Dagsordenen i antikrigsarbejdet

Kommentar af Henning Påske Jensen,
Arbejderpartiet Kommunisterne – Fyn

‘Krig er terror forstørret hundrede gange’, siger den kloge amerikanske historiker og veteranflypilot Howard Zinn. Hvor rigtigt det er bekræftes dagligt i Afghanistan. Landet sønderbombes – og USA siger at ødelæggelsen af landsbyer, boligkvarterer, Røde Kors-bygninger o.s.v. blot er tilfældige omkostninger ved krigen, uheldige fejltagelser, ligesom det stigende antal dræbte børn og civile. Men de materielle skader i Afghanistan ved ‘fejlbombninger’ er allerede langt større end skaderne i Washington og Pentagon – og repræsenterer relativt set en langt større værdi for det ludfattige Afghanistan end det stenrige Amerika.

Sådan er forholdet mellem krigens organiserede terror i gigantskala og enkeltstående terrorhandlinger (selv de største som i Washington). Nøjagtig det samme ses i konflikten mellem Israel og palæstinenserne. Den israelske statsterror har et hundredfoldigt større omfang – i dag og historisk set – end den isolerede og desperate palæstinensiske terror.

Den ny danske fredsbevægelse, som vokser frem i disse uger, har fra starten været præget af en diskussion om vægtningen mellem krig og terror. I København blev initiativet (som i en del andre lande) døbt Nej til krig og terror. I Odense kom det til at hedde Netværket Stop USA’s krig. I England hedder den samlende bevægelse simpelthen Stop the War! Stands krigen! I USA blandt andet A.N.S.W.E.R. – Act Now to Stop War and End Racism!

De to navne er også en afspejling af forskellige vægtninger for udviklingen af fredsarbejdet. Lige siden ‘Netværket Stop USA’s krig’ på Fyn, der samlede de aktive fredskræfter, startede op med sit vedtagne grundlag “Stop USA’s Krig – Krig er ikke løsningen på terrorisme” samt en række underparoler, er diskussionen om ændring af grundlaget blevet fortsat. Forskellige kræfter på venstrefløjen i Odense repræsenterende Enhedslisten, FAF og IS har igen og igen taget spørgsmålet op.

Det betød, at der den 29. oktober igen var grundlagsdiskussion i Netværket. Den endte med at der var et lille flertal for at erstatte hovedparolen med den almene “Nej til Krig og Terror”. Uden denne ændring ville netværket sandsynligvis være sprængt.
Ej heller kompromisforslaget om at den overordnede parole: Stop USA’s krig blev ændret til Stop Krigen! var tilstrækkelig til at forhindre en splittelse. Arbejderpartiet Kommunisterne og andre ‘bøjede sig’ i den situation.

Det hidtidige navn og hovedparole var ‘sekteriske’, påstod man, og fokuserede ‘for meget på USA’. Det var hovedargumenterne.
Hvis vi ikke satte den almene parole Nej til Krig sammen med Nej til Terror, ville vi ikke blive forstået og nå ud over venstrefløjen, var det andet store ‘argument’. Men ingen af dem holder.

Vi må ikke blive bange for vores egen skygge
Det var f.eks. ikke noget problem at få en socialdemokratisk taler til initiativet Stop USA’s Krig Netværket i form af tidligere forbundsformand Hardy Hansen, der kom og tordnede imod USA og deres magtbegær.
Det er også almenviden, at det vil være meget svært overhovedet at finde et menneske i den danske antikrigsbevægelse, der overhovedet støtter terrorangrebet i USA og i det hele taget angreb på civile.

Efter terrorangrebet og terrordagsordenen har USA forsøgt at lægge et terrorpres på alle mennesker, så vi skal blive bange for vores egen skygge og slå korsets tegn, før vi overhovedet tør åbne munden. Det er der ingen grund til. Det vil blot forplumre billedet af det, der er ved at blive sat i værk af imperialisterne.

USA har med sine krigsplaner sat sig i den centrale rolle, fredselskende mennesker må forholde sig til.
Det er da åbenlyst at den danske befolkning, som det allerførste må kræve USA’s proklamerede og iværksatte krig stoppet. En krig, som er igangsat i Afghanistan – og angreb på mange andre lande ligger og venter i en sammenhængende krig, der kan tage mange år, udtaler de selv. Ja, de har jo for længst orienteret Sikkerhedsrådet om at det er med i deres konkrete planer.

Det er åbenlyse spørgsmål, den brede befolkning kan og bør tage umiddelbar stilling til og sige: Vi vil ikke tillade USA sætter verden i brand og påføre uoverskuelige civile lidelser, der vil få de menneskelige omkostninger ved terrorangrebet i USA til at være et blandt mange angreb på civile.

Kan det undgå at blive fuldstændig centralt at USA opkaster sig som verdenshersker og truer: De der ikke er med i vores krig er med terroristerne og må tage konsekvenserne?
Eller som en tidligere præsidentkandidat udtalte. – Vi er klassens stærkeste dreng. Det skal vi blive ved med at være. Det kan godt være, vi ikke er elsket af mange, men de skal blive ved at have respekt for ham.

