Politiske mord og tortur i Tyrkiet

I et uhørt brutalt overfald gik politi til angreb på Kucukarmutlu-kvarteret i Istanbul den 5. november, som er et af centrerne for de sultestrejkende. Ved stormen på et hus dræbtes fem mennesker. Det drejede sig om Arzu Güler, en kvindelig sultestrejkende, og Haydar Bozkurt, mandling sultestrejkende, samt Sultan Yildiz, Bülent Durgac og Baris Tas, som opholdt sig i huset.

Under operationen – som er en ny massakre efter mønstret fra fængselsmassakren 19. december 2000 – brugtes bl. a. maskingeværer, tanks og buldozere. I tyrkisk presse fremstilles det, som om politiet blev angrebet med pistolskud fra det pågældende hus. Snesevis af øjenvidner beretter om en velforberedt morderisk polimanøvre.

Den brutale behandling af politiske fanger i det tyrkiske fængselssystem har fået Amnesty International til at kræve den udbredte tortur i Tyrkiet stoppet nu! Den er stadig udbredt, skønt EU – som organisationen fremhæver – for et år siden pegede på at Tyrkiet burde prioritere kampen imod torturen. Amnesty har udsendt en ny rapport om torturen.

‘Til trods for alle den tyrkiske regerings hensigtserklæringer, har vi endnu ikke kunne se nogen tegn på, at der er indført nævneværdige og effektive foranstaltninger for at bekæmpe tortur og den straffrihed, der følger med,” fastslår Amnesty International.

I Tyrkiet får de fængslede ofte bind for øjnene under forhør, og nogle medens de er i politiets varetægt, for at forhindre, at de kan identificere deres torturbødler. Grove tæv, at blive tvunget til at klæde sig helt af, seksuelle overgreb, død og voldtægtstrusler samt andre former for psykisk tortur og elektrochok, at blive ophængt i armene, at berøvet retten til at sove, ikke at få noget at drikke eller spise, samt ikke
at få lov at gå på toilettet er de mest almindelige former for tortur- og mishandlingsmetoder i Tyrkiet.

Indførelsen af højsikkerhedsfængsler, de såkaldte type-F fængsler, har ført til stigende bekymring for fangernes sikkerhed. Tortur finder ofte sted i politiets varetægt, og er meget fremherskende i fængsler og under transporter til og fra fængsler.

”Torturofre omfatter også kvinder og børn, og er ikke kun begrænset til personer, som mistænkes for forbrydelser ifølge antiterror lovgivningen. Mange mennesker, som mistænkes for at have begået almindelige forbrydelser, er også udsat for tortur,” siger Amnesty International. ”Nogle gange sker tortur i forbindelse med diskrimination baseret på køn, seksuel orientering eller etnisk oprindelse.” Der er rapporter om eksistensen af lydtætte forhørslokaler, som særlig er indrettet og udstyret med henblik på tortur. Endvidere har menneskerettighedsforkæmpere fastslået, at der anvendes tortur- og mishandlingstemetoder, som normalt ikke giver nogen former for mærker i de tilfælde, hvor politiet regner med at en fængslet løslades efter at have været i politiets varetægt.

Isolationsfængsling er en nøglefaktor, som bidrager til tortur og mishandling i Tyrkiet. Personer, der tilbageholdes, kommer ikke i forbindelse med advokater, familie, venner eller læger. Efter loven har tilbageholdte personer ret til advokatrådgivning på et hvilket som helst tidspunkt eller stade af efterforskningen. Imidlertid kan personer, som sigtes
for at have begået overtrædelser, som hører ind under
Statssikkerhedsdomstolene, stadig holdes isolationsfængslet i op til fire dage, medens de er i politiets varetægt.

Retningslinier for øjeblikkelig og fuldstændig registrering af personer som tilbageholdes, til brug for underretning af disses familier, ignoreres ofte. Dette er ikke bare ulykkeligt for familien, men det skaber forhold, hvorunder tortur, ”forsvinding” eller død i varetægt kan finde
sted.

Advokater, menneskerettighedsforkæmpere og nogle statsadvokater er enige om, at tortur finder sted, fordi fremtvungne tilståelser og vidneudsagn spiller en stor rolle i efterforskningen af forbrydelser.

I Tyrkiet bidrager mange faktorer til at skabe et klima af straffrihed for torturbødler. Ofre og deres familier er ofte så rædselsslagne, så de ikke tør sige noget, og når de endelig gør det, er statsadvokater meget utilbøjelige til at reagere på klager over og beviser for mishandling og tortur.

”Det, at tyrkiske embedsmænd ikke efterforsker påstande om tortur, gør ikke blot at torturbødlerne forbliver ustraffede, men det medvirker til at ofret får en uretfærdig retssag, og er ofte den direkte årsag til justitsmord,” udtaler Amnesty International.

Grundig efterforskning og retsforfølgelse for at have udøvet tortur hæmmes yderligere af de skridt der tages fra myndighedernes side for at undgå egentlige lægeundersøgelser af ofrene. Men det er endnu mere bekymrende, at man metodisk skræmmer læger og sundhedspersonale, sådan at de ikke vil fremlægge dokumentation for at tortur har fundet sted.

Uheldigvis findes der også tilfælde, hvor læger frivilligt skjuler tortur. I januar 2001 blev 11 mennesker tævet og tortureret efter, at de var blevet arresteret i Sivasli distriktet i Usak, efter en anonym klage over, at de havde stjålet får fem år tidligere. Da de blev bragt til
statshospitalet med bind for øjnene og sammenbundne hænder, undersøgte lægerne dem ikke ordentligt, og de skrev ikke deres klager ned. En læge svarede ”dit hoved er delt i to halvdele”, da en af de tilbageholdte klagede over at han blødte fra sit hoved.

I rapporten opfordres den tyrkiske regering til øjeblikkelig at indføre en række foranstaltninger, hvoraf nogle er ret enkle, for at forhindre brugen af tortur. Man skal:

· holde op med at bruge isolationsfængsling, og sikre, at alle, som bliver tilbageholdt, med det samme kommer i forbindelse med en advokat

· gøre det ulovligt, at give folk bind for øjnene, når de er i
politiets varetægt.

· stoppe anvendelsen af lange ophold i isolationsfængsel, herunder i type-F fængsler.

· øjeblikkeligt og grundigt efterforske enhver klage og rapport om tortur eller mishandling, ”forsvinding” og henrettelse uden lov og dom.

· retsforfølge de, som er er ansvarlige for overtrædelser af
menneskerettighederne, og også de, som giver ordre til overtrædelsen.

· ikke bruge erklæringer fremtvunget under tortur som bevismateriale

Netavisen 11. november 2001


Dette er en artikel fra KPnet. Se flere artikler og følg med på KPNET.DK – NYHEDER HVOR DER KÆMPES – eller på FACEBOOK Udgives af APK – Arbejderpartiet Kommunisterne