De multinationale scorer velfærden

Masser af multinationale selskaber – og en hel del danske monopoler med udenlandske filialer – er så heldigt stillede, at de ikke behøver at betale skat i Danmark. I modsætning til alle andre. De økonomiske vismænd har regnet ud, at det danske samfund går glip af et sted mellem 7 og 14 milliarder årligt, fordi de får lov til at udnytte en velafstemt skattefidus.
Den virker sådan her: De multinationale flytter simpelthen beskatningsgrundlag ud af landet, f.eks. ved at betale kunstigt høje priser til moderselskabet for de produkter, der sælges i Danmark. Dermed flyttes overskuddet ud af landet og dermed skal der ikke betales skat af den fortjeneste, der reelt skabes i Danmark Salget af deres mærkevarer går strygende – skatte- og smertefrit.

Blandt de omkring 300 selskaber, der ikke har ondt i skatten, finder man navne som Yahoo, Whirpool Nordic, Viasat, Unilever, TVDanmark, Tele2, Statoil, Siemens, Mitsubishi, McDonalds, Manpower, Kraftfoods, Kodak, Fiat, Coca-cola, Blockbuster og mange flere. Og varer som Kellogs Cornflakes, OMA margarine, deodoranter som Axe og Dove, Elida Shampoo, Premier Is, Carte d’ors , benzin fra Shell, Q8, Statoil, burgere fra McDonalds, Karat kaffe eller Fiat-biler. En meget stor del af det, danskerne fylder i indkøbskurven i supermarkedet, eller i tanken på bilen – men også hårde hvidevarer eller biler: Ingen beskatning.
Samtidig hentede udenlandske olieselskaber næsten 7 mia. kr. op i superprofitter fra Nordsøolien, som også gik ud af landet. En rapport fra den tidligere regerings kulbrinteudvalg i efteråret fastslog, at en mere reel beskatning af udvindingen af Nordsøolien ville give over 5 mia. mere årligt i skatteindtægter. Penge som i dag går til selskaberne Shell, Texaco og A.P. Møller OVENI deres normalprofit.
Alene på disse to skattesnyderkonti går samfundet altså glip af op mod 20 milliarder kroner årligt.

Allerede under Nyrup-regeringen blev der stort set indført fuldt skattestop – for de multinationale og monopolerne. Fogh Rasmussen og hans hold af tidligere ISS-bestyrelsesfolk som indenrigminister Thor Petersen vil gøre det endnu bedre. Nu har Danmark nemlig fået en ‘erhvervsvenlig’ regering. Og man er straks gået i gang med at regne ud, hvordan man kan overføre flere midler fra statsbudgettet og fra arbejderne og det store flertal til aktionærprofitter. De første resultater af anstrengelserne vil foreligge i den nye finanslov, som regeringen fremlægger for folketinget i januar måned. Men en forsmag på hvad der kommer kunne man se i forslaget om kommunal forsikring til behandling på privathospitaler – en ordning, som ville udbygge uligheden i sundhedsvæsenet, undergrave den offentlige hospitalssektor yderligere, og forære ISS og andre private hospitalsentreprenører samt forsikringsselskaberne nye milliarder i profit. Og på en stærk gavmildhed på rustnings- og lov-og-ordens budgetterne. Udgifterne til de omfattende danske militæroperationer i udlandet har for længst sprængt alle rammer – og nu har regeringen og folketinget besluttet at sende yderligere 400 mand i krig i Afghanistan samt dertil en ‘fredsbevarende’ styrke. PET, FET og politiet forgyldes også. Og våben- og sikkerhedsindustrien og alle de andre virksomheder, som har kontrakter med militær og politi vil stortrives i de kommende år.

Regeringen vil gerne gøre noget for at ‘bevare velfærden’, som det hed under valgkampen. For samme velfærd er truet, siger den: af en såkaldt ældrebombe af nye folkepensionister, eller af arbejdsløse og bistandsmodtagere. Eller af syge, der skal have hospitalshjælp, af ældre, der skal have hjemmehjælp, af børn, der skal have skolegang og unge, der skal have uddannelse. Eller – ikke at glemme: af flygtning og indvandrere.
Men truslen mod ‘velfærden’ kommer ikke fra de mennesker, der ønsker og gennem deres liv har betalt stadig flere skattekroner til det såkaldte velfærdssamfund. Den kommer ikke fra borgerne, selvom det daglige mediebombardement forsøger at overbevise os om det.
Den kommer ét bestemt sted fra, fra et eneste sted: fra de multinationale og monopolerne. Det er dem, der scorer velfærden. Og som hjælpes dertil af den ny Rasmussen-regering som af den gamle. Som hjælpes af EU, og af USA’s og NATOs krige, som også er gigantiske velfærdsrøvere.
Af hele det kapitalistiske og imperialistiske system, som har velfærdsplyndring af de mange indbygget – og stortrivsel for nogle få.

Redaktionen 17. december 2001

Kommunistisk Politik 26, 2001