Hvem dikterer os Arriva?

Første runde i den EU-tvungne udlicitering af de midt- og vestjyske jernbaner blev vundet af det britiske monopol Arriva. Regeringen og Trafikministeriet valgte at underkende DSB’s tilbud om at forsætte driften frem til år 2010 til halv pris.

Dermed blev det gjort klart, at ledelsens og fagtoppens evige omkvæd om at bøje nakken og underbyde egne løn- og arbejdsforhold i udliciterings udbud ikke er vejen frem. De knap 10.000 ansatte i DSB har igennem flere år måtte lægge ryg til massive nedskæringer, reduktion af 2.000 ansatte og forringede arbejdsforhold – alt sammen under løftet om, at det betød, at man kunne konkurrere med EU-monopoler som Arriva og dermed beholde folks job.

Bestyrelsesformanden i DSB, Knud Heinesen (tidligere socialdemokratisk finansminister og direktør for Københavns Lufthavn), tilbød at gå af, såfremt Trafikministeren ikke havde tillid til, at han kunne “genvinde den bristede tillid mellem ledelsen og de ansatte i DSB” oven på den historie.
Formanden for Dansk Jernbaneforbund, Ulrik Salmonsen, udtalte til pressen, at “der kan gå hen og blive kraftig ballade og utilfredshed internt i DSB efter Trafikministeriets afgørelse”. Samtidig offentliggjorde Dansk Jernbaneforbund, at de ville anbefale deres medlemmer at gå med over i Arriva, hvis de tjenestemandsansatte fik en årlig lønforhøjelse på 15.000 kr. Dyrt betalte penge, som tidligere erfaringer har vist, at Arriva godt kan sige ja til for at få ro, men har sværere ved ligefrem at udbetale.
I øjeblikket venter 400 tidligere tjenestemandsansatte i busselskabet Combus på en manglende udbetaling på over en mio. kr. i aftalte tillæg ved Arrivas overtagelse, også efter at de har vundet sagen i en faglig voldgiftskendelse i november.

Hvorfor har regeringen valgt at overdrage Arriva den fremtidige jernbanedrift i Midt- og Vestjylland fra 2003 til 2010? Fordi de var det billigste?
Nej, Arrivas tilbud var en fjerdedel dyrere end DSB’s tilbud.
Holder trafikministerens forklaring om, at DSB har så meget anden togdrift at tænke på, at befolkningen er bedre tjent med et selskab der kan koncentrere sig om lokaltrafikken? Ikke ret mange sekunder. Arriva er et af EU’s store transportmonopoler, der står for store dele af bus- og togdriften i Storbritannien, Holland, Spanien, Portugal, Danmark, Sverige, Norge og Finland. For koncernledelsen i London betyder togdrift i Vestjylland blot adgang til det danske marked.

Regeringen kan heller ikke have valgt udliciteringen til Arriva pga. af de andre landes gode erfaringer med selskabets togdrift. Erfaringerne fra Storbritannien er katastrofale ud fra enhver vinkel, udtagen storaktionærernes. Togdriften er blevet kraftigt indskrænket, priserne er steget med over 30 procent, og profit frem for vedligeholdelse og investeringer i sikkerhed har kostet store dødsulykker de seneste år. Erfaringerne med Arrivas monopol på halvdelen af al busdrift i Danmark tjener heller ikke til efterfølgelse, hverken for passagerne, de ansatte eller udviklingen af den kollektive trafik.

Den danske regering har ganske enkelt valgt at underlægge sig EU-monopolernes egen deling af rovet, i dette tilfælde privatisering af landenes offentlige transportsystemer.
I øjeblikket domineres det skandinaviske og dermed det danske marked af de britiske monopolgrupper fra Arriva og Stagecoach og de franske fra Vivendi og Connex, mens Deutsche Bahn, der også bød ind på togdriften i Jylland, først og fremmest ekspanderer i Østeuropa.
I Sverige er busdriften blevet opdelt mellem Swebus, der ejes af Stagecoach, og Linjebuss, der ejes af mega-koncernen Vivendi, som ud over transport kontrollerer mange af EU-landenes vandforsyning, renovation, sygehuse og uddannelse.

I løbet af de ti år, som udliciteringen af busdriften herhjemme har taget, har Arriva fået sat sig på knap 40 pct. og Connex på knap 30 pct. Sidste år solgte Nyrupregeringen busselskabet Combus til Arriva for 1 krone og bandt 500 mio. skattekroner med i købet. Nyrupregeringen lod desuden Arriva vinde udliciteringen af den fremtidige drift af Københavns metro de første fem år. Og regeringen Fogh-Rasmussen lader nu 15 pct. af den offentlige jernbanedrift gå til Arriva.
Hvem dikterer hvem?

I 1997 indgik Nyrup-regeringen forlig med Venstre og Konservative om en særlig dansk opfølgning af EU’s krav om udlicitering og privatisering af den denne offentlige togdrift. I 2001 skulle 15 pct. af togdriften udliciteres. Det var mere, end hvad EU kræver. DSB har siden arbejdet på højtryk, gennem uddivisionering, privatisering af DSB-gods, fyringer og rationaliseringer, for i samarbejde med Group 4 Falck at kunne gå med ind og få nogle af krummerne fra de store monopolernes deling af markederne.
Privatiseringspolitikken har vist sig at være en udskiftning fra et monopol til et andet. Fra nationale statsmonopoler til internationale private monopoler.

Se også
Arriva Danmark A/S

Kommunistisk Politik 1, 2002