‘Mens mennesker dør i bomberegnen – griner kapitalisterne’

Af Hardy Hansen, tidligere formand for SiD
Tale ved Nej til krig og terror-initiativets demonstration på Rådhuspladsen i København den 2. december

Den krig, som Danmark deltager i mod Afghanistan, som nu har varet i 55 dage, har et foreløbigt mennesketab på mange tusind dødsofre blandt civilbefolkningen. Krigen har jaget millioner af udsultede afghanere på flugt og jævnet det fattige land med jorden. Derfor må vi som befolkning kræve krigen stoppet og protestere mod en krigslysten regering, og et folketing, som ukritisk følger supermagten USA, for det drejer sig om
vores eget og andres liv og skæbne.

Vi danskere bliver trukket rundt ved næsen på grund af, at NATOs rolle er omdefineret. NATO er ikke længere blot en forsvarsalliance. Nu er det blevet NATOs opgave globalt at sikre menneskerettighederne med eller uden FN mandat. Dermed er NATO gjort til verdens politibetjent, der skal sikre overholdelsen af en international orden – vel at mærke, en
international orden, der defineres af USA. Danmarks såkaldte aktive udenrigspolitik er, at vi endnu engang lægger ryg til de amerikanske ønsker.
Bliver det vestlige, og her menes det amerikanske, værdigrundlag trådt for nær, så bliver det en militæropgave for NATO at genoprette den rette amerikanske orden. Vi er blevet lakajer for USA.

* Vi må forlange, at militære aggressioner mod andre nationer på demokratisk vis behandles af FN,

* og vi må forlange, at det er forhandlings-, freds- og forsoningspolitik, man skal benytte sig af, som Nelson Mandela viste et lysende skoleeksempel på, da apartheidstyret i ydafrika blev fjernet.

* Vi må også forlange, at alle Geneve-konventioner og andre menneskerettighedskonventioner, som skal forebygge krigsforbrydelser, bliver overholdt.

* Hvorfor vi må forlange, at der bliver nedsat en freds- og forsoningskommission til at imødegå krigsforbrydelser, og for at vi på den mest tænkelige humane måde, kan få afsluttet den modbydelige, morderiske krig mod det afghanske folk, som har gået så grusomt meget igennem.

Hvis I som jeg ønsker en verden i fred og fordragelighed, så er det mere end tåbeligt at udskrive en blankocheck til disse egoistiske og snæversynede amerikanere, som den, den danske regering og et flertal i Folketinget fejlagtigt har givet, og som jeg i øvrigt mener er i strid med den danske grundlov.

Personligt synes jeg også, at vi skal bekæmpe terroristerne, men ikke med nye omfattende krige, som i første omgang er blevet krigen mod Afghanistan, og så lever vi jo stadig i uvisheden om, hvilke andre lande, der senere skal tæppebombes, for efter USA’s terminologi, er der jo mane såkaldte slyngelstater, som står for tur i det krigeriske rædselsscenarie, og lande som Yemen, Irak, Somalia og Sudan har Pentagon allerede udpeget som de næste ofre. Hvis verdenssamfundets befolkninger ikke får bremset USA’s krigsliderlighed, vil krigen ikke slutte med Afghanistan.

Man må spørge sig selv om, hvem der tjener på denne krig? Det er ikke den danske befolkning, men de store virksomheder, som lever af. at producere våben til død og ødelæggelse. For dem er der en økonomisk interesse i, at der bliver brugt milliarder af dollars på ammunition, der allerede har givet sig udslag i aktiernes himmelflugt i våbenindustrien. Der er også tale om, at Afghanistan er blevet et demonstrationsrum for
våbenfabrikanterne, hvor de kan vise, hvor effektive deres våben er, så profitten kan nå nye højder til de skånselsløse aktionærer.

Når man siger, at der ingen vindere er i en sådan krig, så vil jeg påstå, at det er løgn. Vinderne er våbenfabrikanterne i USA, i England og i Frankrig. Mens mennesker dør i bomberegnen – griner kapitalisterne.

Jeg kan ikke lade være med at forestille mig, hvad der var sket hvis man havde hjulpet Afghanistan med de pengemidler, som man nu bruger på krig og bagefter skal bruge på genopbygning. Det havde utvivlsomt løst problemerne. For man skal huske, at mange etniske og andre konflikter og problemer bunder i fattigdom og nød – det gjorde Hitlers krig i øvrigt også.

