Hvem har brug for bioterror-hysteri?

Hysteriet omkring miltbrandbakterier og bioterrorisme bliver kørt op i uanede højder. Den borgerlige presse svælger i hysteri. Regeringer opmuntrer det. Men hvem drager fordel af det?
Det er kun børn og naive sjæle, der kan tro, at fænomenerne på det kapitalistiske samfunds overflade også er, hvad de giver sig ud for. Den ideologiske, sproglige, kommercielle tilsløring af de virkelige drivkrafter og agerende er massiv. Tingsfetischismen skjuler de lovmæsigheder, der reelt gør sig gældende. De sociale udbytningsforhold ligger skjult.

På få dage er hele den vestlige verden blevet grebet af et hysteri over nogle tilfælde af miltbrand, som ingen tidligere reel sygdomsepidemi (med titusinder eller hundredtusinder af døde) nogensinde før har bevirket. Bioterrorens alarmklokker lyder så højt og så skingrende, at mistanken om, at nogen har sat den i gang med et formål og på et belejligt tidspunkt ligger lige for . . .

Selvom der er masser af slørende og modstridende oplysninger, også fra officielt hold, og selv om der ikke foreligger nogle konkrete beviser på, at den vestlige verden er udsat for et bioterrorangreb, så er det ikke desto mindre det indtryk, der skabes: Onde terrorister er i gang med at påføre uskyldige befolkninger dødelige sygdomme. Gode regeringer gør hvad de kan for at beskytte folk. De går tilmed i krig mod terroristerne, og mod de lande, der kan tænkes at huse dem.
At bioterrorhysteriet gavner den amerikansk-engelske krigsførelse hersker der ingen tvivl om. Billederne af pulveriserede FN-bygninger, husblokke, moskeer, Røde Kors-bygninger eller hele landsbyer, der er jævnet med jorden i Afghanistan af et velanbragt missil, fortoner sig hurtigt!

De få kendsgerninger, der foreligger, er nogle enkelte tilfælde af miltbrand i Florida og et i New York – heraf et dødeligt og tre, der bliver helbredt. Men USA, Canada, Tyskland, England, Danmark o.s.v. har ikke bare oplevet hundreder eller tusinder tilfælde af bioterroralarm, men ligeså mange tilfælde af falsk bioterroralarm. Af et stort anlagt terrorangreb at være må det siges at være ualmindelig ineffektivt. Det har ikke et omfang, der bare er i nærheden af at matche tidligere kendte angreb, som den fanatiske japanske religiøse sekts forgiftning af Tokyos undergrundsbane.

Det er derimod masser af indicier, der peger i helt andre retninger end et terrorangreb, der kan sættes i forbindelse med en amerikansk-engelske terrorkrig og dens mellemøstlige og asiatiske mål.

Teori 1. De amatøragtige anslag er ekstreme amerikanske højrekræfters værk. De samme kræfter, som har skudt, nedbrændt og truet abortklinikker, deres læger, sundhedspersonale og kvinderne, der opsøger dem. Ifølge det tyske blad Junge Welt skal der været forekommet 70 tilfælde af anonyme breve til sådanne klinikker, indeholdende et skummelt hvidt pulver. Der forlyder ikke noget om nogen reel smitte. Langt hovedparten af de pulverbreve, der optræder i det nuværende hysteri rundtom, er fuldstændig uskadeligt.

Teori 2. Der er nogen, der tjener fedt på angsten for bioterrorisme. Nemlig medicinselskaberne. Alle de som producerer modgifte mod de normalt fremhævede bioterror-bakterier (såsom miltbrand, kopper, pest o.s.v.). Der er allerede et begreb for denne særligt profitable medicinske disciplin – nemlig ‘bio-defence’ -‘bio-forsvar’. Firmaer der producerer remedier til opdagelse af påførte sygdomme har kronede dage – det gælder f.eks. Nanogen Inc. og AVANT Immunotherapeutics Inc., hvis aktier har raketfart. AVANT, der producerer en vaccine mod miltbrand, slår alle rekorder.
Også en række firmaer uden for USA, der er særlig leveringsdygtige på disse områder, hvor den amerikanske regering gennem længere tid har indgået for medicinalfirmaerne givtige kontrakter, har tjent rigtig gode penge. Hvorfor ikke stimulere interessen?

Teori 3. Det kan være en efterretningsoperation som et led i psykologisk krigsførelse og psykologisk krigsforberedelse. Forskellige efterretningstjenester har mulighed for at gennemføre en sådan kampagne, afsende diverse pulverbreve til forskellige slags udvalgte modtagere – fra journalister til politikere og andre, hvor medieeffekten er maksimal.

Mange andre muligheder er også tænkelige – indbefattet, at der slet ikke er tale om et storstilet biologisk ‘terrorangreb’, men et par isolerede tilfælde af ‘bioterror’, og mængder af copy cats. Eller kombinationer af muligheder.

Den amerikanske højrefløj og nogle af dens mest indflydelsesrige repræsentanter i Bush-regeringen, som Pentagonlobbyen omkring krigsminister Rumsfeld og vicekrigsminister Wolfowitz, har længe gjort sig til talsmænd for et snarligt, definitivt opgør med Irak og Saddam Hussein. Det er så at sige deres næste ønskekrig. Og propagandaen mod Saddam Hussein har i årevis gået på, at han producerer enorme mængder af biologiske udryddelsesvåben, beregnet til at udslette den amerikanske befolkning. I forbindelse med ‘opklaringen’ af den stadig voksende miltbrand-sag har der været gjort en lang række forsøg på at pege på eller koble Irak sammen med det fra disse krigsbrandstiftere og deres folks side.
Det giver et perfekt krigsmotiv og maksimal opbakning til en i øvrigt totalt folkeretsstridig og forbryderisk krig mod Irak, som længe har været planlagt. kredse

Det eneste kendte tilfælde af en vellykket ‘terroristisk anvendelse’ af miltbrand fandt sted i Tjekkoslovakiet i 1942, da en kommando tjekkiske modstandsfolk kastede en håndgranat fyldt med miltbrand-sporer mod SS-Führer Heydrich. Granaten var stillet til rådighed af den britiske efterretningstjeneste, der havde taget den fra hylderne af den omfangsrige britiske produktion af biologiske våben på den tid.
Miltbrandbakterier er ikke den fattige mands atomvåben, selvom det er relativt let at fremstille bakterien. For at den skal være farlig for andre end ganske få personer, der indånder den (f.eks. afsender og modtager af et brev) kræves der helt andre resourcer.

Som Barbara Rosenberg, der er formand for de amerikanske videnskabsfolks arbejdsgruppe for biologiske våben siger:
– Gennemførelsen af et vellykket angreb i stor skala kræver viden, penge, tid og fysiske resourcer, som kun en stat kan råde over. Opgaven består altså i at forhindre statsunderstøttet bioterror.

USA har efter syv år lange forhandlinger om tiltræden af det verdensomspændende forbud mod biologiske våben i juli i år trukket sig ud af dem, for at kunne fortsætte – og fortsat skjule – en lang række tvivlsomme projekter inden for A-, B- og C-våben.

Hele miltbrandhysteriet stinker langt væk – af manipulation, skjulte dagsordener og obskøne motiver. Hele sagen ligner et oplagt tilfælde af STATS-BIO-TERRORISME.
Og staten er hverken Afghanistan eller Irak.

Netavisen 17. oktober 2001