Ligeløn – fortsat en by i Rusland

De danske kvinder er ikke kommet et skridt nærmere ligeløn indenfor de seneste 30 år. Det fremgår af svaret fra beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen på et socialdemokratisk spørgsmål om udviklingen i lønforskellen mellem mænd og kvinder.

Udsigten til ligeløn på arbejdsmarkedet mellem mænd og kvinder fortaber sig i horisonten. Reelt er der ikke sket nogen udligning af lønforskellen mellem kvinder og mænd på arbejdsmarkedet. Det er fortsat kvinderne, der gennemsnitligt har de dårligste lønninger på arbejdsmarkedet, og det skyldes ikke kun, at kvinderne ofte er ansat indenfor traditionelle lavtlønsbrancher eller har en anden stilling eller uddannelsesmæssig baggrund, som ikke vægtes helt så højt som mændenes og derfor aflønnes ringere.

Heller ikke kun, at mange kvinder som følge af graviditet og hovedansvaret for børnenes tarv har en lavere erhvervserfaring og mere fravær end deres mandlige kollegaer. Selv når der ses bort fra disse forhold, der i mange tilfælde er stærkt kønsbestemte, så er der forskel på den løn, kvinder og mænd får udbetalt. Den lønforskel betegnes af beskæftigelsesministeren som uforklarlig.

Mon dog? En nærliggende forklaring kunne vel være, at arbejdsgiverne har økonomisk interesse i at aflønne kvinder dårligere end mænd, selv når der er tale om samme slags arbejde. Også for at splitte mænd og kvinder ud mod hinanden.

Ligeløn og lige løn for lige arbejde eksisterer ikke i dagens Danmark. Og udviklingen går ikke imod ligeløn. Kvindernes løn er 9 pct. lavere indenfor den offentlige sektor og 16 pct. lavere i den private sektor. En forskel, der altså ikke er formindsket de seneste 30 år.

Netavisen 9. marts 2002