De mange krigsgale statsledere, som også omfatter Storbritanniens Tony Blair, Frankrigs Chirac, Tysklands Gerhard Schrøder, vore egne diktatorer og terroristledere Poul Nyrup og Anders Fogh Rasmussen og mange andre, påstår løgnagtigt, at det er nødvendigt at bruge hele den højteknologiske dræbermaskine, som de har sat i gang for at fange deres gamle
allierede, terroristlederen bin Laden og lederne af det afghanske Talebanstyre, som USA selv skolede i krigsførelse, da det var den kommunistiske ærkefjende, der skulle bekæmpes.

USA, NATO og EU pointerer gang på gang gennem de vestlige politikere, at de kun ønsker at bombe militære mål i Afghanistan.

Det er ganske enkelt en løgnagtig påstand. Her tænker jeg på luftangrebene på fjernsynsstationer, elektricitetsværker, vandværker og boligkvarterer – og her på det seneste også et hospital og en nødhjælpsorganisation – som betyder mange tusinder civile ofre efter otte ugers krigsførelse samt USA’s krigsforbrydelse, som blev begået med stor hjælp fra USA’s luftvåben, og britiske og amerikanske specialstyre, der medvirkede
til massakren på 500-600 krigsfanger fra Taleban i en krigsfangelejr uden for byen Mazar. Handlingen er tilskyndet af USA’s forsvarsminister, som har udtalt, at Nordalliancen hellere må nedskyde Talebansoldaterne for at forhindre deres modstand i tilsvarende krigssituationer. Hvis ikke det er højforræderi og krigsforbrydelser, ved jeg ikke hvad der er det.

Vores demokratiske krav må være, at USA øjeblikkeligt stopper krigen og sender et af FN godkendt internationalt politihold ind for at anholde terroristlederen bin Laden, og tag så de andre krigsforbrydere, der bl.a. er USA’s forsvarsminister Donald Rumsfeld, Israels Sharon, Henry Kissinger og Augusto Pinochet,og stil dem for en international juridisk
domstol, så vi får en retfærdig rettergang og samtidig for stoppet den amerikanske imperialisme.

Det mest groteske i denne forfejlede krig – som Danmark og de vestlige lande er lokket ind i af USA – er at den ikke har noget at gøre med det forfærdelige terrorangreb på World Trade Center og Pentagon. USA havde et halvt år før 11. september besluttet at gennemføre en krig mod Afghanistan for at få tilkæmpet sig mellemøstens gas- og olieforekomster.

USA’s økonomiske interesser i herredømmet over Afghanistan ses også tydeligt i bestræbelserne på at få sammensat en ny regering, som vil være USA’s tro tjener. Skuespillet foregår i Bonn i disse dage, uden nogen form for befolkningens demokratiske indflydelse, og det vil kun udløse nye borgerkrige.

Den globale klassekamp, som på mange måder betyder, at vi lever i en døende verden og i et polariseret, klassedelt verdenssamfund, hvor to tredjedele af verdens befolkning er udelukket fra den internationale verdensøkonomi med fattigdom og sult og mange ubeskrivelige menneskelige lidelser til følge, løses kun gennem en solidarisk verdensorden, for den sociale massegrav er langt større end krigskirkegårdene.

Hvis vi vil undgå at denne krudttønde af menneskelige uretfærdigheder springer i hovedet på den vestlige verdens befolkning, er løsningen, at protektionismen ophører, og reel frihandel alle lande imellem bliver gennemført, samt at ulandsbistanden bliver af langt højere størrelse end den vi kender i dag. FN anbefaler, at alle de rige lande i vesten
betaler 0,7 procent af bruttonationalproduktet, men det gør kun fire af EU’s femten medlemslande. Verdens rigeste land, USA, betaler kun 0,2 procent af sit bruttonationalprodukt, men deres forsvarsbudget for næste år er på 3.000 mia. kroner. Så man kunne jo passende starte med at overføre vestens forsvarsbudgetter til menneskehedens livskvalitet, så vi alle får en fredelig verden at leve i, i stedet for at bruge milliarder til krudt og kugler for at holde de fattige væk fra vores egne overflodssamfund i den vestlige verden. Medicinen for fred i verden skal være dialog,
forsoning og solidaritet.

Poul Nyrup-regeringen med Karen Jespersen som bannerfører havde vederstyggelige, grimme, racistiske tilbøjeligheder, men vi er desværre kommet fra asken i ilden med den nye, reaktionære strammeregering, der heller ikke viser vej til fred og forsoning gennem en økonomisk hjælpende hånd til verdens flygtninge, og de polariserede fattigdomsproblemer i den fattige verden, og der bliver heller ikke vist edmenneskelighed over for herboende flygtninge og indvandrere, som bl.a. også kommer fra Afghanistan.

I stedet burde man give en kærlig og hjælpende hånd til at alle kan blive integreret og føle sig velkomne, så vores nye danske medborgere kan blive gode og positive medborgere, der trækker på fælles hammel til glæde for alle, men nu får de en racistisk knytnæve i deres i forvejen forslåede ansigt gennem en både umenneskelig og uklog stramning af både flygtninge- og indvandrepolitikken og ulandsbistanden til den fattige
verden, som kun kan bidrage til flere krige og umenneskeligheder.

Så med stor skam og forbitrelse, må jeg konstatere at det er lykkedes for Mogens Glistrups hadske og fremmedfjendske arving Pia Kjærsgård også at få strammet den danske integrationslov, så vi nærmer os de tidligere tiders Sydafrikanske tilstande med undertrykkende apartheid tyranni, hvor den sydafrikanske befolkning var slaver i deres eget land. Her i Danmark bliver flygtninge og indvandrere slaver på det danske
arbejdsmarked, da de offentlige kasse bliver smækket i over fingrene på nydanskerne
i de første syv år, så det danske fremmedfjendske menneskesyn er på det grusomste skruet tilbage til da Danmark var kolonimagt på de Vestindiske øer og solgte slaver på Guinea i Vestafrika.

Magthaverne i Vesten benytter terrorhandlingen på Manhattan til at indskrænke befolkningernes frihedsrettigheder gennem massive telefonaflytninger og sammenkøring af andre elektroniske dat, der fundamentalt ændrer vores juridiske beskyttelse over for politiet og militærets efterretningstjeneste.

Derfor må fagbevægelsen, andre frisindede mennesker, og andre klassekampforkæmpere også kræve EU’s og regeringens terrorpakke taget af den politiske dagsorden, for hvis denne omfattende lovpakke gennemføres, vil politiets og forsvarets beføjelser blive så diktatoriske og markedsøkonomisk målrettede, at det faglige, kollektive overenskomstsystem med konfliktretten vil blive stærkt forringet. Hvis terrorpakken havde været gennemført under f.eks. HT og Ribus konflikten, ville de aktive faglige og politiske medlemmer stå til mange års fængselsstraf, og Karl Jørgensen til livsvarig fængsel for deres faglige og politiske kamp.

For EU’s antiterrorpakke, som Danmark er i færd med at harmonisere eller kopiere, giver op til 10 års fængsel, og udleveringspligt for såkaldt samfundsskadelig virksomhed. Det vil medføre, at personer, der politisk og økonomisk støtter de spirende friheds- og demokratibevægelser, udsætter sig selv for tortur og hårde fængselsstraffe.

Konsekvenserne vil f.eks. være, at hvis den danske grundlovsstridige antiterrorlov havde været gældende da jeg som kurér for Specialarbejderforbundet i 1980 rejste til Sydafrika med 100.000 kroner til de sortes frihedsorganisation ANC, der kæmpede mod de hvides udemokratiske apartheidstyre, en kamp mod vold, racisme og diskriminering, så ville jeg have stået til op til ti års fængselsstraf for medvirken i terrorhandling.

Ingen vil vel i dag påstå, at den faglige og politiske kamp, der førte til den hvide regerings fald og som førte til en demokratisk valgt regering med Nelson Mandela som ny regeringsleder, var en terrorhandling.

Vi opfordrer derfor til at arbejde for fred, demokrati, menneskerettigheder og en mere retfærdig fordeling af verdens ressourcer.

Afslutningsvis vil jeg sige: Vi har med voksende bekymring set, hvordan regeringen og et flertal i Folketinget involverer Danmark stadigt dybere og dybere i krigen direkte og indirekte – senest ved at udstationere korvetten Niels Juel i Middelhavet.

Vi må fra dette møde kræve, at enhver for dansk krigsdeltagelse stopper. Hver dag stiger antallet af civile ofre for USA’s bombardementer af Afghanistan. Som i alle andre krige, er det civilbefolkningen – børnene, de syge, og de gamle – der betale de største ofre.

De amerikanske bomber har fået millioner af desperate mennesker på flugt, så vi må fra dette møde kræve, at krigen stoppes og al nødvendig humanitær hjælp kommer frem inden vinteren i Afghanistan, hvor en humanitær katastrofe truer med at slå de overlevende fra Vestens bomberegn ihjel.

Stop den forbryderiske krig.
Stop terrorkrigen mod Afghanistan.

Læs også KRIG ER TERROR
Hardy Hansens tale ved demonstration i Odense 27. oktober

Netavisen 5. december 2001