Indien-Pakistan i krig om Kashmir?

En af de alvorligste trusler mod freden i Asien og verden som helhed ligger i konfrontationen mellem Indien og Pakistan, som i perioden efter terrorangrebet på det indiske parlament er skærpet omtrent til bristepunktet med øget militæropbygning og daglige sammenstød langs delingslinjen i Kashmir.

Indien holder Pakistan ansvarlig for attentatet, som kostede tolv mennesker livet. Det har udpeget to muslimske grupper i Pakistan, Lashkar-e-Toiba og Jaish-e-Mohammed, som bagmænd og vil have Pakistan sat på den amerikanske liste over stater, der huser terrorister. Det har med vrede set på det tættere samarbejde mellem USA og Pakistan i forbindelse med krigen mod Afghanistan, som kom i en situation hvor de indisk-amerikanske forbindelser stod over for en væsentlig udbygning.

Med det mislykkede terrorangreb på parlamentet som påskud og med Pakistan som ærkefjende har den indiske regering i sin udgave af ‘krigen mod terror’ fået øget opslutningen bag dens krigeriske politik og svækket den politiske modstand – indbefattet den omfattende modstand mod den indiske terrorlovgivning, den såkaldte POTO-lov, en af de mest åbenlyst fascistoide af slagsen, der er set på internationalt plan, der allerede har betydet forbud mod nogle maoistiske partier.
Angrebet på det indiske parlament ses af den indiske Vaypayee-regering simpelthen som en udløber af Kashmir-konflikten – og ser derfor det rigtige svar som ‘en passende lærestreg’ til Pakistan.

Det kunne i værste fald betyde krig mellem atommagter – og krig mellem to partnere i Bushs store ‘antiterrorkoalition’, som er fyldt med indre modsætninger. I ly af den amerikanske terrorkrig har Rusland optrappet kampen i Tjetjenien, Sharon sin blodige og kriminelle kamp mod palæstinenserne – og Indien og Pakistan kan blive et nyt brændpunkt med kampen om Kashmir i centrum.

Men også Kashmir-spørgsmålet har en historie, der går lige så langt tilbage som den israelsk-palæstinensiske konflikt. Kashmir – eller som det officielt betegnes som Jammu-Kashmir – har stået i centrum for den pakistansk-indiske konflikt siden uafhængigheden fra England i 1947. Begge lande gør krav på Kashmir med dets omkring 12 millioner mennesker (hvoraf 70 pct. er muslimer, resten hovedsagelig hinduer, sikh’er og buddister).
Som resultatet af en opstand i 1947 og de følgende krige mellem Indien og Pakistan om Kashmir er landet delt af en ‘våbenstilstands’ eller ‘kontrol’-linje (LOC). Den østlige del med Jammu og Ladakh administreres af Indien, den vestlige del, kaldet ‘Azad (Det fri) Kashmir’ styres af en lokalregering med stærke bånd til Pakistan.

Siden 1989 er kampen om Kashmir blevet skærpet. I den indisk-besatte del har befolkningen grebet til våben mod besættelsesmagten, der har placeret mere end 500.000 soldater for at knuse selvstændighedsbevægelsen.
Omfattende overgreb mod civile i den indisk-besatte del af Kashmir er veldokumenterede af internationale observatører og menneskerettighedsorganisationer som Amnesty International og Human Rights Watch. Mere end 50.000 er blevet dræbt siden 1990.

I 1948 vedtog FNs sikkerhedsråd en resolution, der anbefalede afholdelsen af en folkeafstemning for at afgøre Kashmirs status. En sådan folkeafstemning er aldrig blevet afholdt p.g.a. indisk modstand. I 1957 integrerede Indien Kashmir i sin ny forfatning, som erklærede, at ’staten Jammu og Kashmir er og skal forblive en integreret del af den indiske Union’.

Pakistan gør på sin side også krav på hele Kashmirområdet – og en del politiske observatører er af den opfattelse, at hverken den pakistanske eller indiske regering har haft en reel interesse i at få løst spørgsmålet. Ikke mindst fordi den uløste konflikt har kunnet give de to hære en fremtrædende placering – og sikret en stadig voldsommere oprustning.

Kashmir-konflikten beskrives ofte som en religiøs konflikt – men den er i bund og grund et spørgsmål om national selvbestemmelsesret. Kashmir er en undertrykt og delt nation, hvis folk har ret til at afgøre sin egen fremtid – og ikke som et bytte og en slagmark for to reaktionære regionale stormagter: Indien og Pakistan. På intet tidspunkt har der været noget, der bare lignede et flertal for en tilslutning til Indien.
Men om Kashmir skal være en del af Pakistan eller Indien – eller, som den voksende selvstændighedsbevægelse i stadig stærkere omfang kræver, blive en selvstændig stat, må afgøres ikke gennem krig, men gennem forhandlinger mellem parterne og i sidste ende af folket i Kashmir selv – f.eks. gennem den folkeafstemning, som aldrig er blevet afholdt.

Kashmirernes kamp for selvstændighed og mod en besættelsesmagt kan aldrig betegnes som terrorisme . Men det er lige præcis, hvad den amerikanske ambassadør i Indien Robert Blackwill gjorde for nylig, da han erklærede, at ‘krigen mod terrorisme vil ikke stoppe før angrebene mod Indien ophører’. Den amerikanske ambassadør benægtede, at oprørerne i Kahmir er ‘frihedskæmpere’. Han sagde: ‘En terrorist er en terrorist. De er ikke frihedskæmpere. Intet land vil blive tilladt at yde husly og beskyttelse til terrorister’.

Blandt selvstændighedspartierne er Democratic Liberation Party (DLP), som ledes af Hashim Qureshi, der nylig er blevet prøveløsladt efter at have været fængslet for kapring af et Indian Airlines-fly. På en pressekonference den 25. december advarede han mod at en Afghanistan-lignende situation udvikler sig i Kashmir med en masse selvbestaltede krigsherrer – og sagde, at nu skulle geværet lægges væk til fordel for en fredelig løsning. De sidste 12 års vold har rystet hele det sociale system, sagde han:
– Hvad der er sket i Afghanistan ogh på hele subkontinentet har gjort det klart for alle, at våbnene bærer ansvaret for den omfattende ødelæggelse. Våbnene kan tjene Delhis og Islamabads formål, men for kahsmirerne bringer de ikek andet end storstilet ødelæggelse.

Han opfordrede både den indiske og pakistanske ledelse til at give autonomi til begge de dele af Kashmir, som er under deres kontrol, og igangsætte en proces, som kan føre til fuldstændig uafhængighed for de folk, der lever i Jammu og Kashmir.

Også den største selvstændighedsbevægelse i Kashmir – All Parties Hurriyat (Freedom) Conference – har henstillet til både Indien og Pakistan om at udvise tilbageholdenhed.

Netavisen 26. december 2001