Forældre på kontrakt: Baglæns til 30erne

Enlige mødre med for mange børn, sociale problemer og mangel på penge skal have prævention indopereret, hvis det står til Fogh-regeringens K-socialminister, som hedder Kjær, men ikke er det. I 30erne tvangssteriliserede man masser af kvinder under påskud af at de var dumme eller åndssvage. I dag er det nok at true med at fjerne børnene – så vil præventionen komme, ganske frivilligt.

Det kaldes en forældrekontrakt – og Henriette Kjær opfordrer nu alle kommuner til at følge eksemplet fra Vojens, hvor man igennem et stykke tid har praktiseret den totale kontrol med ’social belastede familier’ med truede børn.
I Vojens synes man, at der bruges for mange penge på tvangsfjernelser, der i øvrigt ikke virker efter den angivelige hensigt: at give børnene et fornuftigt barne- og ungdomsliv, og gøre dem i stand til at klare sig i Fogh-samfundet. Nu skal folk gå på antabus eller til behandling for misbrug, hvis kommunen skal undlade at fjerne børnene. Der skal stilles krav til hygiejnen og børnepasningen. Kommunen skal administrere økonomien for folk med kaos i den. O.s.v. O.s.v. 30 belastede familier i Vojens er på vej til kontrakt.

Det kaldes at ‘tage børnenes parti’ – og overholder folk ikke ‘kontrakten’, så fjernes børnene. Eller ‘indsatsen koncentreres kun om børnene’.
Det er typisk at kapitalismen altid vælger en forkert løsning. Der findes et alternativ til både den udbredte brug af tvangsfjernelser og til at ydmyge og straffe ‘dårlige forældre’: at skabe en social situation med arbejde og arbejdsmuligheder, at koncentrere en indsats på at forbedre familiens økonomiske og samlede sociale situation, at hjælpe i stedet for at straffe og disciplinere, at knække enhver værdighed hos folk. Men det kræver måske en anden type samfund . . .

Formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Anne Worning, afvise forslaget blankt. Hun kalder det et uetisk og uacceptabelt overgreb, hvis forældrene tvinges til at blive steriliseret eller gå på antabus for at undgå at få tvangsfjernet deres børn.
– Det grundlæggende problem er, at kontrakten ikke indgås mellem ligeværdige parter, men mellem en underordnet og en overordnet, som der ikke er nogen sanktion over for, siger hun.

Henriette Kjær mener godt man kan ’sætte etikken i højsædet’ og stille barske krav til folk.
– Det er virkelig en balance, der kræver dygtige medarbejdere, for folk skal jo også have lov til at være anderledes. Men jeg er overbevist om, at de godt kan finde balancen, siger Henriette Kjær, der henviser til Vojens som model efter at pionerkommunen Farum tabte den.

Netavisen 22. maj 2002