Karzai i Washington – USA i Afghanistan

I 1979 blev en vis Babrak Kamal båret frem til posten som regeringschef i Afghanistan af russiske tanks.
I december 2001 blev Hamid Karzai – USA’s og olieselskabet Unocals håndplukkede mand – oven på massive bombardementer og en blodig nedslagtning af taliban-regimet indsat som chef for en ‘midlertidig regering’ i Kabul.
Han var en nødløsning, som blev bragt på banen, efter at den amerikanske plan om at sende en derangeret og miskreditteret olding i Rom tilbage som konge af Afghanistan i første omgang gik i vasken.

Det betyder mindre: Karzai er nu blevet modtaget i Washington med behørig pomp, pragt og militærparader, som det sømmer sig for en rigtig statsmand og leder af internationalt tilsnit. Modtaget med stående ovationer fra den amerikanske elite, hvor han viser sig.
De internationale amerikanske propagandamedier bøjede sig i andagt for den afghanske ‘leder’, som intet ledte i Afghanistan, før USA indledte krigen den 7. oktober sidste år. Karzai blev modtaget af Bush – og inviteret til at overvære den årlige ‘tale om nationens tilstand’ i nat, en ‘ære’ som sjældent overgår et udenlandsk statsoverhoved.

Det skal alt sammen understrege, at der er indgået en ’særlig alliance’ mellem Bush-regeringen og Karzai: en særlig langsigtet ‘venskabspagt’, som officielt inviterer USA til at blive i Afghanistan.
For USA har ikke i sinde at rykke ud igen: Afghanistan er en afgørende del af dets strategi for kontrol med den store regions olierigdomme og for militær kontrol med området.

Bush bebudede, at USA vil ‘hjælpe Afghanistan’ med at etablere ’sin egen hær’ og optræne egne soldater.
– Vigtigere end en international fredsstyrke er det, at Afghanistan får opbygget sin egen hær, sagde Bush ved Hamid Karzais ankomst til Det Hvide Hus. Dermed har han givet verden klar besked om, at Afghanistan er amerikansk militær, politisk og økonomisk, klientland.
De andre magter, som rejser under FN-flag, kan godt begynde at pakke sammen!

Takket være krigen mod Irak, har USA sine militærbaser i Den persiske Golf. Takket være krigen mod Jugoslavien, har USA sine militærbaser i Bosnien, Kosova og Makedonien. Takket være krigen mod Taliban, er USA nu i Turkmenistan, Uzbekistan, Pakistan og Afghanistan.
For ikke at nævne basen i Incirlik, Tyrkiet. USA er også i Kaukasus – i Georgien og Azerbaijan. Iran, Kina og Rusland er praktisk taget omringet.
Det kaldes venskab med det afghanske folk.

Samtidig har USA brug for, at Afghanistan efter de massive amerikanske ødelæggelser bliver rimeligt funktionsdygtigt. Bush ‘lovede’ derfor at USA forhøjer bistanden til Afghanistan med godt 430 millioner kroner bl.a. til at genopbygge og udbygge infrastrukturen (formentlig menes hermed også olierørledninger) og til at ‘hjælpe Afghanistans erhvervsliv i gang igen’.
USA har tidligere lovet næsten 2,6 milliarder kroner i det kommende år.

Karzai kvitterede ved at støtte en fortsat amerikansk ‘terrorbekæmpelse’ i Afghanistan, som vil fortsætte indtil al modstand er nedkæmpet – fra Taliban eller hvem som helst, som måtte være utilfreds med marionetregimet og den amerikanske besættelse.

Netavisen 29. januar 2002