Israel ud af alle de besatte områder nu

Tale af Henning Paaske Jensen,
medlem af Palæstina initiativet i Odense og Boykot Israel kampagnen.
Palæstinademonstrationen i Odense fredag den 15. marts

3-400 deltog i Palæstinademonstrationen i Odense, der gik gennem byen..
Klik for at forstørre billeder

Sidst der var Palæstina demonstration her i Odense var i december måned. Dengang havde krigsforbryderen Ariel Sharon lige været i USA og havde her fået grønt lys til at begå massakrer mod det Palæstinensiske folk.

Siden da er utallige mennesker blevet dræbt begået af moderne USA militærmaskineri. For hver dag i et stadig større antal.
Besættelsesmagten forbryder sig mere og mere desperat mod alle internationale regler. Men lige meget hjælper det – det palæstinensiske folk viser tværtimod for hver dag mere og mere beslutsomt at de ønsker deres stat og de ønsker at komme af med besættelsesmagten.

Der er et aktuelt billede der bliver ved med at fæstne sig i min bevidsthed -et billede som måske er anledningen til et skift hos mange mennesker over hele verden, måske var det dråben der fik bægeret til at løbe over – det har måske fået folk til at forstå indholdet i den Israelske besættelse igennem årtier.
Jeg tænker på mit indre billede fra Palæstina hvor alle mænd i en by mellem 16 og 60 år indsamles som kvæg på torvet, får bind for øjnene, hænderne kneblet og får skrevet et nummer på med tusch på armen.
Et skræmmende billede på Israels og Sharons herrefolksmetoder, et udtryk for umenneskeliggørelsen og ydmygelsen af det palæstinensiske folk.
Det vidner om en besættelsesmagt som gør brug af Hitler metoder, de metoder Gestapo gjorde brug af rundt omkring i Europa.

Ja, det er blevet sådan at Israels venner i Fyns Stiftstidende i en leder torsdag krævede at Israel nu omgående bliver sat på plads, for ikke at få sat sympatien med Israel overstyr.

Mange almindelige mennesker begynder at forstå at den sympati der har omgærdet israelerne på grund af de forfærdelige forbrydelser i KZ lejrene igen og igen er blevet misbrugt imod palæstinensere, der behandles som undermennesker og med mange af de samme metoder som dengang.

Det vi ser er den desperate og kyniske besættelsesmagts metoder som bærer i sig deres eget nederlag. Israels og Sharons desperation lyser ud af deres handlinger, jo hårdere de slår til jo mere beslutsom bliver der kæmpet. Samtidig er der en boykotbevægelse blandt israelske soldater og officerer mod at være soldat på de besatte områder og mod de krigsforbryderiske metoder der bliver anvendt overfor det palæstinensiske folk.

Halvandet års Intifada har vist at de ikke vil acceptere andet end deres legitime nationale rettigheder, et svar på ikke at ville leve i Bantustans som under apartheid i Sydafrika- kaldet den historiske chance man sagde Nej til ved Camp David

Hvorfor skal det være så svært at forstå for regeringerne rundt omkring i verden:
Palæstinenserne kræver ikke månen men deres eget stat og må have en aktiv opbakning
Hvordan har verdenssamfundet i 30 år kunnet ignorere FNs resolutioner om palæstinensernes rettigheder, og undlade at sætte sanktioner i gang overfor Israel?

Resolutioner som kræver Israel trækker sig tilbage fra alle de besatte områder, erklærer bosættelserne og indlemmelsen af øst Jerusalem som ulovlige. Som anerkender de mere end 3 millioner palæstinensiske flygtninges ret til tilbagevenden.

Disse legitime rettigheder burde have verdenssamfundets aktive opbakning og støtte.

Kampen for disse rettigheder møder i stigende grad folkenes sympati og støtte.

Forståelsen af det palæstinensiske folks sag er reelt større end nogensinde før. Endnu er det ikke i omslag af store demonstrationer protester og krav om sanktioner i Danmark men der er ved at ske en markat ændring i folks bevidsthed.
I Italien ser det noget anderledes ud. Her var der sidste weekend i Rom den største demonstration i solidaritet med den Palæstinensiske sag nogensinde, og i noget vestligt land oplyser arrangørerne. Op mod 100.000 gik på gaden i protest mod den Israelske besættelse. Det var ikke landets regering der havde fået folk på gaden, tværtimod. Nej – det er den palæstinensiske sag som begynder at sætte sig mere og mere fast i folks hjerne og hjerter. Jeg tror det er en verdensomspændende udvikling som er sat i gang.

