Farumgate

Peter Brixtofte kan endnu kalde sig borgmester af Farum. Og fra sit sydlandske eksil har han efter mindre end en uge erklæret sig fuldstændig rask, skønt han havde bedt om – og fået – sygeorlov i tre måneder.

Nu vil han tilbage og være borgmester og stå i spidsen for det udvalg, der i Farum skal kulegrave anklagerne mod ham selv, parallelt med den løbende politiundersøgelse.
Samtidig har han meddelt, at han søger orlov fra Folketinget og ikke vil søge genopstilling ved næste valg. Han vil træde fra som formand for den gaveramte Farum Boldklub – og han lover højtideligt at holde op med at drikke. I arbejdstiden, i al fald.

Borgmester Brixtofte er blevet en belastning for partiet Venstre. Det varede 10 lange år før den seneste borgerlige regering – med Schlüter og Ellemann – måtte gå af p.g.a. Tamil-skandalen. Tingene går stærkt i dag: Der er kun gået tre måneder, og regeringspartierne står med et Farumgate på hånden. Sager om kriminalitet, borgerligt kammerateri og korruption og en evig fest på skatteydernes regning, som ikke bare har politiske tråde op i regeringen – men direkte implicerer ministre som finansminister Thor Petersen, der i Brixtoftes glanstid var direktør for Jydsk Rengøring, der opnåede givtige aftaler i Farum – og pludselig optrådte som storsponsor for Brixtoftes fodboldklub.

– Hver en sten skal vendes, siger Venstres politiske ordfører Jens Rohde med en nutidig Schlüterparafrase. Han advarer samtidig Brixtofte mod igen at sætte sig i borgmesterstolen, før undersøgelserne mod ham er afsluttet:
– Venstres ledelse vil på det kraftigste advare Peter Brixtofte mod at vende tilbage som borgmester i Farum, før alt er undersøgt. Det risikerer at så tvivl om den helt nødvendige og tilbundsgående undersøgelse, som byrådet i Farum i enighed har lagt op til. Det er fuldstændigt uacceptabelt, hvis uvildigheden og tilliden til undersøgelsen af forholdene på nogen måde kan drages i tvivl, siger Rohde.

Selvom statsministeren har forholdt sig fuldstændig tavs om sagen, tages den dybt alvorligt. Så alvorligt at Farumgate begynder at ligne en trussel mod regeringen.

Svindelnummer efter svindelnummer i Farum er dukket op i den seneste tid:
Et af Brixtoftes glansnumre var salg og udlejning og handeler med grunde, bygninger og ejendomme i den helt store stil. I tæt samarbejde med den ‘private sektor’ – hvor samarbejdet blev fremstillet som forbilledligt.

Det var så fremragende, at når Brixtofte lod Kommunen købe en grund i udkanten af Farum, Rørmosegård, for 32.5 mio. kr. af sin gamle ven, den tidligere bedrageridømte ejendomsspekulant Svend Petersen, gav han samtidig en af sine embedsmænd ordre om at forsinke udbetalingen af pengene, så kommunen kom til at betale en bøde på ekstra 325.000 kr.

Samarbejdet var så fint, at Brixtofte lod kommunen bestille ydelser hos forskellige firmaer – til klar overpris. De samme firmaer dukkede så senere op som sponsorer for Brixtoftes store prestigeprojekt Farum Boldklub, hvor han både er aktionær og bestyrelsesformand.
Kommunen betalte også en del af lønningerne i det privatejede Farum Boldklub. Officielt var de ansat i andre stillinger i kommunen – og boldklubben og dens aktionærer og bestyrelse berigede sig.
Alt sammen selvfølgelig på skatteborgernes regning.

Og så er ikke engang nævnt de luksuriøse fortæringer i boldklubbens restaurant, hvor der blev lavet dobbelte fakturaer, der skulle skjule frokoster med rødvin til mere end 8000 kr. flasken og skjule det som kommunal repræsentation på heldagesbasis.

Sådan var forholdene, da Brixtofte nødtvunget valgte at tage på ferie, da skandalen begyndte at rulle. Farumgate. Det danske modsvar til amerikanske Enrongate, som bedrev den samme privatiserings- og udliciteringspolitik på energiområdet, der sikrede private monopoler kontrol med f.eks. den californiske energisektor – og fordoblede eller tredoblede forbrugerpriserne, alt imens man larmede op om, at ‘øget konkurrence ville kommer forbrugerne til gode’.
Det har også været Brixtoftes – og hans nyliberale støtters – evige omkvæd.

Farum var modellen, rambukken. Eksemplet blev propaganderet vidt og bredt. Også uden for landets grænser. Den norske forfatter og journalist Jon Michelet kommenterer skandalen sådan i en leder i avisen Klassekampen under titlen ‘Knust udstillingsvindue i Farum’:

‘Den danske kommune Farum er blevet kendt over hele Norden som udstillingsvindue for privatiseringspolitik. I femten år ledte borgmester Peter Brixtofte fra det konservative parti Venstre arbejdet med at rasere det offentlige Farum. Han overdrog kommunale tjenester til private og han solgte så at sige al kommunal ejendom, for så at leje den tilbage igen til kommunen.
Skoler blev solgt, og svømmehaller og rensningsanlæg. Ja, til og med rådhuset i Farum præsterede Brixtofte at sælge. Her i Klassekampen har vi flere gange brugt Farum som et skrækeksempel på hvad der kan ske når privatiseringsliderlige politikere mister alle hæmninger. For Danmarks statsminister Anders Fogh Rasmussen, derimod, var Farum et lysende eksempel på god konservativ politik. Senest under valgkampen sidste år fremdrog han Farum.’

Brixtofte udliciterede også mennesker. Bistandsmodtagere til tvangsaktivering. Børnehaver til ISS, Det vakte også modstand. Senest har forældre i Farum fået sat en stopper for ISS’ profit på børnepasningen, som det er sket i så mange andre kommuner.
Nu har man travlt med at fortie Farums rolle som model. Men der er i de sidste år lavet mange farummer rundt omkring. Og mange steder lurer skandalerne – og overalt vokser protesterne mod den hæmningsløse udplyndringspolitik af det offentlige og af menneskene, som Brixtofte solgte og gennemførte lige indtil sit fald.

Netavisen 13. februar 2002