Gadens protest og formandskabet

Kommentar Arbejderpartiet Kommunisterne

Der bliver fra 1. juli rig lejlighed til at markere protesten mod den imperialistiske globalisering, terrorkrigspolitikken og planerne for at udvikle EU til en ny imperialistisk supermagt. Ministermøder, møder med statsoverhoveder fra andre verdensdele og det store clou, EU-topmødet i december, følger så hastigt som toiletbesøg ved diarré.

Særligt påkalder tre planlagte møder sig også international interesse. Antiglobaliseringsbevægelsen har forhåndsannonceret sin deltagelse ved det såkaldte ASEM-møde i september mellem EU’s regeringschefer og ti asiatiske regeringschefer. I november kommer den russiske terrorkriger fra Tjetjenien Vladimir Putin – og protesterne. Og i december, som sidste store klat, formandskabets afsluttende topmøde.

Gennem lang tid har politi og efterretningstjenester med fornyede millionbevillinger forberedt en modtagelse af de titusinder af udenlandske gæster til demonstrationerne, der står i skærende modsætning til den luksuriøse velkomst i Farumstil, som er forbeholdt de prominente folk. Der er indrettet celler og ekstraordinære arresthuse, ransagninger og skærpet identitetskontrol forberedes, skadestuer og lægeberedskab holder øvelser, og de nye våben skal afprøves. Politiske turister skal føle sig så lidt velkomne som asylsøgere efter vedtagelsen af Pia Kjærsgårds udlændingelov.

Det officielle Danmark deltager gerne i globaliseringen – men ønsker ikke at se globaliserede menneske.
Samtidig gennemfører politiet en særlig mediekampagne om, at der forberedes voldelige demonstrationer. Især er ungdomsbevægelsen ‘Globale Rødder’, der vil aktionere gennem civile ulydighedsaktioner i bedste ikkevoldelige Gandhi-stil, blevet udskreget som potentielle voldsmagere og terroristsympatisører.
Det er en bevidst løgn.

Der er kun én deltager i topmødespillet, som forbereder voldelige aktioner: statens voldsapparat. Det er et faktum. Blandt alle de danske kræfter, der forbereder demonstrationer, hersker der enighed om, at aktionerne er og skal være ikke-voldelige, festlige, farverige, fornøjelige, seriøse – og have massekarakter.

APK arbejder for, at de store folkelige bevægelser som fredsbevægelsen, antiglobaliseringsbevægelsen og EU-modstanden kommer maksimalt til udfoldelse under topmødet og de øvrige begivenheder. Det er gadens dagsorden: den politiske protest, som politiet forbereder sig på at drukne i voldssnak og i regulær vold.

Kommunistisk Politik 12, 2002