En plan for total palæstinensisk underkastelse

Mens Israel uhæmmet får lov til at fortsætte undertrykkelsen af og gengældelsesaktionerne mod den besatte palæstinensiske befolkning, kræver Bush den nuværende palæstinensiske ledelse med Arafat i spidsen fjernet og erstattet med ledere, som besættelsesmagten og USA finder acceptable.
Den israelske genbesættelse af de palæstinensiske områder har ikke bare fået grønt lys men åben og udtalt støtte fra USA – og er ikke blevet mødt med protester fra EU under det danske formandskab:
“Opgiv den væbnede kamp mod den israelske besættelsesmagt og vælg en ny palæstinensisk ledelse, som besættelsesmagten Israel vil acceptere som forhandlingspartner i forbindelse med oprettelsen af en såkaldt palæstinensisk stat.” Sådan lyder budskabet fra Det Hvide Hus.

Med andre ord: palæstinenserne skal vælge en underdanig “quisling-ledelse”, der er parat til at gå med til oprettelsen af staten Palæstina som “bantustan” under fortsat israelsk overherredømme, økonomisk som militært.
Arafat skal træde tilbage og dermed bane vejen for “mere forsonlige” repræsentanter for palæstinenserne, folk, der ikke har nogen tilknytning til det palæstinensiske folks retfærdige og legitime kamp imod besættelsesmagten, som over en kam stemples som terror. Selvstyret og dets institutioner skal ‘genopbygges’ af amerikanske og udenlandske vejledere.
Det palæstinensiske folk skal nedlægge våbnene og acceptere en løsning, som på ingen måde indfrier deres ønsker om en selvstændig, uafhængig og levedygtig palæstinensisk stat. Først da kan der blive tale om israelsk tilbagetrækning fra de besatte områder og opgivelse af nye bosættelser. Omvendt er der ingen krav om et umiddelbart stop for den brutale israelske undertrykkelse af og massakrer mod den palæstinensiske befolkning.

Sådan var situationen, da den såkaldte ‘Kvartet’ af USA, EU, FN og Rusland mødtes i New York til drøftelse af en ‘Mellemøsten-løsning’. Og sådan er situationen stadig. Det meddeles, at de tre imperialistmagter og den internationale organisation ikke er helt enige om personspørgsmålet Arafat, men vil ‘acceptere’ oprettelsen af en palæstinensisk stat i løbet af tre år, såfremt der indledes en ‘demokratiserings-‘ og ‘reform’-proces efter den ovenfor skitserede amerikansk-israelske plan.
Personspørgsmålet Arafat er et sekundært spørgsmål. Det kan ‘løses’ ved at anbringe ham på en nominel ‘æres’-post uden indflydelse på den politiske proces.
Den israelske besættelsesmagts terror imod den palæstinensiske befolkning beskrives fortsat som en forsvarskamp mod palæstinensisk terror i form af selvmordsbomberne. Uden at intifadaen er bragt til ophør fra palæstinensisk side, og palæstinenserne har “valgt” sig en ny ledelse, ingen ‘internationalt støttet’ fredsproces.

Efter aftale med USA genbesatte den israelske hær i slutningen af juni de palæstinensiske selvstyreområder og fortsatte den massive terror mod palæstinenserne – indbefattet mord på gravide kvinder og børn.
I modsætning til hvad der var tilfældet ved den første store invasion i april er denne besættelse ikke blevet mødt med store protester fra det internationale samfund, der endnu engang tier til de israelske overtrædelser af alle internationale konventioner, indbefattet FN-resolutioner og Geneve-erklæringen.
Amnesty International er også rykket ud til undsætning for USA og Israel ved for første gang nogensinde at udsende en fordømmelse, der ikke retter sig mod en regeringsmagt. Amnesty kræver et ophør af de palæstinensiske selvmordsattentater mod civile, som betegnes som ‘forbryderiske’.
Det er en overflødig og upassende erklæring – og i praksis en støtte til den amerikansk-israelske aggression. Det er at fortælle ofret for en til tænderne bevæbnet røver, at han skal lade være med at forsvare sig med de midler, han har til rådighed.
En besat nation har ret til at forsvare sig mod aggression. Punktum.
Den israelske besættelse må ophøre, de ulovlige bosættelser fjernes. Det er og må være det ufravigelige krav til enhver reel proces – og den eneste, der er i overenstemmelse med international lov og ret.

Det danske EU-formandskab har heller ikke protesteret mod den israelske genbesættelse. I stedet blev den israelske udenrigsminister, socialdemokraten Shimon Peres inviteret til København.
– Vi har store forventninger til det danske EU-formandskab, og vi ser gerne, at Europa får en vigtig rolle med at hjælpe med at genskabe freden, sagde Shimon Peres til pressen efter sit møde med udenrigsminister Per Stig Møller.
Per Stig Møller lancerede under stor opmærksomhed ‘EU’s fredsplan’, der var forhåndskoordineret med USA, som ligesom Israel har store forventninger til det danske EU-formandskabs ‘ubrydelige loyalitet’ over for Bush-administrationen og dens såkaldte ‘krig mod terror’.
Nu er ‘EU’s fredsplan’ blevet til Kvarttetens – men det er stadig den samme: Det er stadig USA’s og Israels. Det er stadig en plan for at slavebinde det palæstinensiske folk.

Kommunistisk Politik 14, 2002
Netavisen 18. juli 2002