At gøre Nej til terror til en overordnet parole ved siden af modstand mod krigen er med til at forplumre tingene.
Skal vi lave en anti-terrorkampagne med samme vægt som kamp mod krigen? Og hvad er kamp mod terrorismen? Er den vigtigste kamp mod terrorisme i virkeligheden ikke kampen mod krigen?

Vi bliver også påduttet en “anti-terror” dagsorden, der har sit eget indhold og formål.
Lige nu diskuteres i alle lande terrorlovgivning. Alvorlige stramninger af tilkæmpede demokratiske rettigheder sættes i værk for at “forhindre terroren”.
Det er tyven der råber “Stop tyven!” for at vi skal glemme imperialismen og dens synderregister. Vietnam, Chile, Nicaragua er blot 3 navne, der står klart i den brede befolkning. Terror der får den alvorlige terrorhandling i USA til at stå tilbage som det den er: en konkret alvorlig forbrydelse med mange civile ofre.

Hvem skal sikre, at skiftende præsidenter stilles til regnskab for deres terrorforbrydelser, ikke mindst mod civilbefolkningen? Terror-tæppebombningerne af Hanoi. Hr.Kissinger? Han fik Nobels fredspris! Terrorstøtten til contra’erne i Nicaragua og deres terror og minering af havnene. Terrorstøtten til Pinochetss forfølgelse og drabene på de demokratiske kræfter i Chile. Eller støtten til oberstjuntaens diktatur i Grækenland.
Ej heller opfølgning på, at krigsforbryderen Ariel Sharon – slagteren fra Sabra og Shatila – og hans torturekspert i Danmark Gillion kræves stillet for retten

Det er selvfølgelig ikke sådanne problemstillinger krigkoalitionens “kamp mod terrorismen” ønsker at tage op. Tværtimod er det sådanne problemstillinger, der skal skjules!
I stedet forlanger de, at vi skal forenes med imperialisterne i “kampen mod terrorismen”: i modstanden mod arabiske terrorrister, imod islamiske fundamentalister – og hvem ellers? USA en lang liste af befrielsesorganisationer derudover, som de kalder ‘terroristorganisationer’ og af lande, de kalder ‘terrorstater’ eller ‘slyngelstater’.

Intet fællesskab med imperialismen og dens statsterror
Dette krav om forening i kampen mod terror er et påskud for at glemme, hvilke ufattelige lidelser imperialismen hver dag påfører mennesker i en verden, hvor uligheden eksploderer. I en verden, hvor desperate mennesker, der ikke kan se nogen udvej, kan finde på at bruge sådanne handlinger som kampmiddel. Hvis det da ikke er terrorhandlinger, imperialismen selv har opmuntret til!

Vi må under deres terrorkampagne ikke glemme imperialismens historiske brug af “rigsdagsbrande”. Er der nogen grund til at tro monopolkapitalen er blevet pænere i vor tid? Sådanne overvejelser gør almindelige mennesker sig også.

Erfaringen om, at det er økonomien, som er drivkraften når imperialismen sætter sig i bevægelse og efter forgodtbefindende udpeger dæmoner, vi skal gå i krig mod uden eftertanke, dette er heller ikke et synspunkt, man behøver at være specielt ‘venstreorienteret’ for at forfægte.

Ethvert fredsinitiativ må tage afstand fra metoder, som retter sig mod uskyldige civile, men kan ikke fornægte folkenes legitime ret til kamp for selvstændighed og for social fremgang imod undertrykkelse og besættelse.
I realiteten har USA været garanten for Israels besættelse af Vestbredden og en hovedhindring for at gentagne FN resolutioner ikke er blevet fulgt op – og at palæstinenserne aldrig har fået deres stat.
Hvornår skal vi tænde et solidarisk lys for det palæstinensiske folks kamp mod undertrykkelsen – mod terroren?
Får USAs terrorsnak lov til at udvikle sig, står den palæstinensiske befrielseskamps organisationer over for at blive tilintetgjort og smadret. Det skal tilmed gøres ulovligt at ytre verbal eller indsamle økonomisk støtte til palæstinensiske befrielsesorganisationer, som det behager USA og Israel at betegne som terrorister.

Skal den danske fredsbevægelse udvikle sig – og det er der brug for – så er det vigtigt, at den frigør sig fra USAs terrorkampagnes åg og henter krigsanstifterne helt frem i lyset. Nemlig først og fremmest USA selv.
Den må samtidig afvise enhver form for dansk krigsdeltagelse, uanset om det sker direkte eller indirekte med erstatningstropper i Makedonien og udstationering af danske skibe i Middelhavet. Den må afvise ethvert angreb på de tilkæmpede demokratiske rettigheder som i terrorlovpakken, der nu er fremlagt. Og den må i mødegå den voksende racisme og fremmedhad, både den officielle, som udtrykkes i Karen Jespersens ny stramning af udlændingeloven, og Dansk Folkepartis og mange andre reaktionære kræfters vilde antiarabiske og antimuslimske hetz.

Den dør hvis den ikke kan se forskel på supermagtskrig og individuel terror – og hvis den accepterer et fælles sprog med USA – den største terroristmagt, verden kender.

Netavisen 31. oktober 2001