennemtænkt og systematisk angreb med mange bestanddele, der slår over en bred front. Det er kort og godt et generalangreb.

Det handler om ulovliggørelse af vores deltidsbestemmelser i vore overenskomster. Med lovgivning har VK-regeringen grebet ind i vores aftaleret. Blokader i forbindelse med konflikter skal forbydes. Eksklusivaftalerne skal med lov afskaffes. A-kasserne skal løsrives fra fagforeningerne.
Den danske aftalemodel er på vej ud – hvis den ikke allerede er død. Det danske arbejdsmarked er “stille og roligt” blevet en del af den Europæiske Union.
Vores levevilkår er allerede blevet forringet væsentligt, og det fortsætter! Er du under 30, er du halvt så meget værd og skal have halve dagpenge efter et halvt år. Udstødningen til bistand på endnu skrappere vilkår accelereres. Misbruget af ledige som løntrykkere i privat jobtræning stiger. Farum-modellen er stadig populær i regeringen.

Det er arbejderklassens i bredeste forstand forringede forhold, der finansierer tilskuddene til erhvervslivet, samt et skattestop, som i virkeligheden er en omrokering til fordel for Overdanmark. Med Mærsk McKinney Møller i spidsen. Tusinder af borgere i Frederiksværk får lov at smage suppen, mens hr. Møller vederlagsfrit trækker sig tilbage med sine profitter. Regeringen gav ham pr. nytår en sikring for kreditten. Skatteyderne betaler.
Massefyringer følger i kølvandet på den økonomiske krise. 90´ernes fede profitter, som bliver forklaret med de store risici, er afløst af dyb krise, der tørres af på os, vore arbejdspladser og pensioner. Titusinder af arbejdspladser er blevet nedlagt, og yderligere titusinder står over for nedlæggelse.
Og Fogh-regeringen opruster for at sikre profitterne.

Finansloven vil blive en endnu større gyser end dette års. Regningen for skattestoppet er alene på 4 milliarder kr. Efterårets arbejdsmarkedsreform “Flere i arbejde” vil trække tæppet væk under yderligere familier. En lang række ydelser til de udstødte skal “justeres” og forringes.
Formålet er at tilpasse Danmark til det fleksible og decentraliserede EU-arbejdsmarked, som medlemskabet forpligter. Samtidigt sikres monopolernes profitter i konkurrence med de amerikanske. EU opruster og forbereder sig til krig. Øjnene lukkes for folkedrabet på palæstinenserne. Der ses gennem fingre med Irak-sanktionernes drab på titusinder af irakiske børn i dag, mens krigen i morgen forberedes.
Arbejderklassen er udset til at skulle betale.

Løsningen er ikke at vente til næste folketingsvalg i forhåbninger om et socialdemokratisk comeback. Vi husker kun alt for godt pilleriet ved efterlønnen, indgrebene i storkonflikten, indførelse af halve satser til dem under 25, for ikke at nævne omgørelsen af det danske folks Nej til EU.
Fogh-regeringens krigserklæring skal mødes med kontant kamp. Hvis han vil have krig, så lad ham få den. Det er ham, der har sat dagsordenen. Banen er kridtet op!

På det sidste landsdækkende tillidsmandsmøde i Silkeborg for seks måneder siden gav vi hinanden håndslag på, at “roen på de danske arbejdspladser ikke kan garanteres, hvis den borgerlige regering fortsætter sine angreb på den danske fagbevægelse”.
Tiden er inde til, at vi indfrier “garantierne”. Fogh-regeringen har ikke respekt for en faneborg på Christiansborg hvert halve år.

Arbejderpartiet Kommunisterne
APK

Kommunistisk Politik 17, 2002
Netavisen 21. august 2002