Denne udvikling af sympati har USA’s og Israels terrorsnak ikke kunnet stoppe.
Terrorisme er blevet en trylleformular et mantra både for USA og for Israel.
I Palæstina spørgsmålet er den palæstinensiske ledelse, de palæstinensiske modstandskæmpere, ja efterhånden det palæstinensiske folk udråbt som terrorrister.
Det er ikke nyt at man over én kam kalder modstands kæmpere for terrorrister
I Danmark kaldte man modstandskæmperne imod den tyske besættelse for terrorister, folk vi i dag er stolte af.
Modstandskamp er ikke terrorisme.

Lad os prøve at tænke på hvor meget medierne taler om terror – men næsten Aldrig om besættelse.
Denne trylleformular skal skjule at der er tale om en israelsk besættelsesmagt som har trodset FNs resolutioner i mere end 30 år. Skal skjule et undertrykt folks legitime ret til at øve modstand mod deres besættere.
Terrorismeanklagerne mod det palæstinensiske folk skal få os til at glemme resolutioner om palæstinensernes nationale rettigheder, flygtningenes ret til tibagevenden, at bosættelserne er ulovlige, at indlemmelsen af Øst Jerusalem er ulovlig.
De anklager et folk som er på afgrundes rand for ikke at være besindige. På trods af ydmygelserne, på trods af alt selvstyre er smadret.

I årtier har FNs sikkerhedsråd og USA “glemt” FNs resolutioner.
Og de gør det stadigt selvom den palæstinensiske sag bliver sværere og sværere at komme udenom.
Lige nu behandler FNs sikkerhedsråd Palæstina. Hvorfor
Ja I verdenspressen lægges der ikke skjul på at USA NU har brug for at få Palæstina konflikten ind på en kontrollerbar hylde med “våbenhvile” mens de forbereder et angreb mod det Irakiske folk der har lidt i så mange år mod den amerikanske blokade af landet.
Hvilken stormagtsarrogance og kynisme. Der tales ligeud om at det nu ikke går an at Palæstina konflikten skærpes mere og mere af hensyn til deres kommende krig og deres alliancer. Ikke af hensyn til det palæstinensiske folk og dets rettigheder

Vi så det efter 11. september. Israel ville være en del af terrorkrigskoalitionen mod Afghanistan, men fik ikke lov da det ville besværliggøre krigsalliance imod Afghanistan.
Men da det største slag var slået gav Bush Sharon grønt lys til hans udvidede statsterror mod det palæstinensiske folk.

Lige nu har de så sat lyset på gult overfor Sharon, vent lidt. I er nødt til at komme i en slags forhandlinger for at vi kan føre krig mod Irak.
I den forløbne uge hørte vi også i TV en amerikansk udsending i deadline åbenhjertigt udtale at USA’s interesser i området var vitale og at det også drejede sig om at sikre deres olie.

Alt dette siger noget om at det først og fremmest er ved at basere sig på den folkelige modstand og den internationale folkelige støtte Israelerne kan tvinges helt ud af de besatte områder.
Men et beslutsom folk og dets retfærdige sag kan ikke slås ned.

Der er nu akut brug for er en bred solidaritetsbevægelse med det palæstinensisk folk imod besættelsen.’

Jeg er med i Palæstinainitiativet i Odense og med i en landskoordinationsgruppe for en bred folkelig boykot af Israel på alle områder hvor vi møder Israel. En boykot imod varer, turisme, handelssamkvem, kultur og sport.
Denne kampagne går officielt i gang den 13. april i næste måned med en Palæstinauge.
Israel skal isoleres lige så længe de ikke retter sig efter FNs resolutioner, på samme måde som Sydafrika blev isoleret under Apartheid.

Derfor
Boykot Israel !
Israel ud af de besatte områder NU!

Se også reportagen i Fyens Stiftstidende
Palæstinensere: Boykot Israel

Netavisen 15. marts 2002