Bush kræver total palæstinensisk underkastelse under besættelsesmagten

Mens Israel uhæmmet får lov til at fortsætte undertrykkelsen af og gengældelsesaktionerne mod den besatte palæstinensiske befolkning, kræver Bush den nuværende palæstinensiske ledelse med Arafat i spidsen fjernet og erstattet med ledere, som besættelsesmagten og USA finder acceptable.
Opgiv den væbnede kamp mod den israelske besættelsesmagt og vælg en ny palæstinensisk ledelse, som besættelsesmagten Israel vil acceptere som forhandlingspartner i forbindelse med oprettelsen af en såkaldt palæstinensisk stat. Med andre ord: vælg en underdanig “quisling-ledelse”, der er parat til at gå med til oprettelsen af staten Palæstina som “bantustan” under fortsat israelsk overherredømme, økonomisk som militært, og ikke en reel selvstændig palæstinensisk stat. Ja, så støtter vi (læs USA) dannelsen af et “Palæstina”.
Sådan lyder ordren direkte fra den amerikanske præsident. Arafat skal træde tilbage og dermed bane vejen for “mere forsonlige” repræsentanter for palæstinenserne, folk, der ikke har nogen tilknytning til det palæstinensiske folks retfærdige og legitime kamp imod besættelsesmagten, som over en kam stemples som terror. Folk, som i den palæstinensiske befolknings øjne i allerhøjeste grad vil stå som forrædere.
Det palæstinensiske folk skal nedlægge våbene og acceptere en løsning, som på ingen måde indfrier deres ønsker om en selvstændig, uafhængig og levedygtig palæstinensisk stat. Først da kan der blive tale om israelsk tilbagetrækning fra de besatte områder og opgivelse af nye bosættelser. Omvendt er der ingen krav om et umiddelbart stop for den brutale israelske undertrykkelse af og massakrer mod den palæstinensiske befolkning.
Den israelske besættelsesmagts terror imod den palæstinensiske befolkning beskrives fortsat som en forsvarskamp mod palæstinensisk terror i form af selvmordsbomberne. Før selvmordsbomberne (og alle andre væbnede aktiviteter mod besættelsesmagten) er bragt til ophør fra palæstinensisk side, og palæstinenserne har “valgt” sig en ny ledelse – ingen forhandlinger om en fredelig “løsning”. Det er ikke besættelsesmagten, men de besatte, der er de skyldige i konflikten.
Arafat nægter dog at træde tilbage, men har som følge af den amerikanske pression udskrevet valg i de besatte områder til januar. Et valg, som alle forventer, at Arafat vinder, og hvis ikke valget falder ud til Arafats fordel frygter bl.a. FN’s generalsekretær for Kofi Annan en mere “uforsonlig ledelse”, hvor organisationer som Hamas spiller en langt mere central rolle. En ny palæstinensisk ledelse, der som den nuværende vil være demokratisk valgt og derfor bør anerkendes, mener Kofi Annan.
Kofi Annan holder fast ved, at det er op til det palæstinensiske folk selv at afgøre, hvem der er deres ledere, og indtil det kommende valg er Arafat stadig palæstinensernes demokratiske valgte leder. En holdning, som EU om end i langt mere forlorne vendinger fortsat støtter, mens den danske regering, der sædvanen tro har travlt med at logre for begge sine to herrer, bakker op bag Bush, samtidig som man fuldt ud støtte EU’s holdning.
Som udenrigsminister Per Stig Møller påstår: “For det første er det godt, at USA engagerer sig. For det andet er det godt, at USA forpligter sig til at hjælpe en palæstinensisk stat på vej. For det tredje er det godt, at USA fastholder Arafat på løftet om demokrati!”
Om den amerikanske præsidents krav om Arafats afgang, mener Per Stig Møller i det mindste indtil videre, at det er palæstinensiske folk, som skal vælge deres leder. Men EU bør som USA kæve valg og reformer, krav som Arafat har givet efter for, i stedet for at afvise den amerikanske indblanding i interne palæstinensiske forhold: “Nu siger Bush ikke direkte, at Arafat skal gå. Han siger, at han vil have demokrati. Arafat er den valgte leder, men Arafat har lovet nyvalg, og så må jo se, hvad der kommer ud af det, mener Per Stig Møller.

Netavisen 27. juni 2002


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne