USAs krig nr. 26

Kronik af Ron Ridenour, skribent.
Født i USA. Bor i Køge-Jægerspris. Har boet i otte lande, og arbejdet som krigskorrespondent i flere lande. Aktivist for lighed og fred med retfærdighed.

Jeg blev inspireret til at begynde min og krigenes historie af en 18-årig københavnsk pige, AnnaVig:

Det første dødsfald jeg så, var et mord udført af en politimand i Newark, New Jersey, USA.
Det var i 1945. Jeg var seks år gammel og legede “cowboy.” Jeg sad på en lænestol og red min hest med pistolen i luften. BANG! BANG! Det var ikke mig som skød. Nej, det var et rigtigt skud. Jeg løb hen til vinduet og så en dreng nede på fortorvet, blødende. En politimand stod over ham. Politimanden sagde senere, at han skød op i luften og at kuglen uforståeligt faldt ned i ryggen på drengen, der var på min alder.
Men det var forståeligt og acceptabelt for mange USA-amerikanere, for drengen havde dog stjålet et æble fra en kiosk, og så var han oven i købet “nigger.”

Det var også i 1945, at Guds Eget Land droppede to atombomber over Hiroshima og Nagasaki og myrdede 153.000 mennesker i det samme. Flere tusinder er senere døde af radioaktivitet. Japans regering var i Washington DC for at forhandle om krigens afslutning, men det var nødvendigt for USA at vise deres fjender, og hele verden, hvad de kunne. Desuden var det ligegyldigt med de 153.000 mennesker. De var ikke uskyldige. Deres regering havde den dristighed at angribe USAs ejendom i Pearl Harbour.

USA og danske politikere og deres medier siger, at verden har forandret sig siden 11. september. Min verden var allerede anderledes efter 1945. Siden da har det land, hvor jeg tilfældigvis og uheldigvis er født, lavet 25 krige. Afghanistan er nummer 26. Èn af de allerværste og mest brutale krige var imod Vietnam-Laos-Cambodia.

Jeg så på TV i 1965, da USA kastede napalm og klyngebomber over Vietnam.
(På “Pentagon- engelsk” kaldes klyngebomberne for “MOTHER BOMBS” – Dig it! (Tag den!) “Moderen” rammer jorden og “børnene” spredes. – Krigspropagandister vil gerne have os til at associere positivt med deres voldshandlinger, så bomberne kaldes “mother” og krig kaldes “humanitære operationer.”)
TV kameraet viste disse bombninger, og så kom der et billede af et stort skilt:
“ENJOY COCA COLA”
Jeg svor, at jeg aldrig ville købe coca cola igen.

Den 11. september 200l eksploderede Coca Cola´s kontor på Wall Street. I Colombia hyrer Coca Cola paramilitære mordere til at kidnappe, torturere og myrde arbejdere, som gerne vil danne en fagforening for at skabe anstændige arbejdsvilkår. Fagforeninger har anlagt en retssag imod Coca Cola i Miami for deres morderiske terror.

I Norge samarbejder Coca Cola med statens hær for at lave reklamer. Stærke soldater som forsvarer kapitalens profit drikker Coca Cola! – Godt stof til krigspropaganda.
Coca Cola er også ét af 350 udenlandske selskaber som snyder vores samfund for skat.
Coca Cola er vores fjender. Vi skal ikke købe deres blodige vare!

Det burde ikke være en overraskelse, at nogen ramte World Trade Center og de 440 kapitalistiske firmaers kontorer, bl.a. Coca Colas. Det burde ikke komme som en overraskelse at nogen bombede verdens mest morderiske militære hovedkvarter, Pentagon: Hvad man sender ud – får man tilbage igen.

Jeg mener ikke at terrorhandlinger er etisk forsvarlige, og det er heller ikke en positiv strategi. De feudale reaktionære terrorister, faktisk, har ikke noget positivt at tilbyde verden. Jeg mener bare, at terroristernes motiv er baseret på et forståeligt had.

USAs krigshistorie
I 1933 forklarede den pensionerede US Marine Corp General Smedley Butler, hvad de store multinationale selskaber og deres hær står for:

“Jeg har brugt 33 år i Marine Corps. Jeg brugte årene til at blive en “high class muscle man” for Big Business, for Wall Street, for bankerne. Jeg var et gangsteruvæsen for kapitalismen . . .sådan hjalp jeg med til at sikre USAs olieinteresser i Mexico. Jeg medvirkede til at Haiti og Cuba blev et godt sted for National City Bank til at samle penge. . . Jeg hjalp med at udrense de internationale banker i Nicaragua. Jeg banede vejen for USAs sukkerinteresser i Den DominIkanske Republik. Jeg hjalp Honduras til at blive et godt sted for USAs frugtselskaber.”

