Forældre frygter for en delt skole

Regelgrundlaget for den danske folkeskole skal opblødes, så det bliver lettere for kommunerne at efterleve regeringens skattestop samt medfølgende stramninger af den kommunale økonomi. Det betegnes som større frihed til selv at tilrettelægge undervisningen.

Forslagene om fjernelsen af barriererne i det nuværende regelgrundlag for folkeskolen fremgår af en ny rapport, der er udarbejdet i fællesskab af flere ministerier og Kommunernes Landsforening (KL). Gennemføres forslagene bliver der i alt 275 folkeskoler Danmark (en for hver kommune) i stedet for en, advarer forældreorganisationen Skole og Samfund, som bl.a. frygter genindførsel af en skole med skarp opdeling i boglige og ikke-boglige elever.

Det sidste afvises af KL: “Det har vi ingen planer om”. En ting står fast. Det vil være slut med en fælles folkeskole med sikring af et ensartet, forholdsvis højt niveau for undervisningen. Vejen vil ligge åben for nye nedskæringer på folkeskoleområdet. Skole og Samfund frygter alvorligt for, at Folketinget vil vedtage de nødvendige ændringer af folkeskolelovgivningen, så kommunerne får større mulighed for at efterleve stramningerne af økonomien under dække af “øget frihed”.

Blandt forslagene i rapporten er bl.a., at kommunerne får mulighed for at ændre skoledistrikterne uden at skulle høre borgerne, at kommunerne selv skal kunne styre timetallet, hvor der i dag er et minimum og et maksimum på hvert klassetrin, samt at kommunerne får friere hænder til at danne hold på tværs af klasser og årgange. Det er ganske vist også muligt i dag, men eleverne skal i den overvejende del af tiden undervises samlet i klassen.

Skole og Samfund mener, at der vil være tale om at genindføre opdelingen af elever i boglige og ikke-boglige, der blev afskaffet i 1994: “Hvis man opdeler eleverne i hold efter deres standpunkt, så har man genindført den delte skole med alle de ulemper, specielt for de svageste elever, som den havde”. Det kommer slet ikke tale, lyder svaret fra KL. Det handler udelukkende om at give kommunerne muligheder for bedre at udnytte de begrænsede økonomiske ressourcer.

Ifølge Bjørn Dahl fra KL’s børne- og kulturudvalg: “Klassedannelsen opleves ude i kommunerne som meget stiv. På mange skoler kan der være et ønske om at gribe tingene an på en anden måde for at få den optimale ressourceudnyttelse. F.eks. kan det være lige meget, om en lærer læser diktat op for 20, 40 eller 60 børn i 8. klasse. Enten skal der stå tre lærere i hver sit klasseværelse, eller også kan der stå én i et større lokale, og så kan to lærere i stedet lave noget andet.”
Han bedyrer desuden, at der vil blive tale om væsentligt forskelle på undervisningen i de enkelte kommuner. Der er ikke lagt op til at ændre normerne for, hvad de enkelte skal lære på de enkelte klassetrin. Kravene i læseplanerne er ikke til diskussion. Det drejer sig kun om at give mulighed for variation på baggrunde af kravene . . .

Netavisen 1. juni 2002