Monopolernes ta’-selv-bord

Af Klaus Riis

Op til folketingets sommerferie fik VK-regeringen travlt. En hel række tunge love skulle gennemføres. Helt usædvanligt blev der indkaldt til et ekstra møde for at nå det hele.
Nogle dage før var Amnesty Internationals årsrapport udkommet. I den danske pressemeddelelse fra organisationen hedder det:
“De frygtelige begivenheder den 11. september var en forbrydelse mod menneskeheden, som chokerede alle og forandrede verden. Imidlertid undskylder de ikke, at en række regeringer udnytter situationen til at øge undertrykkelsen, underminere beskyttelsen af menneskerettighederne og lukke munden på den politiske opposition. Begivenhederne den 11. september undskylder heller ikke den dobbeltmoral og klare forskelsbehandling, ikke mindst USA og EU udviser, når man lukker øjnene for massive menneskerettighedskrænkelser hos lande, som betragtes som allierede i “krigen mod terrorisme.”

Danmark nævnes ikke i årsrapporten, der bl.a. siger, at der i 27 lande, via lovgivningen, er gennemført henrettelser, at der i 47 lande er forekommet henrettelser uden lov og dom, at 35 lande har haft “forsvindinger”, at 111 lande er registreret for sager med tortur og mishandling, og at mindst 56 lande har samvittighedsfanger.
Men Danmark kunne være nævnt – som et eksempel på regeringer, der udnytter situationen til at øge undertrykkelsen, underminere beskyttelsen af menneskerettighederne og lukke munden på den politiske opposition.
For det er reelt, hvad der er indholdet af de omfattende reaktionære lovkomplekser, der er vedtaget.

Det er sjældent, dansk politik eller lovgivning når de internationale medier. Det gjorde den fremmedfjendske udlændingelovgivning, som er Dansk Folkepartis særlige bidrag til oplysning og civilisation:
Begrebet de facto-flygtninge ophæves. Retskravet på familiesammenføring ophæves – også for danske statsborgere. Ægtefællerne skal fremover være fyldt 24 år. Asylansøgere skal leve af en nedsat kontanthjælp de første syv år. Der skal gå syv år mod i dag tre, før udlændinge kan få permanent opholdstilladelse. Der går syv år, før der er optjent ret til fuld kontanthjælp. I den periode skal flygtninge leve af en nedsat ydelse. Flygtninges retskrav på at få tilbudt en “passende bolig” inden for tre måneder efter, at de er flyttet ud i en kommune, ophæves. Familiesammenførte skal forsøges af ægtefælle eller familie. Det bliver sværere at opnå dansk statsborgerskab. Udlændinge må ikke have gæld til det offentlige og skal bestå en prøve i dansk, samfundsforståelse og historie. Endvidere skal de aflægge ed om, at de vil respektere “demokrati” og dansk lovgivning.
Det gav internationale presseoverskrifter. Anders Fogh mener, at det også vil være en model for efterfølgende lovgivning i andre lande.
Hvad er det andet end en diskriminerende lovgivning og ‘underminering af menneskerettighederne’?

Også med hensyn til terrorpakken var den danske regering i front med at gennemføre EU’s retningslinjer – i den strammest mulige tolkning. Danske statsborgere kan nu udleveres til retsforfølgelse i udlandet på mistanke om terrorisme, selvom de ikke har begået kriminalitet efter dansk lov. Retsbeskyttelse af asylsøgere ophæves, og efterretningstjenesterne får det afgørende ord i alle asylsager. Økonomisk støtte til bevidst upræcist beskrevne ‘terror-organisationer’ – som ofte vil være befrielsesbevægelser – kan give fængselsstraf, også selvom den formidles af humanitære organisationer. Aktionerende arbejdere, EU-modstandere, antiglobaliseringsdemonstranter, alle kan rammes af den overflødige terrorlovs bestemmelser. Overflødig, fordi alle tænkelige forbrydelser i forvejen har været defineret og straffastsat i straffeloven.
Hvad er det andet end at ‘lukke munden på den politiske opposition’?

Til efteråret vil Fogh-regeringen gennemføre en stor ‘arbejdsmarkedsreform’, der skal sikre monopolerne et rigt udbud af arbejdskraft i de kommende år og straffe de arbejdsløse, som selv skal sikre sig de job, som kapitalen ikke magter.
Men før dette store fremstød gennemførte man to væsentlige lovgivninger: EU-arbejdstid blev gennemført ved lov, stort set uden debat, og med en lovgivning forberedt af den socialdemokratiske arbejdsminister Ove Hygum. Og deltidsloven, som titusinder af arbejdere har demonstreret mod, blev vedtaget.
Amnesty bruger ikke begrebet ‘udbytning‘. Men det er, hvad det drejer sig om: at øge monopolernes profitter på de arbejdendes og arbejdsløses bekostning.

Dette er blot tre lovgivningskomplekser på minimalstatens vej: Meget mere er allerede vedtaget. Og endnu mere følger.
Den første lovgivningsperiode med VK-DF har været en barsk opvågnen for mange vælgerbedragne, som troede, at Fogh ville give det enkelte menneske større frihedsrettigheder og valgmuligheder, og ser, at hvad regeringen gør, er at indføre monopolernes ta’-selv-bord.

Kommunistisk Politik 12, 2002


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på
KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK
Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne