Historien om bebudet terror i Colombia

Af Christine Lundgaard, studerende, medlem af Internationalt Forum

Colombias præsident Pastrana afbrød d. 20. februar uden varsel alle fredsforhandlinger med landets største guerilla FARC. 13.000 soldater stormede detområde i den sydlige del af landet som under tre års fredsproces har været demilitariseret. Og regeringshæren bomber området som beboes af omkring 100.000 civile. Bomberne kastes fra nordamerikanske fly og helikoptere; blandt deres første dødsofre varto børn på 2 og 15 år.

Udviklingen i Colombia kan blive historien om en bebudet nedslagtning. Regeringen har længe signaleret at den ikke mere var interesseret i dialog med guerillaen, senest for godt en måned siden. De to parter er nu nået til forhandlingernes nøgletemaer, nemlig landets økonomiske model og nuværende krise samt betingelserne for en kommende våbenhvile.
Regeringen trækker sig ud netop når man skal til at røre konfliktens kerne, den katastrofale fordeling af landets ressourcer. Krigen betaler sig bedre for indflydelsesrige grupper af bl.a. jordejere og militæret og disses paramilitære dødspatruljer end omfordeling og fred. Sammen med USA har disse grupper presset hårdt på for at stoppe fredsbestræbelserne.

Colombias militær er blevet massivt oprustet af USA; landet har de sidste tre år modtaget over 2 mia. $ i militær støtte, med lovning på endnu mere i år. Regeringens dialog med oprørsgrupperne har været et forsøg på at trække tiden ud indtil den føler sig militært udrustet til at tvære modstanderne ud. Det være sig guerillagrupper, fagligt aktive, kritiskejournalister eller protesterende bønder.

Denne militære støtte gavner også Colombias berygtede paramilitære dødspatruljer. De paramilitæres tætte
forbindelser til den colombianske hær er gennemdokumenteret. Det samme er forbindelserne mellem
paramilitære grupper og nordamerikanske selskaber som opererer i Colombia. Dødspatruljerne bliver ofte
bevæbnet af regeringshæren og har også nordamerikanske våben og udstyr. I brutalitet lader disse velorganiserede grupper ikke 80ernes dødspatruljer iMellemamerika eller Pinochets Chile noget efter.

Senest er det lykkedes dem at lægge en militær ring rundt om den tidligere forhandlingszone. Med hærens
tilbageerobring af området får de paramilitære nu frit spil. Amnesty International og Human Rights Watch advarer mod en humanitær katastrofe når dødspatruljerne trænger ind i området og øver selvjustits mod påståede guerillasympatisører somfigurerer på de paramilitære dødslister.

Der er mange paradokser i mediernes og politikernes fokus på terrornetværk. Den åbenlyse terrorforbindelse mellem USA’s forsvarsministerium, Colombias regeringshær og den paramilitære paraplyorganisation AUC burde være forsidestof. Human Rights Watch meldte sidste år om 92 massakrer i Colombia, hovedparten udført af AUC med militærets billigelse.

USA bakker op om den colombianske regerings bomben sig ud af fredsforhandlingerne og lover nu akut militærhjælp og øget fælles militær efterretning. USA lover bl.a. at udstyre og specialtræne en særlig antiguerilla-brigade på 1000 mand. Gamle dages benhårde koldkrigskynisme synes at være tilbage: Så længe vi kæmper mod den samme fjende, er midlernefløjtende ligegyldige.

Først offentliggjort på Modkraft

Netavisen 26 februar 2002