Folkeskolen: Nye nedskæringer

Regeringens højt besungne skattestop, sammenholdt med indgåelsen af de seneste kommunale og amtslige håndfæstninger og øgede krav til undervisningen i folkeskolen uden bevilling af ekstra penge, vil medføre alvorlige forringelser på folkeskoleområdet med bl.a. nye angreb på lærernes tjenestetidsaftaler, mindre tid til forældre-samarbejde, flere elever i klasserne og skolelukninger til følge.

Kommunernes Landsforening (KL) er i fuld gang med at forberede endnu et frontalangreb på Folkeskolen. Den nye formand for KL Ejgil W. Rasmussen (V) kalder de kommende drastiske forringelser for uundgåelige, hvis regeringens udgifts- og skattestop samt de seneste håndfæstninger med kommunerne skal overholdes. Det skal de ifølge KL. På trods af de senere års stigende elevtal og deraf stigende udgifter skal de spares 500 millioner kr. på folkeskoleområdet.

Det skal ske gennem at presse endnu flere elever ind i klasserne, ikke mindst i de mindre skoler, så klassekvotienten sættes kraftigt i vejret. Udover klart forringede undervisningsmuligheder vil en bølge af nye skolelukninger blive konsekvensen af, at behandlingen af børn som burhøns skal fremmes yderligere. Det gennemsnitlige elevtal pr. klasse skal hæves, så det nærmer sig maksimum for, hvor mange elever, der må være i en klasse – for tiden sat til 28 elever pr. klasse.

Samtidig skal lærernes tjenestetidsaftaler smadres, så de tvinges til at undervise mere for samme løn. Den øgede tid til undervisning skal findes ved at drosle ned på forældresamarbejde, lejrskoler mv. Danmarks Lærerforening betegner KL’s nedskæringsplaner som ren gift, da der sættes tommelskruer på en i forvejen hårdt presset lærergruppe. Der er ikke behov for yderligere at forringe lærernes arbejdsforhold. Tværtimod bør det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på skolerne forbedres, så mulighederne for at opdrage børn til hele mennesker styrkes, mener Jens Færk, formand for skolelederne under Danmarks Lærerforening.

Der er overhovedet ikke nogen sammenhæng mellem regeringens (påståede) målsætning om øget kvalitet i undervisningen, herunder at øge antallet af dansk- og matematiktimer. Nedskæringerne vil medføre, at lærerne vil flygte fra folkeskolen i endnu større hast end i dag, frygter Jens Færk.

De nye katastrofale nedskæringer, der altså er under fuld forberedelse i KL på folkeskoleområdet, bekymrer tilsyneladende på ingen måde undervisningsministeren Ulla Tørnæs. Hun vil slet ikke kommentere KL’s planer – udover at love, at vi (regeringen) er villige til at diskutere, hvordan man giver kommunerne øgede frihedsgrader, så de kan bruge ressourcerne bedre. Eller sagt med andre ord: så kommunerne sikres bedre muligheder for at føre det nye felttog mod folkeskolerne ud i livet.

Netavisen 23. marts 2002