Bistand: Nul ferie

Retten til ferie er fastlagt ved lovgivning. Det er ikke en del af aftaleretten mellem arbejdsmarkedets parter. Lovgivningen skulle gælde for alle, men det gør den ikke. Heller ikke, når det drejer sig om retten til at holde ferie.
170.000 skatteydere i dagens Danmark har ikke denne ret. De kaldes for “borgere på passiv forsørgelse” og er bedre kendt som bistandsmodtagere, som ikke er tvangsaktiverede.

170.000 mennesker i den erhvervsaktive alder har ikke ret til ferie. De skal nemlig stå til rådighed for arbejdsmarkedet, der ikke har plads til dem, hvorfor de er udstødte og kastet på bistandshjælp. Ydmygelsen bliver kun understreget, når de fratages retten til ferie.

De liberale og konservative politiske kræfter i Danmark, der angiveligt forsvarer individets rettigheder, har ikke markeret sig på banen for at rette op på de åbenlyse uretfærdigheder. Det har Socialdemokratiet til gengæld.
Efter ni år ved regeringsmagten har Socialdemokratiet ikke fundet anledning til at ændre forholdene for samfundets dårligst stillede. Men nu skal det være. Med mådehold naturligvis:
– Familier skal være i stand til at holde ferie sammen, så der er nogle tunge hensyn til børnenes tarv. Jeg vil være opmærksom på, om der er et hul i den gældende lovgivning, udtaler Ole Vang Christensen, Soc.dem., til Information.

Hr. Vang Christensen vil altså “kigge på”, hvorvidt der et hul i loven for de 70.000 kontanthjælpsmodtagere, der ikke er aktiverede, og som har børn under 18 år. De øvrige 100.000 kontanthjælpsmodtagere er overladt til at kigge i vejviseren efter ferie.

Reglerne siger ganske vist, at det er muligt “at vurdere i den enkelte sag”, men som socialfaglig konsulent Kirsten Ingvej vurderer, så er der kun et lille håb for kontanthjælpsmodtagere med børn under 18 år, der har råd til at have mobiltelefon:
– Hvis du har en mobiltelefon, så man kan få fat i dig, hvis der skulle komme et arbejde, så er der jo ikke noget forgjort ved det.

Netavisen 16. juli 2002