Hjælp Fogh til fiasko

Af Klaus Riis

Anders Fogh er snart formand for Den Europæiske Union. Pr. 1. juli tegner den danske statsminister den vordende europæiske supermagt udadtil som formand for ministerrådet – sammen med den siddende kommissionsformand.
Det gør ham ikke til EU’s præsident, om så blot på lån. EU’s kommende præsident håber englænderne bliver Tony Blair, når han i 2005 rykker ud af Downing Street, mens andre håber på helt andre arrangementer.
I al fald: Fogh får sin debut som ‘international statsmand’ – og danskerne skal føle sig beæret over at være værtsland for alle de politiske pinger, embedsmænd og journalister, som med deres ankomst til diverse møder forventes at sætte gang i hoteldriften og andre drifts-stillere i det kommende halvår.
‘Hjælp det danske formandskab til at blive en succes’ og Vis Danmark frem fra sin bedste side som vært’: I ugevis har sådanne enslydende budskaber kunnet høres i medierne. Der er ingen ende på appellen til at stå sammen som nation og bag dens statsminister . . .
De kender knapperne til den danske stammefølelse – og der er blevet trykket på dem.

Lad os i stedet hjælpe Fogh og Co. og hans formandskab til fiasko!
For ‘succes for det danske formandskab’ betyder gennemførelse af EU’s supermagtsplaner. Fogh har opstillet den såkaldte østudvidelse (med minder om sprogbrugen i begyndelsen af 40erne af sidste århundrede) som den centrale opgave for det danske formandskab. 10 nye lande skulle gerne optages som medlemmer af EU.
Det vil styrke EU og være til gavn for disse lande, hedder det.
Det første er rigtigt. Det vil styrke den europæiske supermagt, som vil opsluge nogle ‘randområder’ som Vesttyskland opslugte DDR. De har et betydeligt økonomisk potentiale, som magthaverne i unionen gerne vil besidde. Det vil styrke EU’s globale position. EU vil være den globalt største økonomiske enhed, større end det sammenbrudte USSR i dens storhedstid.
Det andet er forkert: En styrket europæiske supermagt, en styrket europæisk imperialisme, vil ikke være til fordel for arbejderne eller det store flertal i hverken EU’s nuværende eller de 10 håbefulde medlemslande. Det vil ikke være til gavn for en selvstændig national udvikling. De fleste af de 10 håbefulde lande vil blive henvist til en randeksistens. Det er først og fremmest den økonomiske og politiske elite, der håber på at få del i krummerne fra euroimperialismens bord – mens arbejdere og bønder og offentligt ansatte vil blive stillet overfor nye og barske sociale rystelser. Titusindvis af landbrug skal nedlægges – og arbejderne skal fortsat tjene som lavprisarbejdskraft for de multinationales outsourcing.

‘Succes for det danske formandskab’ betyder en forstærket udbytning af de arbejdende i Unionen – og overalt hvor EU har sine fangarme ude i samarbejde og rivalisering med USA.
Det er ikke en succes, der er grund til at unde Anders Fogh. Han vil samtidig udbygge Unionen som et ‘Fort Europa’: Den reaktionære danske udlændingepolitik, baseret på det fremmedfjendske Dansk Folkeparti, ser han gerne som Unions-politik. Og han overtager fra det spanske formandskab et forslag om forstærkede grænser, forstærket fælles politi, forfølgelse af såkaldt ‘illegale indvandrere’ (hvad der ikke betyder, at folk er kriminelle, men at Unionen ikke vil have dem) og ‘straf’ for de fattige ulande, som efter Unionens formening ikke gør nok for at tage fattigdoms- og andre flygtninge om immigranter tilbage igen.
Der er intet positivt i denne politik: Det er en politik for at befæste den europæiske imperialisme og opruste den, parallelt med den amerikanske supermagt.

To globale centrer for imperialisme, undertrykkelse, krig og udbytning toner frem: supermagten USA og den håbefulde supermagt EU.
I Foghs formandsperiode arbejder den videre på sin forfatning, som vil formalisere enkeltstaternes status som unionselementer og Unionens overhøjhed over nationalstaterne.
Den fortsætter oprustningen og skabelsen af en imperialistisk armé, der skal afløse de gamle engelske og franske kolonihære i Afrika, Asien og Mellemøsten.
Den arbejder videre for at deregulere økonomien, for privatisering og nyliberalisering – dvs for profit for alt, hvad de multinationale kan lægge hænderne på – de offentlige virksomheder er for længst slagtet, nu gælder det uddannelsessystemt, sundhedsvæsenet og hele den øvrige sociale sektor.
‘Succes for det danske formandskab’ betyder at de rige bliver rigere – og flere fattige får mindre endnu.
Så Hjælp Fogh til fiasko – ved at styrke EU-modstanden, kampen mod krigen, kampen mod den imperialistiske globalisering – og mod højreregeringens amokløb til fordel for de rige.

Kommunistisk Politik 13, 2002


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne