Hjemmehjælp som privat godgørenhed

Ældreforsorgen skal i endnu højere grad overdrages til frivillige organisationer/hattedamer. Privat, frivillig hjælp til ældre skal fremmes på bekostning af offentlig hjemmehjælp, der skal indskrænkes til kun at dække hjemmehjælp til rengøring og fysisk pleje.

Kommunerne skal ikke længere være forpligtiget til at sikre rigelig og tilstrækkelig hjemmehjælp til de ældre. En stor del af ansvaret for, at de ældre for den nødvendige hjemmehjælp skal lægges over på frivillige hjælpere. Ordningen med besøgsvenner mv. til ældre skal udbygges, så besøgsvennerne (de frivillige ulønnede hjælpere) får et direkte ansvar for løsningen af hjemmehjælpsopgaver, mener socialminister Henriette Kjær på regeringens vegne.

For at fremme planerne om at afskaffe i denne omgang dele af den offentligt sikrede og garanterede hjemmehjælp samarbejder regeringen med Københavns Kommune om et “pilotprojekt”, som går ud på at lade de kommunalt eller privat ansatte hjemmehjælpere og de frivillige hjælpere “samarbejde” om at løse hjemmehjælpsopgaverne i Københavns Kommune. Et projekt, der af regeringen er udset til at skulle fungere som model for hele landet.

Det såkaldte samarbejde består i, at de frivillige, med andre ord de gratis hjemmehjælpere, skal løse opgaver af typen som at hjælpe de gamle med at spise, få læst højt af avisen, gå med på kirkegården eller tage en snak med kaffen. De lønnede hjemmehjælpere skal derimod ikke have nogen personlig kontakt med de ældre, kun løse fysiske opgaver og så forsvinde ud af døren hurtigst muligt.

Regeringens nye planer om at undergrave hjemmehjælpen har dog, indtil videre, stødt på modstand fra både fra Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. begge partier skulle efter sigende stå fast på, at både den praktiske hjemmehjælp (hjemmehjælp til rengøring og fysisk pleje), og den menneskelige omsorg for de ældre er et offentligt ansvar…

Så regeringens planer om at lade de frivillige overtage ansvaret for løsningen af sociale opgaver, der ellers er smuk overensstemmelse med EU’s retningslinier, har midlertidigt lidt skibbrud. Det må dog ikke glemmes, at tankerne langt fra er nye, og at der også under den tidligere regering blev iværksat en række sociale projekter og forskningsarbejde, der havde til formål at styrke de frivilliges indsats i det sociale arbejde – også på bekostning af det offentliges indsats og ansvar.

Der er ikke grund til at tro på eller sætte sin lid til, at den hellige grav er velbevaret, hverken når det drejer sig om Dansk Folkepartis eller Socialdemokratiets ellers tilsyneladende meget klare afvisning af regeringens planer. Begge partiers holdninger vedrørende øget udbredelse af frivilligt arbejde kan hurtigt ændre sig. Risikoen for at store dele af ældreforsorgen fremover vil blive baseret på frivilligt arbejde er mere end overhængende.

Netavisen 15. maj 2002