Genbesættelse og dansk EU-fredsplan

Efter aftale med USA genbesatte den israelske hær i slutningen af juni de palæstinensiske selvstyreområder og fortsatte den massive terror mod palæstinenserne – indbefattet mord på gravide kvinder og børn.

I modsætning til hvad der var tilfældet ved den første store invasion i april er denne besættelse ikke blevet mødt med store protester fra det internationale samfund, der endnu engang tier til de israelske overtrædelser af alle internationale konventioner, indbefattet FN-resolutioner og Geneve-erklæringen.
I terrorbekæmpelsens navn og under påskud af at hindre selvmordsbomber mod civile tillades Israel at gennemføre sine kriminelle forehavender.

Amnesty International er også rykket ud til undsætning for USA og Israel ved for første gang nogensinde at udsende en fordømmelse, der ikke retter sig mod en regeringsmagt. Amnesty kræver et ophør af de palæstinensiske selvmordsattentater mod civile, som betegnes som ‘forbryderiske’.
Det er en overflødig og upassende erklæring – og i praksis en støtte til den amerikansk-israelske aggression. Det er at fortælle ofret for en til tænderne bevæbnet røver, at han skal lade være med at forsvare sig med de midler, han har til rådighed.
En besat nation har ret til at forsvare sig mod aggression. Punktum.
Den israelske besættelse må ophøre, de ulovlige bosættelser fjernes. Først da kan der stilles ‘krav’ eller indgås aftaler.

Dansk EU-fredsplan

Det danske EU-formandskab har heller ikke protesteret mod den israelske genbesættelse. I stedet blev den israelske udenrigsminister, socialdemokraten Shimon Peres inviteret til København.
– Vi har store forventninger til det danske EU-formandskab, og vi ser gerne, at Europa får en vigtig rolle med at hjælpe med at genskabe freden, sagde Shimon Peres på et pressemøde efter sit møde med udenrigsminister Per Stig Møller.

Israel er parat til at trække sine tropper ud af de besatte områder på Vestbredden, så palæstinenserne kan gennemføre det planlagte valg i januar. Men forudsætningen er, at terroren stopper, sagde Peres – den israelske regerings ‘moderate’ alibi.
Han erklærede samtidig at den israelske genbesættelse ikke ville ophøre, før ‘terroren’ stopper – og efter tre ugers besættelse erklærede den israelske regering operationen for en stor succes, og gjorde det klart, at man ikke vil trække hærstyrkerne tilbage.
Det genbesatte Palæstina skal forblive besat – med USA’s åbne og EU’s stiltiende accept.

Shimon Peres gav opbakning til det danske EU-formandskabs fredsplan. Den går ud på, at den såkaldte kvartet – USA, EU, FN og Rusland – i samarbejde med Egypten, Jordan og Saudi-Arabien samt palæstinenserne og israelerne nedsætter en række embedsmands-arbejdsgrupper.
Disse skal i de kommende måneder diskutere, hvordan parterne kan løse en række praktiske problemer, så palæstinenserne kan afholde valg og gennemføre demokratiske reformer. Også sikkerhed og økonomi bliver væsentlige emner. På lidt længere sigt er ambitionen, at arbejdsgrupperne kan genskabe så meget tillid mellem parterne, at der kan blive grundlag for en egentlig fredskonference.

Shimon Peres’ tilslutning til planen er uden værdi. Den israelske regering manøvrerer på det diplomatiske område for at neddæmpe kritik – og forfølger alligevel sine mål i sikker forvisning om amerikansk støtte.
EU’s fredsplan er samtidig været koordineret med USA, som også har store forventninger til det danske EU-formandskabs ‘ubrydelige loyalitet’ over for Bush-administrationen og dens såkaldte ‘krig mod terror’.

Karakteristisk for planen er dens ensidige krav til palæstinenserne: den forudsætter ikke betingelsesløs israelsk tilbagetrækning eller opgivelse af bosættelserne, men understøtter den amerikanske plan om skabelsen af et nyt ’selvstyre’, der dannes under en besættelse.
Den danske EU-plan vil derfor ikke reelt kunne understøtte en proces hen imod en retfærdig fred, der som sin første betingelse har et ophør for den israelske besættelse, annullering af bosættelserne og skabelsen af en palæstinensisk stat – uden trykket fra en besættelsesmagt.

At tale om etablering af demokrati eller ‘frie valg’ under sådanne forhold er både absurd og forbryderisk.
Det eksisterende palæstinensiske demokrati står i øvrigt langt over, hvad der eksisterer blandt USA’s og EU’s allierede i den arabiske verden som Saudiarabien eller Jordan, som ikke står over for et krav om ‘demokrati’. Og det står langt over det israelske militærregime, som kun på facaden er demokratisk. Israel er en racistisk og zionistisk stat, der styres af aktive og tidligere generaler.

Shimon Peres blev i København mødt af en protestmanifestation fra en koalition af solidaritetsorganisationer, politiske partier og fagforeninger.

Netavisen 15. juli 2002