Krigens profitører: Den amerikanske våbenindustri

Det er ikke gammeldags kanoner og geværer og andet udstyr til landkrige, der står i centrum for våbenfabrikanternes opmærksomhed. USA’s satsning på kontrol af skyerne og verdensrummet – med fly, raketter, satelitter o.s.v. – har i en årrække betydet en kraftig vækst i højt avancerede våbenteknologiske systemer til kampfly og missiler.
Det amerikanske krigsbudget – for 2002 netop sat til 343.2 mia. dollars, en stigning med mere end 10 pct. i forhold til året før – pumper de højteknologiske våbenfabrikanters aktier i vejret. I øjeblikket lobbyes der i Washington om hen ved 150 nye våbenprojekter.

Terrorkrigen betyder nye ordrer, og at det er let at få bevillinger til det ene mere krigeriske projekt igennem efter det andet. Det er ikke kun missiler og flyteknologi, der er tale om. Nye våbentyper afprøves konstant – atomare som ‘konventionelle’, og også kemiske og biologiske våben skæpper i kassen.

USA’s rekordstore militærbudget er seks gange så stort som verdens militærmagt nr. 2: Putins kapitalistiske og imperialistiske Rusland. Og det er 23 gange så stort som de syv lande, som USA betegner som ’slyngelstater’, tilsammen: Cuba, Iran, Irak, Libyen, Nordkorea, Sudan og Syrien.
Derfor er nogle af verdens største våbenfabrikanter også amerikanske – Lockheed Martin, Raytheon, Boeing og Northrop Grumman f.eks. De trives med krig.

Lockheed Martin

Lockheed Martin er verdens største våbenproducent, og en hovedleverandør i atomare våben og missilforsvarssystemer. Det var Lockheed Martin, der i efteråret 2001 fik den største våbenkontrakt, der nogensinde er indgået: 200 milliarder dollars til produktionen af Joint Strike Fighter, en serie kampfly, som skal afløse de nuværende.
Lockheed Martin producerer f.eks. F-16 flyet, det massive C-130 transportfly, Hellfire-missilet og ‘bunker buster’-bomber som dem der brugtes ved Tora Bora.

Firmaets aktive lobbyister brugte alene i 2000 næsten 10 millioner dollars på at smøre de rigtige steder for at sikre sig kontrakten (Kun General Electric og Philip Morris har meddelt større lobbyudgifter for det år). Siden den 11. september er det kun gået fremad for denne våbengigant. Fra 10. september til i dag er aktieværdien vokset med godt 25 pct.

Virksomheden har en mængde andre projekter på bedding: Et internet-kamp-system alias en håndbåren computer, der vil ’sætte et dot.com-præg på den moderne slagmark’. Det udvikler nye softwareprogrammer i samarbejde med virksomheder i Silicon Valley. Det prøver også at få afsat F-22 Raptor, et projekt til små 4 mia. dollars.
Det har for nylig ansat 1200 mand til at bygge flere F16 fly, og små 300 til dets missilforsvarsafdeling.

Raytheon . . .

. . . er bedst kendt for dets Tomahawk-missil. Omkring 100 af disse krydsermissiler til en stykpris af 1 mio. dollars er blevet affyret mod Afghanistan fra amerikanske skibe siden den 7. oktober. Missilerne er så populære, at de amerikanske beholdninger siges at være ved at slippe op – det angives som en mulig grund til en udsættelse af et angreb på Irak. Til gengæld er bestillingerne strømmet ind hos Raytheon. Også amerikanske allierede som UK har bestilt 48 Tomahawk-missiler i en kontrakt til 87 millioner dollars.
– Vi er parate til at imødekomme vore kunders trængende behov, erklærer David Polk, stolt talsmand for virksomheden.
Andre Raytheon-produkter som bruges i Operation Enduring Freedom er en af de helt store af de såkaldte ‘bunker busters’ GBU-28 (2 ½ ton) samt missiler som TOW, Javelin og Maverick

Udover missiler bygger Raytheon også sensorer og radarer til bemandende og ubemandede fly, som er blevet omfattende brugt i Afghanistan.
Det har gjort Raytheon til den største vinder på krigen i form af øget aktieværdi. Det pusher kraftigt for at sælge et opgraderet udgave af Tomahawk-missilet og den næste generation af Patriot krydsermissiler. Det planlægger at ansætte 1200 nyuddannede akademikere i år.

