Baggården Baltikum

I løbet af de seneste to år har mindst 75 industrivirksomheder i Sverige fyret ufaglærte industriarbejdere i hobetal og flyttet arbejdspladserne til lavtlønslande. Mindst 62 kommuner er ramt af disse massefyringer, der ifølge avisen Aftonbladet, som har undersøgt sagen, har ført til foreløbig mindst 8.000 tab af job. Og debatten om emnet viser, at dette kun spås til at være begyndelsen på et stort eventyr i øst for svensk og nordisk erhvervsliv.

Den statslige institution NUTEK (Näringslivsutvecklingsverket) har registreret 40 kommuner som særlige risikokommuner, fordi deres arbejdsmarkeder er afhængige af typisk en enkelt stor industriarbejdsplads. Sådan, som den svenske erhvervsstruktur er skruet sammen, har landdistrikterne fungeret som et slags bagland med ufaglært arbejdskraft til de store svenske industrikoncerner. Derfor rammes netop disse områder hårdt, når jobbene flyttes til lavtlønslande. De 40 kommuner, som er i overhængende fare for at blive ramt af arbejdsløshedschok, befinder sig i sådanne områder, såsom Bergslagen, Bohuslän, Småland og Värmland.

De lande med lave lønninger, som overtager de ufaglærte job, udgør en rand inden og uden for EU omkring de rige lande i den centrale og nordlige del af Unionen. Der er for størstepartens vedkommende tale om forhenværende Østblok-lande.

For de svenske og øvrige nordiske koncerner er det især Baltikum og Polen, der er genstande for denne profitable kapitaleksport. De baltiske lande Estland, Letland og Litauen ser ud til at være en form for specielt nordisk interesseområde – en ‘Nordens Baggård’ – mens Polen som bekendt først og fremmest er et arbejdsfelt for Tyskland. Ifølge Aftonbladet har mindst 130 svenske industrivirksomheder startet datterselskaber i Baltikum med titusinder af ansatte, der tjener omkring en syvendedel af deres svenske klassefæller og mildest talt ikke nyder faglige rettigheder på linje med disse.

Den svenske stat har bidraget generøst med midler til at skabe de erhvervsforbindelser, der fører til overflytning af job til lavtlønslandene, ved hjælp af konferencer m.v. Også direkte støtte fra EU har været med til at finansiere jobflytninger, i ’solidaritetens’ navn. EU-medlemmet Portugal har således modtaget svenske job, senest Continentals 774 arbejdspladser i den smålandske flække Gislaved, som et direkte resultat af EU’s bestræbelser. Erhvervsminister Björn Rosengrens svar på protesterne har været at forlange mere EU-harmonisering af arbejdsmarkedet.

For de koncerner, der flytter job til de arbejdskraftbillige randlande i Østeuropa, er der formidable fordele at hente. Foruden de lave lønninger, typisk en sjettedel til en syvendedel af en nordisk løn, kan arbejdsgiverne drage fordel af årelange skattefritagelser og lave skatter i øvrigt, svage arbejderrettigheder, svag faglig organisering og ludfattige arbejdsløse og underbeskæftigede folkemasser at tage af.

Kommunistisk Politik 4, 2002