Proteststorm: Amnesty vil se på fangerne på Guantanamo

Mens der er divergerende presserapporter om en dansker, der skal være blevet fanget som soldat på den modsatte side af USAs i Afghanistan, og det er uvist om han er blevet overført til Guantanamo-basen på Cuba, er de internationale protester mod den ummeneskelige behandling, de amerikanske krigsfanger udsættes for, vokset til en mediestorm.

Den danske regering har imidlertid ikke tilsluttet sig kritikken af, at USA ikke vil give sine krigsfanger krigsfangestatus, eller krævet en ændring af den amerikanske praksis. Både Anders Fogh og Per Stig Møller har udtrykt deres ‘overbevisning’ om, at fangerne behandles humant og i overensstemmelse med internationale konventioner.

Det er stadig færre sikre på. Nu har den voksende bekymring for behandlingen af fangerne på Guantanamo basen i Cuba, har fået Amnesty International til at anmode de amerikanske myndigheder om adgang til basen.
– Det er afgørende at disse fanger får adgang til advokater og organisationer der overvåger menneskerettighederne, så deres rettigheder respekteres, siger Stig Nielsen, pressechef i Amnesty International.
Amnesty International har årtiers erfaring med at undersøge hvordan fanger behandles, og hvilke teknikker der bruges til at få informationer ud af dem. Netop i det lys vækker den hemmelighedsfuldhed, der omgiver situationen for fangerne på Cuba, uro hos rganisationen.

– At holde fanger isolerede, berøve dem deres sanser, unødigt indskrænke deres bevægelsesfrihed samt ydmyge dem bl.a. via barbering, er alle klassiske teknikker til at nedbryde fanger før en afhøring. Vi ved ikke om dette er formålet for fængselsmyndighederne, men vi ved at disse ulovlige teknikker bruges rundt om i verden under afhøringer til at fremtvinge tilståelser og andre typer af informationer. USA må tillade en offentlig undersøgelse af fængslet, og give fangerne mulighed for at se deres
advokater
, siger Stig Nielsen.

– De internationale retsprincipper må gælde for alle, uanset hvilke kriminelle handlinger de pågældende fanger måtte have gjort sig skyldige i, siger Amnesty International.

Ingen har imidlertid rejst krav om undersøgelser af fangernes forhold i Afghanistan, hvor forholdene er mindst lige så slemme – og hvor talrige tilfælde af summariske henrettelser eller egentlige massakrer på lænkede fanger er veldokumenterede.

Bush-administration afviser enhver kritik og meddeler, at den ikke har i sinde at ændre nogetsomhelst.

Se også
USA, krigsfanger og tortur: Tilbage til middelalderen

Netavisen 23. januar 2002