Gøteborg-dommene fører os tilbage til 1800-tallet

Pressemeddelelse fra Demokratinettet (Demokratinätet, Sverige)

Den hidtil højeste straf for deltagelse i Gøteborg-urolighederne blev 5 års fængsel i en domfældelse i forgårs. Det indebærer, at dommene efter EU-topmødet nu er sammenlignelige med 1800-tallets straffe for de værste uroligheder i moderne tid i Sverige, da syv personer dræbtes, heraf to soldater, og mange politifolk, soldater, demonstranter og tilskuere såredes alvorligt. Efter et politisk reform-møde for stemmeret opstod uroligheder i flere dage i marts 1848. En folkemængde gik til angreb mod flere ledende konservative politikeres hjem og knuste glas, og en barrikade blev bygget. Straffen for disse uroligheder var for én person 5 års tugthus.

I kraft af den friske dom når Gøteborg-urolighederne nu op til lignende niveauer, men den totale straffetid efter uroligheder har for længst passeret 1800-tallets niveauer. Efter urolighederne i marts 1848 faldt blot én, men til gengæld streng dom, hvilket indebar 5 år i total straffetid. Nu domfældes betydeligt flere, og den totale straffetid er næsten 50 år.

Gøteborg-domstolenes forsøg på at føre Sverige og EU tilbage til 1800-tallet må afvises, siger Tord Björk, aktiv i Demokratinettet. Den hovedbegrundelse, som man anvender til at mangedoble straffene for politiske uroligheder i sammenligning med såvel Sverige som andre europæiske lande, er fabrikeret af politikere og savner bevisførelse for hvert enkelt tilfælde. Det er krænkende for retssikkerheden, når underretterne i Gøteborg fortsætter med at undlade at bevise, på hvilken måde de konkrete lovbrud, man dømmer, havde til hensigt at “true demokratiet og partierne”, som politikerne påstår.

Det er ikke den konkrete handling, der gør, at domstolene i Gøteborg mangedobler straffene for deltagelse i voldsomt opløb; det en påstået hensigt, som ikke var at brydes med politiet, men at “udgøre en fysisk trussel mod politikerne på EU-topmødet”. Dette ræsonnement er blevet afvist af Højesteret, som mener, at hver konkret sag må undersøges, og som efter at have prøvet en sag er kommet frem til, at straffen må sænkes fra 20 til 4 måneder for stenkast om torsdagen i forbindelse med protester mod politiets afspærring af Hvitfeldska Gymnasiet.
Dette bliver nu sjoflet af domstolene i Gøteborg. Man forsvarer sig med, at domstolens kendelse kun gælder for torsdagen. Men alligevel har man siden fældet en hård dom for medvirken til voldsomt opløb om torsdagen på Hvitfeldska Gymnasiet. Med den femårige dom for deltagelse under flere voldsomme opløb om fredagen viser Gøteborg-domstolene også, at man ikke agter at bevise, hvordan de forskellige forløb udgjorde en “trussel mod EU-topmødet”.

I forbindelse med et topmøde i Oslo i juni gennemførte autonome en Reclaim the Streets-fest uden tilladelse, der var lige så stor som den i Gjøteborg og omgivet af samme rygtespredning om, at der ville opstå uro. Men til forskel fra Sverige holdt det norske politi sig væk, og festen forløb fredeligt som planlagt. Under EU-topmødet i Gøteborg blev gadefesten i Vasaparken, langt væk fra Messen, omringet og stormet af politiet, og der udbrød uroligheder, som udmøntedes i, at en betjent for første gang nogensinde ved et topmøde skød på mennesker, og en person var tæt på at dø.

For at være blevet ramt af politiets gentagne udløsninger af uroligheder under EU-formandskabet i stedet for det norske politis voldsdæmpende topmødetaktik skal folk nu udsættes for ikke bare personskader, men også ekstreme domme. Det svenske retsvæsen er i færd med at føre Sverige tilbage til 1800-tallets straffeniveauer for politiske uroligheder, drevet frem af politikernes virkelighedsbillede omkring Gøteborg-urolighederne og af domsmænd udpeget af partierne. Retsvæsenets åbenlyse indre sammenbrud, hvor underretterne afslår at godkende Højesterets krav om bevisførelse i hver enkelt sag, sker under dække af politikernes påstande om et planlagt “veludrustet og militært organiseret angreb med store økonomiske resurser mod demokratiet og partierne”.

Hvordan dette virkelighedsbillede er dannet, og hvor sandt det er i hver enkelt del af hændelsesforløbet, må nu undersøges. Alle rigsdagspartierne undtagen Venstrepartiet har hidtil afvist at svare på de spørgsmål om deres rolle i dette, som er blevet stillet af Demokratinettet. Disse rigsdagspartiers tavshed er en demokratisk skandale og indebærer, at den åbne strid inden for retssystemet om en vedvarende stor trussel mod demokratiet og partierne kan fortsætte med dramatiske følger. Risikoen for, at Sverige også bliver drivkraft i at føre ikke bare Sverige, men også EU, tilbage til 1800-tallets straffeniveauer med udgangspunkt i det af politikere og underretter fabrikerede virkelighedsbillede, er noget, som bør bekymre både EU-venner og EU-modstandere.

25.07.02

Netavisen 17. juli 2002