Boeing

Som producent af både militære og civile fly, har Boeing haft det svært efter den 11. September. Boeing annoncerede afskedigelse af 39.000 arbejdere som følge af krisen i den civile luftfart-industri – og på den militære side tabte det til Lockheed Martin i kampen om Projekt Joint Strike Fighter.

Men Boeings JDAM (Joint Direct Attack Munitions) er krigens mest benyttede målsøgende ’smart bomb’. Det forvandler et ordinært missil til et satellit-styret præcisionsvåben. Af de godt 12.000 bomber, USA ifølge egne oplysninger havde nedkastet over Afghanistan inden årsskiftet, var omkring 60 pct. præcisionsvåben, og af disse var mere end 60 pct. Boeings. De øvrige var laser-styrede bomber eller Raytheons satellitstyrede Tomahawk-missiler.
Efter angrebet på Afghanistan har Boeing fået to forskellige ordrer på mere end 1.024 JDAM’er til levering mellem december 2001 og marts 2002 – og det forventer flere endnu.
Boeings krigsproduktion er oppe på alle cylindre!

Boeing lobbyer nu for at sælge 60 Boeing C-17 transportfly og at leje 100 Boeing 767-fly ud til militæret, som skal ombygges til overvågningsfly og militære kommandocentre. Desuden søger det at forhindre juridiske krav mod selskabet efter 11. september – og håber stadig at få Lockheed Martin til at dele produktionen af Joint Strike Fighter.
Dets C-17 Globemaster er det største militære transportfly, som har gennemført fødevarenedkastninger fra store højder i Afghanistan. Det søger nu at sælge dem til den kommercielle flysektor.

Boeing arbejder i øjeblikket på at sikre sig mere end et dusin nye kontakter – bl.a. den dyre F/A-18 jetjager, det styrtsikre V-22 Osprey tilt-rotor aircraft, helikopteren AH-64 Apache Longbow og det luftbårne lasersystem til Pentagons missilforsvarsorganisation. Sidstnævnte alene andrager godt 10 mia. dollars på Pentagons budget for 2002.

Northrop Grumman

Northrop Grumman står for B-2 bombeflyet, F-14 kampflyet og andre bombefly, som er blevet anvendt i stort omfang i Afghanistan. Virksomheden fremstiller også det ubemandede Global Hawk-fly, der er blevet brugt i Afghanistan uden at være færdigtestet – til en stykpris på 10 mio. dollars. Hardware til efterretningsvirksomhed, kontrol- og kommandosystemer er dens speciale.

Det producerer bl.a. det højteknologisk AWACS-system, som monteres på Boing 707, og som udgør ‘det luftbårne nervecenter for en luftkrig’. Det leverer også ALQ-15, et system, der beskytter jetfly mod fjendtlige radarstyrede missiler.

To dage efter bombningerne af Afghanistan var begyndt satte dets aktier rekord for de seneste tre år. Dets aktier er steget med godt 25 pct.
Luftfartminister James Roche er tidligere direktør for Northrop Grumman Electronics Systems. Han forlanger større udgifter til militære efterretningssystemer som netop AWACS.
Northrop Grumman producerer også B-2 Stealth Bombeflyet (til en stykpris på 1.2 milliarder kr.), og lobbyer for at sælge en opgraderet udgave, der lægger 300 mio. dollars oven i prisen.

Baseret på The War Profiteers Af Frida Berrigan, World Policy Institute

Se også
Afghanistan: Krig fra skyerne
Dødens købmænd boomer – Projekt Joint Strike Fighter

Netavisen 8. januar 2001