USA begyndte som en koloni til verdens daværende kejserrige nummer ét: Great Britannia. Lige som zionisterne i dag blev de befriede amerikanere til imperialister. I 1823 fremlagde USA, hvad der kom til at blive verdens mægtigste herredømmepolitik: Monroe- Doktrinen. Med dette hegemonistiske dokument erklærede USA, at hele Amerika – fra Argentina til Alaska – var deres, og at de kunne bestemme, hvad de ville med alle disse lande, deres rigdom og mennesker. Og sådan er det gået indtil i dag, hvor de er verdens overherre. Kun Cuba generobrede sin selvstændighed. Andre prøvede det, men tabte den igen.

I 1846 angreb USA Mexico og stjal halvdelen af landet. Staten Texas, som nuværende præsident Bush kommer fra, er oprindelig en mexikansk stat.
Fra begyndelsen af 1900 gik USA i gang med at erobre Mellem-Amerika og Caraibien, som General Butler fortalte. Fra Spanien stjal de Puerto Rico, Filippinerne, Guam og delvis Cuba.

USA dominerede hele Amerika indtil 1951, da en socialdemokrat, Arbenz Guzman, vandt et demokratisk valg. Han startede reformer for fattige bønder i nogle lande, og det var populært, dog ikke for firmaerne i USA. United Fruit Company (i dag United Brands) og deres venner i Pentagon og CIA væltede den demokratisk valgte regering med vold og satte en diktator på posten, Carlos Armes. Siden da har USA medvirket til drab på 200.000 mennesker. Tortur er almindelig i Guatemala, hvor militær og politi bliver sendt til skoler i USA for at lære bødlers teknikker.

Der var en skole af den slags i Panama indtil en populær militærregering smed dem ud. Den populistiske leder, Omar Torrijos blev dræbt ved et flystyrt under omstændigheder, der pegede på USAs tilslørede medvirken.
Siden 1946 har School of the Americas (SOA) uddannet over 65.000 latinamerikanske soldater og officerer, bl.a. Panamas Manuel Noriega, som i dag sidder i fængsel i USA efter at hans overherre blev uvenner med ham – hvilket minder lidt om bin Laden’s situation i dag.
SOA har også trænet officerer som senere blev diktatorer med USAs opbakning i Argentina, Peru, Ecuador og Bolivia. Én af SOAs kandidater var Roberto D’Abuisson, som er kendt for at torturere og dræbe tusindvis af El Salvadoranere og flere præster fra USA., inklusiv ærkebiskop Oscar Romero.
Det blev afsløret i 1996 at SOA og andre af USAs militære skoler i Colombia, Ecuador, El Salvador og Peru brugte manualer, der handler om, hvordan man kan torturere, myrde, og udslette oppositionen til de regeringer, som USA bakker op om. Disse manualer blev skrevet og udsendt fra Pentagon. – Mon ikke den bygning blev bombet!

Én af de befolkninger, der har været udsat for terror og tortur, er befolkningen i Guatemala. Efter at USA væltede den demokratiske regering i 1954 opstod en befrielseskamp, der varede i 35 år. Frihedskæmperne gik med i regeringen for at skabe fred. En aftale blev nået i Oslo i 1994. En betingelse for fred var, at FN ville lave en undersøgelse om volden begået i disse år, og hvem der stod bag.
I maj 1997 offentliggjorde kommissionen (kaldet Historisk Afklaring) deres rapport “Erindringer om Tavshed”. FN fandt ud af, at 93 procent af alle mord var begået af regeringens sikkerhedsnetværk med USAs opbakning.
Rapporten var så pinefuld for USA, at den daværende præsident Clinton gav en offentlig undskyldning. På det tidspunkt var Clinton den, der gav ordre til at bombe Irak, hvilket har ført til en million dødsfald i de sidste ti år – og der er intet, der tyder på, at det vil stoppe endnu. Clinton var én af den vestlige verdens “demokratiske” ledere, der medvirkede til krigen på Balkan og i Somalia.

Året efter at Clinton udtalte, at han var ked af, at så mange havde mistet livet i Guatemala, holdt en USA-amerikansk nonne en tale til en menneskerettighedskommission. Her er lidt af hendes vidneudsagn:

“I 1989, da jeg arbejdede som missionær i Guatamala, blev jeg bortført og brutalt tortureret af guatamalanske sikkerhedsagenter. Min ryg blev brændt mere end 100 gange med cigaretter. Jeg blev udsat for gruppevoldtægt adskillige gange. Jeg blev slået, og jeg blev torteret psykisk. Jeg blev sænket ned í en grav hvor sårede kvinder, børn og mænd vred og klagede sig, og de døde gik i forrådnelse dækket af rotteskarer. Til sidst blev jeg tvunget til at stikke en kniv i et andet menneske.

