Israel bryder forbindelserne til Arafat og de palæstinensiske myndigheder

Den israelske regering har fulgt sin krigserklæring mod palæstinenserne fra begyndelsen af måneden op med en afbrydelse af kontakterne til Arafat og de palæstinensiske myndigheder i et forsøg på at gennemføre deres del-og-hersk-politik.
Arafat – den demokratisk, lovligt valgte og internationalt anerkendte ‘præsident’ for den palæstinensiske nation – er blevet ‘irrelevant’, siger Israel. Det lægger ikke skjul på, at et af deres mål er at få Arafat fjernet.

Samtidig har Israel udløst en omfattende krig mod de palæstinensiske byer med bombninger af tæt befolkede områder og mod de palæstinensiske myndigheder og institutioner i en skærpet kollektiv ’straffeaktion’ mod hele det palæstinensiske folk. Den palæstinensiske radio- og TV-station i Ramallah er blevet jævnet med jorden af israelske bulldozere; hele den møjsommeligt opbyggede palæstinensiske infrastruktur er ødelagt; de palæstinensiske myndigheder med Arafat i spidsen er ude af stand til at bevæge sig, fordi transportmidlerne er ødelagt, indbefattet flyvepladser og helikopterbaser. Hans hovedkvarter er afspærret og omringet af israelske tanks.
Det palæstinensiske selvstyre er lammet og civilbefolkningen terroriseret og afskåret fra adgang til hospitaler og normale daglige funktioner.

Med sin voldsomme militære overmagt har Israel genbesat og lagt de palæstinensiske selvstyreområder i ruiner – og er i færd med at gennemføre en bølge af arrestationer, likvidationer og våbenbeslaglæggelser af de såkaldte terroristgrupper.
Det hele sker under påskud om at Israel må forsvare sig mod selvmordsattentaterne og Arafats angiveligt manglende vilje til at slå ned på såkaldte militante palæstinensiske grupper, som Hamas og Islamisk Jihad. Nu kaldes Arafat selv ‘leder af en terroristorganisation’.

Intifadaen har gjort det klart for Israel, at palæstinenserne ikke vil acceptere Israels ‘tilbud’ om en halvautonom, ikke-levedygtig palæstinensisk stat, en slags bantustan-ordning for Palæstina – men står fast på deres internationalt og FN-sanktionerede rettigheder. Ariel Sharon har hele vejen igennem, fra det provokatoriske besøg på Tempelbjerget, der udløste den nuværende intifada, sigtet på at sætte de palæstinensiske myndigheder og Yassir Arafat ud af spillet, og ved at følge en del-og-hersk strategi skabe kaos blandt palæstinenserne og en tilstand af indbyrdes palæstinensisk strid, som vil lamme modstanden. Israel har som et led i det bebudet, at man vil afslutte en ‘handel’ med hvem som helst, der vil acceptere det illegitime israelske bantustan-‘tilbud’.

Israel er heri blevet støttet af USA – og af EU, som har forlangt at Arafat forbyder Hamas og Islamisk Jihad. Formelt set stilles der også krav til Israel – men uden konsekvenser, og den israelske regering sidder dem blot overhørige. Men kernen i det hele ligger her: den israelske terror og besættelse må ophøre, de illegitime bosættelser afvikles. Det er selve forudsætningen for ethvert skridt mod fred i området.

I den nuværende kritiske situation for palæstinenserne er det afgørende at sikre enheden. PFLP – Folkefronten til Palæstinas Befrielse – har foreslået, at den israelske krigserklæring mødes med en generalmobilisering af hele det palæstinensiske folk og skabelsen af en nødmyndighedsstruktur, en modstandsledelse under besættelsen.

Uanset hvor håbløs situationen umiddelbart ser ud for palæstinenserne, så er det dem, der i sidste4 ende vil sejre. Et undertrykt folk har altid ret – og undertrykkerstaten Israel slås for en uretfærdig og illegitim sag, imod al international lov. Såfremt palæstinenserne fastholder og udvikler deres enhed og forhindrer gennemførelsen af del-og-hersk-politikken er Israels nederlag garanteret – og oprettelsen af en levedygtig palæstinensisk stat et mål indenfor rækkevidde.

Se også
Israel erklærer krig mod Palæstina og den arabiske verden
Vil verden tolerere folkemord på palæstinenserne?
De palæstinensiske modstandsorganisationer er ikke terrororganisationer

KP-Netkommentar 13. december 2001