Under hele denne prøvelse sagde min guatamalanske torturbødler, at hvis jeg ikke samarbejdede ville de være nødt til at give Alejandro besked. I de sidste minutter, jeg var tilbageholdt, mødte jeg Alejandro, som torturbødlerne kaldte deres chef. Han var høj og lyshudet og talte et usikkert spansk med en tyk amerikansk accent. Hans engelsk var amerikansk. Fejlfrit og uden accent. Da jeg spurgte, om han var amerikaner, var hans svar: ‘Hvorfor vil du vide det?'”
Sister Dianna Ortiz var heldig, måske. Hun var i stand til at flygte. Siden da har hun arbejdet konstant for at afsløre handlinger begået af bødler fra USA.

Første gang, jeg brugte min demokratiske ret til at gå imod den amerikanske regerings morderiske politik, var i 1961, da USA stod bag angrebet i Svinebugten, som var deres første militære nederlag, hvilket de aldrig har tilgivet cubanerne for, især ikke Fidel Castro.
Jeg har brugt otte år af mit liv i Cuba, skrevet tre bøger og hundreder af artikler om det enestående land og det stolte folk. Jeg har også boet et år i Nicaragua og arbejdet med den revolutionære Sandinista-regering.
Jeg har set resultaterne af USAs brutalitet i disse lande (og andre steder). Jeg har set mennesker blive invalideret som resultat af USAs terror, der også inkluderer biologiske krigsmidler.
I én af mine bøger beskriver jeg, hvilke sygdomme USA har påført disse befolkninger, deres afgrøder og dyr. Titusinder er døde eller lammede.

Hvorfor grædes der ikke tårer for disse mennesker? Hvorfor bliver USA ikke stillet for en international menneskerrettighedsdomstol? Fordi – det er der ingen stat, der er stærk nok til at kræve, og fordi – da det engang skete, i 1986 i Haag (angående imperiets aggression imod Nicaragua) nægtede USA simpelthen at deltage og modtage resultatet, der fordømte USA for ulovlige aktioner ført mod en uskyldig nation.
Cuba har prøvet at udstille USA for verdens øjne for terror og mord imod cubanere. Men FNs rige regeringer vil ikke lytte, Danmark indbefattet.

Hvor mange mennesker har USA slagtet, enten i det skjulte eller i “normale” krige? Historieeksperter vurderer, at siden 2. verdenskrig har USAs Armed Forces dræbt ca. syv millioner mennesker. Tidligere officerer fra deres efterretningstjeneste udtalte for 15 år siden, at yderligere seks millioner mennesker er blevet dræbt i hemmelige aktioner, de såkaldte “covert actions.” The Association for Responsible Dissent blev dannet af 13 tidligere officerer fra CIA og andre fra det nationale sikkerhedsnetværk. De burde vide, hvad de snakker om, da de selv har deltaget i terrorren.

Afghanistan

USAs regering har støttet Osama bin Laden og skiftevis Talebanerne og Nordalliancen. USA støttede det mest rabiate, reaktionære, feudale herredømme imod en regering, som Sovjet støttede. Uanset vores meninger om Sovjet, så forsøgte deres allierede regering i Afghanistan fra 1978 og over et årti at indføre nogle forbedrede menneskelige vilkår:

Det blev forbudt for mænd at have flere rettigheder end kvinder; – ti millioner bønder fik lov til at dyrke jorden og fik eftergivet den gæld, de havde til de lokale magthavere; – en alfabetiseringskampagne gjorde en ende på analfabetismen for 90 procent af landets befolkning; – sundhedsvæsenet blev udbygget.

Var det en demokratisk regering? Nej. Det har Afghanistan aldrig haft før eller siden. Efter at den Sovjet-støttede regering blev væltet af USA og deres terrorister, gik den nye regering i gang med at ødelægge de humane reformer. USA bakkede Talebanstyret op efter at Nordalliance-regeringen faldt, fordi fanatikerne og fundamentalisterne indenfor Taleban var mere “effektive.” Da USA begyndte at bombe Irak og fortsatte med at støtte Israel imod Palestinænserne, vendte bin Laden, Talabanerne og andre ekstreme fundamentalister sig imod USA. De havde den dristighed at angribe USA´s ejendom og mennesker, sandsynligvis, den 11. september.

Hvorfor er USA og andre staters lederskaber fra den første verden interesserede i en krig nu, en krig, som de siger vil vare længe?
Allesammen vil begynde med at svare: Hævn. Der er nok en Wild-West-attitude i dét. Men store kapitalister er for kloge til kun at være interesserede i John Wayne og Rambo. – Fordi:

– De vil have mere magt i det vigtige geografiske område, hvor olie er den rigeste vare, olie fra Kaukasus passerer via Afghanistan.

– De vil gerne distrahere os, så vi ikke ser den økonomiske krise i kapitalismen. Der er en overakkumulation af kapital i deres metropoler. Der er tale om en klassisk overproduktionskrise. I Tyskland, for eksempel, er nettoreallønsummen steget med 10 procent på 20 år, mens nettorealprofitsummen er steget med 100 procent. Kapitaludbuddet vokser 10 gange så hurtigt som markedet, derfor er en tilfredsstillende profit ikke mulig. Det fører bl.a til arbejdsløshed og utilfredse arbejdere, som kunne mobiliseres i socialistisk retning eller til et oprør. Derfor skal våbenindustrien stimuleres, og det fører igen til andre store industriers vækst.

– USA vil ikke have at den europæiske kapital selvstændiggøres. Konkurrenterne i Europa vil gerne danne en anden kapitalmagt i EU og med deres egen hær. Når USA fører krig til fordel for alle store kapitalistiske økonomier med hele deres magtfulde krigsapparat, er de andre kapitalister selvfølgelig nødt til at følge med.

– Mange ofre for denne økonomiske politik og moralske mennesker har skabt en ny græsrods- og verdensbevægelse imod globalisering, imod storkapitalen, og dét er de multinationale selskaber ikke glade for! Hvis bevægelsen fortsætter og vi bliver stærkere og større kan vi komme til at skade deres interesser. Med en god krig, som kan vare længe, har kapitalisterne mulighed for at indskrænke vores rettigheder og gøre os mindre effektive.
Nogle af os betragtes måske allerede som støtter for terror. Internationalt Forum er blevet hængt ud for at støtte PFLP’s humanitære projekter i Palæstina. Operation Dagsværks udmærkede indsamling til fordel for en ægte frihedsgruppe i Chiapas, Mexico er på kanten af den nye lov, som regeringen med det største arbejderparti i spidsen gerne vil lave. Og magthaverne kan bekymre sig over, om folkets tiltro til deres krig er dalende, også i Danmark og i USA.
Magthaverne er bange for os, – det har de også grund til at være.

HVAD ER DET AT JEG PRØVER AT SIGE TIL OS?

1. Det er USA det er The Bad Guy, den værste af mange bad guys.
Hver eneste dag dør 36.000 børn af sult, unødvendigt i vores rige verden. Men fattigdom er ikke noget for kapitalistejede massemedier. Vi så billeder af dem, der kastede sig ned fra øverste etage af World Trade Center, men vi ser ikke billeder af de børn, som dør eller de millioner af flygtninge i Afghanistan og andre steder, hvor USA-EU har store interesser i ikke at vise skrækkelige billeder af lidelse.
Vi skal lave vores egen medier. Vi skal støtte Dagbladet Arbejderen og andre kritiske medier. Vi skal kigge på lokale radio og TV stationer og på Internet – for eksempel, www. Fred.dk og www. folkweb. Com/davidrovics. Vi skal lave gadeteater og andre kreative kommunikationsmetoder.

2. Vi skal være aktive imod de onde. Vi skal leve et etisk liv.
Ellers er vi medskyldige i, hvad der udgår fra Børsen, Wall Street og Pentagon, NATO og EUs hær. Dagens magthavere er lige så grådige og grusomme som i det romerske kejserdømme, og kan dræbe endnu flere mennesker med deres advancerede teknologi.
Vi kan ikke leve med os selv, hvis vi lader dem plyndre og dræbe uden at prøve at stoppe dem. Det går ud på vågenhed! Se ikke bort fra den verden du lever i. Det går ud på at skabe et etisk liv.
Husk hvad ikke-tyske europæere følte og sagde om de fleste tyskere under Hitler – dem som ikke blev dræbt og lammede af nazisterne. De tyskere var medskyldige i disse grusomheder, fordi de vidste, hvad der skete uden at løfte en finger. Min familie i USA er ligesom de tyskere.
Lad os ikke være skyldige i de millioner af mennesker, som lider til daglig under de nuværende magthaveres krig.

November 200l
Netavisen 17. november 2001